Vækker fortiden i live

Hun drømmer om sin bedstefar. Han synger en kælevise for hende. Da hun vågner, kan hun stadig høre ham. Drømmen inspirerer hende til at begynde en søgning tilbage til sine forfædre. Varna vil have svar på hvad der er sket i fortiden, der har præget hendes nutid.

Dokumentaren ”The Forbidden Songs / Inngerutit Inerteqqutaammata” er delt i fire kortfilm. Den første del havde premiere sidste år på Nuuk International Film Festival, mens anden del netop også har haft premiere på samme festival.

Varna Marianne Nielsen er en mangefacetteret kunstner, komponist, singer-songwriter, skuespillerinde, sanger, trommedanser, forsker og grundlægger af qilaat.org, som er et forsknings- og videnscenter om trommedans.

Kortfilmen ”The Forbidden Songs / Inngerutit Inerteqqutaammata” (del to) åbner med lyden af trommesang. Varna står ved havets kant iført traditionelle østgrønlandske dragter, mens hun trommedanser. Hun er i slowmotion. Bag hende rejser isfjelde sig stille og harmonisk i horisonten. Hendes stemme fylder rummet – og sjælen – og snart glider billedet over i en kirkegård, et stærkt symbol på forbindelsen til forfædrene og rejsen tilbage til dem.

I takt med trommens rytme toner titlen "The Forbidden Songs / Inngerutit Inerteqqutaammata" frem på skærmen, gennemstreget af en tynd rød linje. Den røde streg minder os om, hvordan trommedans og trommesang blev forbudt under kolonitiden – og hvordan denne undertrykkelse svækkede traditionen gennem generationer.

Varna er fra Tasiilaq og kommer fra familier, hvor trommedans og trommesang har levet i generationer. Hendes bedstemor og hendes ni søskende er børnebørn af Angakkoq Maratse, den berømte østgrønlandske shaman fra det gamle Ammassalik, som udfoldede sine evner omkring år 1906. 

Stemmer fra fortiden

Fimlen er en performativ dokumentarfilm, det vil sige at Varna som instruktør har placereret sig selv og sin egen subjektive fortolkning i centrum af filmen. Det skaber en stærkere følelse af nærvær og gør filmen mere personlig.

Den er baseret på Varnas etnografiske forskning og kunstneriske erfaring kombineret med hendes studier af flere grønlandske inuit-trommedansere, der er vævet ind i arkivmateriale.

Som seer oplever man hendes følelser og tanker, hvor hun gennem trommedans søger tilbage til sine forfædre og vækker dem i live gennem trommens og fortællingens kraft.

Kortfilmen viser gamle klip af blandt andet Odin Maratse, der danser trommedans. Som seer kan jeg mærke nærheden, deres respekt for trommen, hvor meget den måtte have givet spirituel styrke, men også humor, smil og latter til børn, voksne og ældre.

Den grønlandske kultur udfoldes smukt i filmen gennem visninger af polkadans og swing, ældre, der deler deres fortællinger, og storslåede klip af østgrønlændere, der danser trommedans.

Med hvert trommeslag kalder Varna på svar, på forståelse og på forsoning – og i dette møde mellem kultur, hukommelse og ånd bliver “The Forbidden Songs / Inngerutit Inerteqqutaammata” en hyldest til dem, der kom før, og en vej til at forstå sig selv.

Kortfilmen starter og afsluttes med et billede af havet, som et symbol på det ubevidste og de uendelige muligheder, livet rummer.

Som Varna selv udtrykker det, rummer billedet også en dyb taknemmelighed: taknemmelighed over de ældres betydning, den værdifulde viden de bærer, og vigtigheden af at respektere og videreføre den til kommende generationer.