Traditionernes fest

Den grønlandske nationaldag minder meget om julen – nationaldagen er traditionernes fest, som ingen for alvor drømmer om at lave om på.

Over alt i landet står folk forventningsfuldt op om morgenen. Mange tager nationaldragt på, og så går det ellers løs, sådan som traditionerne er, lige der hvor man bor.

Det er også dagen, hvor Erfalasorput vajer fra alle flagstænger – og selv om man kommer udefra, er der ingen, der kan være i tvivl om, at det er en vigtig dag for alle i Grønland.

Det er dagen, hvor den nationale fællesskabsfølelse er i højsædet. Over alt i landet begynder dagen typisk med faneprocession, flaghejsning, kor- eller fællessang og taler af borgmestre, kommunalpolitikere eller bygdebestyrelsesmedlemmer. Så er der måske fælles morgenbord og mange steder en sælfangst-konkurrence, hvor der er fine præmier til den, som først bringer en sæl i land.

Sæl i det fri

Om eftermiddagen samles man som regel udendørs og laver sæl over bål eller grill. Ofte har kommunernes fritidsforvaltning arrangeret forskellige aktiviteter – og der er ofte også musikalsk underholdning, der kan fortsætte om aftenen, indtil det hele måske slutter med fyrværkeri.

Grønlands nationaldag blev indført af det daværende Hjemmestyre i 1983. Valget faldt på netop den 21. juni, fordi det er sommersolhverv og den dag, hvor solen står højest på himlen. Det er den dag, hvor solen vender, og vi gradvis over det næste halve år går mod mørkere tider indtil vintersolhverv, hvor det hele vender endnu en gang.

Enkelte år falder sommersolhverv den 20. juni, men det ændrer ikke på, at den grønlandske nationaldag altid er den 21. juni – og i øvrigt er sommersolhverv og årets længste dag en lidt teoretisk størrelse i et land, hvor det i juni er lyst døgnet rundt.