Adopterede grønlandske børn rejser millionkrav mod staten

Børn, der blev adopteret fra Grønland til Danmark i 1950'erne til 70'erne, kræver at få erstatning af staten for tvivlsomme adoptioner.

Det siger advokat Mads Pramming, der har rejst et millionstort erstatningskrav mod staten for fire af de adopterede personer.

- Der er ingen tvivl om, at den danske stat vidste, der generelt var problemer med de her adoptioner, siger han.

Mads Pramming har udarbejdet en stævning i tilfælde af, at staten afviser kravet på samlet en million kroner.

Erstatningskrav kan vokse

- Hvis de ikke vil betale, indsender vi stævningen, siger han.

Advokaten bliver løbende kontaktet af andre i samme situation, hvorfor gruppen, der søger erstatning fra staten, over tid kan vokse.

Personerne, han repræsenterer, blev adopteret fra Grønland til Danmark uden forældrenes samtykke, forklarer han.

- Her er problemet, at staten godkendte de tvivlsomme adoptioner, siger han.

Der har været flere historier om kritisable adoptioner af grønlandske børn til Danmark særligt i 1960'erne.

I 2020 fortalte Alfred Dam, der var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971, til Dagbladet Information, at han i sin tid oplevede, hvordan danskerne tog grønlandske børn til sig.

Han kaldte det et "tag selv-bord".

- Danske udsendte, for eksempel læger, lærere og sygeplejersker, optrådte til tider som mellemmænd og medvirkede til at sende børn til Danmark, som de sagde, at moren havde foræret eller lånt dem, fortalte han til dagbladet.

Genfandt mor 40 år senere

Margrete Johansen, der er en af de fire, Mads Pramming har rejst krav for, fortæller, at hun gør det for at binde en sløjfe på sagen.

Hun kom til Danmark i begyndelsen af 1950'erne med et dansk ægtepar, der havde adopteret hende. Hun genfinder sin grønlandske mor igen omkring 40 år efter.

- Min mor havde ikke forstået, at hun havde bortadopteret sit eneste barn. De tog min mor, min familie, mit sprog og min kultur, siger hun.

Det ligger i den grønlandske historie, at man sagtens kan have et barn, som bor og opvokser hos nogle andre, men som man aldrig mister kontakten med, fortæller Margrethe Johansen.

- Hun er endt med at blive tvunget til at afgive sit barn, siger hun.

/ritzau/