Advokat: Dybt problematisk

Fem børn af grønlandske forældre blev i 2022 og 2023 tvangsbortadopteret i Danmark ud af 82 børn. Det viser en aktuel opgørelse fra Ankestyrelsen. Advokat Jeanette Gjørret fra Stage advokatfirma har flere grønlandske forældre blandt sine klienter, og hun er kalder det meget problematisk, at man tvangsbortadopterer på baggrund af forældrekompetenceundersøgelser, der ikke er sprog- og kulturtilpasset grønlandsk. – Tvangsbortadoption er det ultimative indgreb, fordi man kapper båndet til de biologiske forældre. Og derfor er det meget problematisk, at det sker på baggrund af forældrekompetencer og prognosevurderinger, som ikke er kultur- og sprogtilpasset grønlandsk.

Forældre er hunderædde

I 2018 blev der samlet set tvangsbortadopteret ni børn i Danmark. I 2019 var tallet steget til 19. I 2020 og 2021 var der tale om henholdsvis 30 og 29 børn. I 2022 var tallet steget til 37 og i 2023 45 børn.

– Kommunerne benytter tvangsbortadoption i stigende grad, og det bekymrer mine klienter både danske og grønlandske. Alle er bekymrede for, at det sker for dem. Faktisk så hunderædde, at flere vælger at sige ja til en frivillig anbringelse.

– Sat på spidsen står vi midt i et mørkt kapitel i Danmarkshistorien, fordi vi tvangsanbringer børn på et ufuldstændigt grundlag. Vi ved at kommunerne begår massive lovbrud, og vi har set dybt problematiske undersøgelser blandt andet fra Institut for Menneskerettigheder, som har fastslået, at forældrekompetenceundersøgelserne ikke er tilpasset målgruppen. Og det er vel og mærke de samme tests, som man får tvangsbortadopteret børn på baggrund af.

– Det jeg har det største problem med er, at når der er lavet en forældrekompetenceundersøgelse, hvor psykologen måske ikke har gjort sit arbejde ordentligt, og den ikke er retvisende, fordi der måske ikke har været tolk tilstede, så har forældrene ingen steder at gå hen. Det vil sige en enkelt psykolog kan afgøre en hel families skæbne, for Ankestyrelsen trykprøver ikke de psykologiske tests. Mig bekendt beder de aldrig om at få udleveret råmaterialet. Og Psykolognævnet tager ikke stilling til, om undersøgelsen er valid. Det er dybt problematisk. Derudover er det min erfaring, at der reelt kun er meget få psykologer, der kan finde ud af at lave de her forældrekompetenceundersøgelser. Men alligevel er det kun et krav, at de er autoriserede psykologer. Der er ingen krav om, at de skal være specialiserede inden for området. Man burde da som minimum kræve, at det var topspecialiserede psykologer, der har forstand på psykologiske test, der bruges i forbindelse med tvangsbortadoptioner, siger Jeanette Gjørret, der også har foreslået Ankestyrelsen at nedsætte et særligt nævn, der har til opgave at se på det indholdsmæssige i tvangsanbringelses- og tvangsbortadoptionssagerne.

– Men det er man ikke indstillet på. Forhåbentlig kommer det frem, hvor lidt retssikkerhed, der er på området, siger Jeanette Gjørret.

Ankestyrelsen afviser kritik 

I Ankestyrelsen arbejder psykolog Knud Hjulmand, der ofte er med som børnesagkyndig konsulent, når der skal træffes beslutning om en tvangsbortadoption.

Har du været inde over de fem tvangsbortadoptioner af børn af grønlandske familier i 2022 og 2023?

– Det kan jeg ikke sige. Men jeg kan sige, at tvangsbortadoptioner behandles på den måde, at de i første omgang indstilles fra kommunens forvaltning til børne- og unge-udvalget, der dog ikke skal træffe afgørelse, men tage stilling til, om de vil anbefale, at sagen sendes videre til beslutning i Ankestyrelsen. Når sagen kommer til Ankestyrelsen, så følger en indstilling med samt alle bilag herunder forældrekompetenceundersøgelser og en prognosevurdering, hvis der er tale om mindre børn og en tilknytningsundersøgelse, hvis det er lidt større børn. De psykologiske undersøgelser er påkrævet, når der er tale om en bortadoptionssag. Når sagen behandles i Ankestyrelsen får forældrene stillet en gratis advokat til rådighed og tolkebistand, hvis der er behov for det. Barnet har også en advokat, og derefter træffer et panel bestående af to jurister fra Ankestyrelsens børnekontor, en jurist der er adoptionskyndig og to beskikkede medlemmer (lægfolk) afgørelse. Dertil medvirker en børnesagkyndig konsulent – det kunne være mig eller en af mine kolleger, der er psykolog eller psykiater. Vi har ikke stemmeret, men vi har læst alle papirer i sagen, og rådgiver panelet på de specialistfaglige dele typisk de psykologiske tests, fortæller Knud Hjulmand. Indhenter Ankestyrelsen råmateriale fra den psykolog, der har udarbejdet forældrekompetenceundersøgelsen?

– Nej, det gør vi ikke. Det skyldes, at en psykologerklæring skal kunne stå alene og læses af en anden fagperson. Det sker dog, at der er konkrete tal fra en IQ-test eller et skema over opgørelse fra en Rorschach-test. Men jeg vil sige, at hvis jeg sad med en undersøgelse, hvor jeg synes, det står og falder med nogle udtalelser baseret på et råmateriale, så kunne jeg forestille mig at bede om dette. Men jeg vil snarere sige, at hvis der er tvivl om nogle konklusioner, så kan undersøgelsen ikke lægges til grund, og så må sagen hjemvises til fornyede undersøgelser.

Er de psykologer, der udarbejder forældrekompetenceundersøgelserne særligt uddannet til dette arbejde, eller kan alle med en autorisation udarbejde forældrekompetenceundersøgelser for kommunerne?

– Der er intet andet formelt krav end, at det skal være en autoriseret psykolog, der udarbejder forældrekompetenceundersøgelserne. Det er skærpet, at det gælder alle elementer af undersøgelsen. Det er kommunen, der beslutter, hvem der skal udarbejde forældrekompetenceundersøgelsen. Men jeg vil plædere for, at man kun bruger kvalificerede og erfarne psykologer, især når der er særlige forhold på spil som for eksempel med grønlandske forældre.

Fortsat brug af psykologiske tests

Regeringen har besluttet, at forældrekompetenceundersøgelserne og de psykologiske tests, der ligger til grund for en tvangsbortadoption, skal sprog- og kulturtilpasses grønlandsk. Det er ikke sket endnu. I fortsætter med at tvangsbortadoptere børn på baggrund af forældrekompetenceundersøgelser, der ikke er kultur- og sprogtilpasset. Hvorfor gør I det? 

– Jeg vil ligesom både den nuværende og den tidligere minister henvise til, at VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenters rapport om området [Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark, red.], der fastslår, at der ikke er børn, der anbringes eller bortadopteres alene på grund af en enkelt test, som ikke er tilpasset de personer, der undersøges. For det er aldrig en enkelt test, der gør udslaget. Og sådan skal det heller ikke være. Men jeg synes da, at det er godt, at der er sat et arbejde i gang med at kultur- og sprogtilpasse nogle af testene. Årsager til tvangsbortadoption Ankestyrelsen har dokumenteret, at kommunerne laver fejl i hver anden sag. Er der ikke en risiko for, at fejlopfattelser eller misforståelser gentages i både sagsgennemgang og tests, og at dette ikke opdages, fordi I ikke gennemgår råmaterialet?

– Det er klart, at det er ganske kritisabelt og urimeligt, hvis borgere beskyldes for noget, der ikke er belæg for. Men jeg ser ikke tegn på, at der er dybt alvorlige og afgørende fejl i kommunernes materiale i tvangsanbringelsessager og bortadoptionssager. 

Så vidt jeg forstår på advokaterne, så er det sjældent vold og seksuelle overgreb, der er årsag til, at forældre får tvangsbortadopteret børn. Det er i stedet en kombination af forskellige faktorer. I de grønlandske forældres tilfælde handler det ofte om ”manglende mentalisering” Kan du sætte nogle ord på, hvad det er? 

– Manglende mentalisering er et udtryk for graden af refleksionsevne og formåen i forhold til at kunne sætte sig ind i andres perspektiv. Og det er vigtigt for at kunne indgå socialt i forældrekompetencer og forældrefunktioner. Det er i stigende grad et parameter, der indgår i forældrevurderinger, men på samme måde som en IQ-test er det ikke det eneste afgørende for, om det ender med en bortadoption eller tvangsanbringelse. Men vi ser ofte mentaliseringsvanskeligheder hos forældre i tvangssager, men der er også typisk andre forhold såsom ustabil livsførelse, misbrug m.m. I alle sager er det en puslespil eller sammenfatning af al den viden, vi har om forældrene og børnene, der indgår i afgørelsen, siger Knud Hjulmand.