Naturen slipper du ikke igen

Lars Mathæussen, 69 år, fisker og fanger.

Hvad betyder det for dig at være inuk/kalaaleq?

- Jeg kan ikke undvære det liv. Jeg kan ikke forlade det. I 2015 fik jeg en blodprop i hjertet og var døden nær. Jeg lå uden bevidsthed i flere dage, og mens jeg lå der, havde jeg besøg af mine afdøde forældre. Jeg troede, jeg var vågen, men vidste, det ikke var virkelighed. Alligevel overlevede jeg.

Efter jeg blev rask, fortsatte jeg mit liv som før. Min læge bad mig gang på gang om at holde op med at sejle, men efter vores samtaler gik jeg ofte hjem, tog varmt tøj på og sejlede alligevel ud. Jeg følte, at det var min opgave at leve sammen med naturen – at ånde med den – for det er mit liv. Ingen kunne kontrollere mig eller bestemme, at jeg ikke måtte sejle med min båd. Det er mit eget liv. Det er en grønlænders levevis.

Hvad er inuit-kultur for dig?

- At spise grønalndske provianter, at følge solens gang og at leve livet, uanset hvad klokken er. Siden jeg var barn, har jeg levet efter solens kredsløb. Når solen stod op, begyndte arbejdet – uanset tidspunktet. Om sommeren, når solen næsten ikke gik ned, arbejdede vi, når vi havde kræfter, og hvilede, når det føltes rigtigt. Der var altid noget at lave.

Når foråret kommer, begynder livet for alvor, og det fortsætter indtil mørketiden. Der findes ingen fastlagt tidsplan i vores kultur – den gentager sig igen og igen, fra morgen til aften, fra år til år.

Min kone og jeg forsøger at give den livsform videre til vores børn og børnebørn. Vi spiser ofte sammen – også med venner – og bordet er altid fyldt med grønlandske retter. Jeg voksede op med en far, der elskede at spise sammen med folk. Man kan ikke lade være. Her bliver du ikke inviteret på grisekød.

Min hustru, Ane E. Mathæussen, er uundværlig i tilberedningen af den grønlandske mad. For en fanger og fisker kan ikke stå alene med sit udbytte – han har brug for støtte. Det gælder også for vores efterkommere, som fra barndommen skal lære at bruge naturen og madkulturen til at føre livsstilen videre.

Hvordan føler du dig forbundet til dit folk?

- Vi har meget forskellige livsstile på kysten, jeg har observeret folk fra Tasiilaq til nord for Upernavik i løbet af mit liv. Jeg har sejlet med jolle fra Qeqertarsuatsiaat til området omkring nord for Upernavik. Folks livsstil er meget tydelig, når jeg kommer til forskellige steder. Den største glæde er at spise mad sammen og tale med hinanden, selvom det østgrønlandske og det nordgrønlandske dialekter kan virke lidt forvirrende for mig. Jeg betragter vores forhold til hinanden som meget positivt, især i dag. Så vi kan hjælpe hinanden, hvis noget sker, selv om vi bor langt væk fra hinanden.

Hvad kan være udfordrende ved at være inuk?

I mit eget liv, har jeg haft en udfordring med at håndtere stormen i naturen, fordi hvis det var for stærkt kunne jeg ikke sejle. Fordi vi lever ud fra naturens kræfter. Det er også udfordrende at leve i et helt andet kultur, et klima-afhængigt samfund.