140 millioner fra Danmark til at løfte velfærden

Ny pulje skal blandt andet dække udgifterne i sundhedsvæsenet til de mange kræft- og hjertepatienter, der sendes til behandling på danske sygehuse. Tiltrængt løft af velfærden, siger medlem af Folketinget. Tidligere regionslæge kalder det en falliterklæring.

De 140 millioner kroner skal afhjælpe presset i sundhedsvæsenet i disse år med rekrutteringsudfordringer, et stigende antal ældre og borgere med komplekse behov, der gør det svært at opretholde et bæredygtigt sundhedsvæsen.
Offentliggjort

Den danske regering vil ekstraordinært afsætte 140 millioner kroner i perioden 2025-28 til en ny sundhedspulje i Grønland. Det fremgår af regeringens udspil til finansloven for 2025, som netop er offentliggjort.

Midlerne, der er afsat på baggrund af en anmodning fra Naalakkersuisut, skal afhjælpe presset i sundhedsvæsenet i disse år med rekrutteringsudfordringer, et stigende antal ældre og borgere med komplekse behov, der gør det svært at opretholde et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Den danske regering vil ekstraordinært afsætte 140 millioner kroner i perioden 2025-28 til en ny sundhedspulje i Grønland. Det fremgår af regeringens udspil til finansloven for 2025, som netop er offentliggjort.

Midlerne, der er afsat på baggrund af en anmodning fra Naalakkersuisut, skal afhjælpe presset i sundhedsvæsenet i disse år med rekrutteringsudfordringer, et stigende antal ældre og borgere med komplekse behov, der gør det svært at opretholde et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Samtidig står sundhedsvæsnet over for forandringer, der følger af det igangsatte arbejde med en sundhedsreform. Naalakkersuisut har således tidligere nedsat en sundhedskommission, som i maj 2023 har afleveret sine anbefalinger til, hvordan man kan tilpasse og forbedre det grønlandske sundhedsvæsen. De knap 100 anbefalinger skal danne ramme om en fremtidig sundhedsreform i Grønland.

Flere skal behandles i Danmark

I forbindelse med udmøntningen af midlerne udtalte indenrigs- og sundhedsminister

Sophie Løhde i en pressemeddelelse: »Det grønlandske sundsvæsen befinder sig i en svær situation og kommer til at gennemgå grundlæggende forandringer de kommende år. Derfor vil vi i regeringen gerne give grønlænderne en økonomisk håndsrækning. Fra dansk side forestiller vi os, at sundhedspuljen vil kunne bruges til at dække udgifter, som det grønlandske sundhedsvæsen har til for eksempel kræft- og hjertepatienter, der sendes til behandling på danske sygehuse, og vi vil nu sætte os sam- men med det grønlandske sundhedsministerium for at tage stilling til den konkrete udmøntning.«

Den nye sundhedspulje kommer i forlængelse af midler, der blev afsat sidste år til at oprette speciallægestillinger i psykiatrien med et virke i både Grønland og Danmark, hvilket er et skridt på vejen til at løse rekrutteringsudfordringerne i psykiatrien på Dronning Ingrids Hospital.

Kræft- og hjerteproblemer fylder

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit (IA), Aaja Chemnitz, er rørt over, at det er lykkedes endnu engang at sikre i Folke- tinget et stort beløb til et tiltrængt løft af velfærden herhjemme:

– Når vi er syge, så fylder sygdommen alt. Mange dygtige fagfolk udgør vores sundhedsvæsen i dag. Alt for mange får kræft og har hjerteproblemer og har brug for hjælp fra det danske sundhedsvæsen. Derfor er det vigtigt for IA, at der sker en forbedring af vores sundhedsvæsen og det glæder mig, at regeringen har lyttet til Naalakkersuisut og IA i Folketinget, som har ønsket et større samarbejde på sundhedsområdet. Personligt gik jeg til valg på at sikre tættere samarbejde på sundhedsområdet og inden længe besøger jeg også Patienthjemmet i København.

En falliterklæring

Det er dog ikke alle, der ser den økonomiske håndsrækning fra Danmark som glæde- ligt. Tidligere distrikts- og regionslæge med ansvaret for sygehuset i Tasiilaq, Hans Chr. Florian, kalder det ynkeligt, at de grønlandske politikere ikke selv kan, eller vil prioritere sundhedsvæsenet højt nok.

– Det er over 30 år siden, at Grønland hjemtog sundhedsområdet. I al den tid har grønlandske politikere prioriteret sundhedsvæsnet lavere, end man gør i Danmark. Der investeres mindre end 10 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i sundhedsvæsnet i Grønland og omkring 12 procent af BNP i Danmark, hvor BNP per indbygger er højere, end det er i Grønland. Så målt i kroner per indbygger kører Grønland med et virkeligt skrabet budget. Selvfølgelig kan det grønlandske sundhedsvæsen sagtens bruge de midler og de vil være velkomne, men det er da en falliterklæring af tage imod den håndsrækning fra Danmark. Specielt da, hvis man ønsker at være Herre i eget hus.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Departement for Sundhed i Grønland vil sammen udarbejde de konkrete rammer for den nye sundhedspulje, der forventes at være etableret fra 2025.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS