Vi er et land, der samler folk

Masaana Egede, 40 år, administrerende direktør og chefredaktør for Mediehuset Sermitsiaq.

Hvad betyder det for dig at være inuk/kalaaleq?

– Det er lidt mærkeligt for mig, egentlig. Jeg kom fra Danmark uden at kunne tale grønlandsk og var i mange år et barn, der ikke kunne forstå mine jævnaldrende. Dengang var tiden meget anderledes – der blev tydeligt skelnet mellem grønlændere og danskere. Jeg havde grønlandsktalende klassekammerater og mine kammerater er i den danske klasse, men jeg kunne ikke forstå de grønlandske elever, så jeg var mest sammen med de danske børn under frikvarteren.

Men der var konflikter mellem grupperne. Mine grønlandske klassekammerater slog de danske elever, fordi de var danske – og omvendt. Jeg forsøgte at stoppe det, uanset hvilken gruppe jeg var iblandt. Måske derfor er jeg i dag meget forsigtig med, hvordan jeg forholder mig til min grønlandskhed.

Jeg ser ikke forskel på mennesker ud fra hudfarve eller geografisk oprindelse. Jeg knytter heller ikke det at være grønlænder til noget særligt, men jeg er stolt af at være født og opvokset her – og af vores kultur. Den rummer så mange gode ting: fangstture, rensdyrjagt, rypejagt – og ikke mindst vores humor. 

Men jeg er også forsigtig med at bruge ordet Inuk i dag, fordi ønsket om selvstændighed og uafhængighed fylder så meget. Det, der undrer mig mest, er, at det at være Inuk nogle gange bliver brugt som et våben – som når man siger: “Danskerne skal rejse hjem.” Jeg ser ikke det som grønlandsk tankegang, men som diskrimination.

For mig betyder Inuk noget smukt – det handler om at have en grønlandsk identitet og en naturlig åbenhed. Det handler om at byde mennesker velkommen og behandle vores naboer ordentligt. De hårde ord, der i dag bruges mellem mennesker – også mod udlændinge – prøver jeg at holde mig langt fra. Derfor er jeg meget bevidst om, hvordan jeg bruger ordet Inuk. Alligevel er jeg dybt stolt af at være det.

Hvad er inuit-kultur for dig?

– Vi bor langt væk fra resten af verden – i jordens nordligste hjørne – og vores byer ligger langt fra hinanden. Alligevel er vi et land, der samler folk. Vi har mange unikke livsstil, og jeg elsker, at vi ikke er ens. Dem, der vokser op i nord og dem i syd er meget anderledes fra hinanden, og det er noget jeg elsker. Og det er det samme, at besøge andre lande.

Jeg bruger meget tid i naturen og kunne sagtens forestille mig at bo alene i en hytte og leve selvforsynende. Jeg elsker at jage, bygge og klare mig selv – det er en del af vores kultur og noget, jeg finder stor glæde i.

Hvordan føler du dig forbundet til dit folk? 

– Når jeg er i Danmark, føler jeg mig alt for grønlandsk, og når jeg er herhjemme, føler jeg mig nogle gange for dansk. Jeg ved ikke, om jeg har et særligt bånd til hverken grønlændere eller danskere – jeg møder mennesker som mennesker og taler med alle på lige fod.

Hvad kan være udfordrende ved at være inuk?

– Jeg lægger mærke til, at vi som folk er unikke. Det udfordrer mig, når vores værdi som inuk bliver misforstået – når forskellighed betragtes som skillevej. Jeg bryder mig ikke om, at jeg bliver brugt som et redskab til forskelsbehandling.

Men jeg elsker vores grønlandske værdier: vores åbenhed, evnen til at grine, til at knytte bånd og skabe sammen. Det er det, jeg ønsker, at vi skal holde fast i.