PÅ TIDE?

Abortlov skal hjemtages

Selvstyret er sammen med de danske myndigheder i gang med at se på, hvordan Grønland kan hjemtage loven om fri abort. Næste år fejrer loven 50-års fødselsdag.

Abortloven i Grønland er fra 1975 og ikke hjemtaget, da Hjemmestyret overtog sundhedsområdet i 1992. Nu samarbejder selvstyret med danske myndigheder om at overtage loven. Billedet viser en svangerskabsafbrydelse på Dronning Ingrids Hospital i 2008. I dag er de fleste aborter medicinske.

Retten til fri abort er blandt de frihedsrettigheder, der er blæst om i disse år.

Også i den vestlige verden har det vist sig at være en rettighed, borgere kan miste, som det er set i USA, hvor det ikke længere er en forfatningssikret ret, men nu op til de enkelte delstater at afgøre. Køb en abonnement for at læse videre.

Retten til fri abort er blandt de frihedsrettigheder, der er blæst om i disse år.

Også i den vestlige verden har det vist sig at være en rettighed, borgere kan miste, som det er set i USA, hvor det ikke længere er en forfatningssikret ret, men nu op til de enkelte delstater at afgøre. Køb en abonnement for at læse videre.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Siden 1975 har kvinder i Grønland og Danmark, men ikke på Færøerne, haft samme ret til at få graviditeten afbrudt, inden 12. svangerskabsuge.

Af historiske årsager er abortloven forblevet et dansk anliggende, selv om Grønland i form af det daværende Hjemmestyre overtog ansvaret for sundhedsområdet i 1992. Dengang lå svangerskabs- og abortspørgsmål imidlertid ikke under sundhed, og hverken Hjemmestyre eller Selvstyre eller den danske regering har indtil for få år siden fundet det nødvendigt at se på, om ikke den såkaldte justitsministerielle lov skulle hjem til Grønland.

Imidlertid blev der i 2019 sat en dialog i gang mellem Selvstyret og de danske myndigheder. Men så satte coronaepidemien en stopper for arbejdet. Da samfundet atter var ved at være sig selv igen, udtalte udtalte daværende naalakkersuisoq for sundhed Kiista Fencker (N) interview med AG i oktober 2021:

- Vi er ved at påbegynde en intern dialog i Naalakkersuisut om, hvordan processen (med at hjemtage abortloven, red.) skal genoptages.

Siden blev Kiista Fencker afløst på posten af først Mimi Karlsen (IA), som sidste år overlod den til partifællen Agathe Fontain.

Siden 2021 har afsløringen af spiralskandalen domineret overskrifterne, og dette har måske forståeligt nok skabt et mindre fokus på nutidens frivillige begrænsning af befolkningstallet. De seneste tal fra landslægeembedet viser, at der i 2022 var 857 aborter fordelt på 800 kvinder.

Men nu er der igen gang i projektet med at hjemtage loven om svangerskabsafbrydelser, oplyser departementet for sundhed i et skriftligt svar til AG.

Konkret betyder dét, at Selvstyret samarbejder med de danske myndigheder om at udarbejde et dokument, som skal klæde de politiske beslutningstagere på, så de er klar over konsekvenserne ved fuldstændigt at hjemtage området.

- Hvilke overvejelser har der været i forbindelse med hjemtagelsen? 

- I forbindelse med den politiske beslutning om der skal ske en hjemtagelse, skal de økonomiske og administrative konsekvenser belyses, derudover drøftes også en opdatering af lovgivningen samtidig med hjemtagelsen, skriver afdelingschef for råd og jura, Martin Pedersen fra sundhedsdepartementet til AG.

Han oplyser videre, at udredningen forventes at ligge klar “senere på året.”

Dansk opdatering

Spørgsmålet om at opdatere loven er blevet aktuelt, ikke mindst efter Folketinget i maj har støvet den danske abortlov gevaldigt af.

Den nye, reviderede, abortlov i Danmark giver for eksempel ret til abort indtil udgangen af den 18. svangerskabsuge i stedet for som hidtil 12. svangerskabsuge. Desuden får 15-17 årige mulighed for at få foretaget en abort uden forældresamtykke. Og så skal de regionale abortsamråd erstattes af et nationalt abortankenævn.

De danske ændringer af abortloven træder i kraft 1. juni 2025.

Hvorvidt det vil være relevant for Grønland at indføre samme bestemmelser er en politisk diskussion, der ligger ude i fremtiden, at dømme efter sundhedsdepartementets svar til AG.

Naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain, havde ikke mulighed for at stille op til interview inden deadline for denne avis.

En af hendes forgængere, Anna Wangenheim (D), der er næstformand i Inatsisartuts sundhedsudvalg, er overrasket over, at arbejdet med at hjemtage loven først er genoptaget for nyligt.

Hun ser gerne at loven bliver opdateret.

- Loven er snart 50 år gammel. Det er på tide vi får den revideret, siger Anna Wangenheim, der var naalakkersuisoq for sundhed i perioden maj 2020 til februar 2021.

Hvad angår en eventuel beslutning om at hæve grænsen for abort til 18.svangerskabsuge, er Wangenheim mere betænkelig:

- Jeg er ikke nødvendigvis enig i at hæve grænsen, for jeg har set i mit arbejde (som sygeplejerske, red.), hvor udviklet fosteret er, siger politikeren.

Tre forskellige love

Uanset om Grønland hjemtager abortloven eller ej, vil der fra næste sommer vil formentlig være tre meget forskellige love og syn på retten til abort i rigsfællesskabets tre lande.

På Færøerne gælder den oprindelige danske lov på området fortsat, det vil sige en abortlov fra 1956.

Ifølge den er der fire lovlige grunde til abort: Hvis kvindens liv eller helbred er i fare. Hvis der er tale om voldtægt eller incest. Hvis fosteret lider af alvorlig eller uhelbredelig sygdom. Eller endeligt, hvis kvinden skønnes uegnet til at tage vare på et barn. I 2021 var der 32 provokerede aborter i det færøske sundhedsvæsen. Dertil kommer en række aborter for færøske kvinder, der er rejst til Danmark, formentlig omkring 60 personer, ifølge det danske sundhedsvæsen.

Holdningen til abortloven har dog rykket sig på øerne i Nordatlanten. I maj nedstemte Løgtingið (Lagtinget) et forslag om frivillig abort frem til 12. uge. Stemmefordelingen var 15-15 (der er 30 medlemmer af parlamentet), hvorfor forslaget faldt, da det krævede et flertal.

Ikke desto mindre glædede tilhængere af forslaget sig over afstemningen:

- Det betyder, at bevægelsen på Færøerne, som ønsker, at kvinden skal have ret til at bestemme selv, har flyttet meget. For bare tre eller fire år siden havde vi aldrig stået i en situation, hvor en minister ville fremsætte et forslag, og hvor halvdelen ville stemme for, udtalte Hervør Palsdottir fra partiet Tjodveldisflokkurin til Ritzau.

Abonnementer

Er du allerede abonnent? Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS