Identitet er hovedspørgsmålet på en udstilling med kunstneren Mimi Josefsen i Aalborg.
Mimi Josefsen ved udstillingens hovedværk – et kæmpemaleri af en dreng på første skoledag malet med fotografisk præcision.Foto: Jesper Hansen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Den grønlandske nationaldragt spiller en stor rolle for
billedkunstneren Mimi Josefsen, der i sine malerier gengiver det ikoniske
klædestykke med fotografisk nøjagtighed.
Det kan man i øjeblikket se på Hovedbiblioteket i Aalborg,
hvor den 47-årige billedkunstner udstiller værkerne fra sit afgangsprojekt på
Aarhus Kunstakademi. Udstillingen havde fernisering den 24. april og varer frem
til den 18. maj.
Den grønlandske nationaldragt spiller en stor rolle for
billedkunstneren Mimi Josefsen, der i sine malerier gengiver det ikoniske
klædestykke med fotografisk nøjagtighed.
Annonce
Det kan man i øjeblikket se på Hovedbiblioteket i Aalborg,
hvor den 47-årige billedkunstner udstiller værkerne fra sit afgangsprojekt på
Aarhus Kunstakademi. Udstillingen havde fernisering den 24. april og varer frem
til den 18. maj.
Udstillingstitlen er Kinaavit (hvem er du) uden spørgsmålstegn. For det
er ikke et spørgsmål, som Mimi Josefsen stiller beskueren, men derimod sig
selv. Og dermed inviterer udstillingen til at reflektere over nationalitet,
identitet og tilhørsforhold. Det er noget, som har betydning – ikke mindst for
grønlændere, der opholder sig i Danmark og mange gange har en multikulturel
tilværelse med præg fra flere kulturer.
Kunstner i moden alder
Det stod ikke skrevet nogen steder, at Mimi Josefsen skulle
ende som kunstner, da hun for 47 år siden så dagens lys i Nuuk. Det var der
ingen, der forventede. Og slet ikke forældrene. Det vender vi tilbage til.
Mimi Josefsen blev født i 1977. Skolegangen foregik på ASK,
Qorsussuaq og de fleste år på Nuussuup Atuarfia. Så blev det også til nogle måneder på
Niuernermik Ilinniarfik, men det var ikke sagen at sidde på en skolebænk, så
Mimi begyndte at arbejde.
- Jeg var ikke så god til at sidde stille. Sikkert alt for
rastløs, men når jeg arbejdede og havde med mennsker at gøre, så levede jeg,
fortæller Mimi Josefsen.
Sådan gik der så nogle år. Mimi fik også børn – tre styk,
der er voksne i dag. Men så fik hun en depressiv periode. Lå vågen om natten –
og for at få tankerne på flugt, begyndte hun at male og tegne.
- Det var en ny verden, der åbnede sig for mig. Jeg fandt ud
af, at jeg kunne lide det, så det endte med, at jeg kom på kunstskolen i 2018
og fik den første del af min kunstneruddannelse.
Mimi Josefsen udstiller også broderikunst. Her viser hun en detalje til kunsthistorikeren Laila Lund Altinbas, der er kurator på udstillingen på Aalborg hovedbibliotek.Jesper Hansen
- Men jeg havde appetit på mere, så i 2019 begyndte jeg på
billedkunstneruddannelsen på Aarhus Kunstakademi. Kort efter kom
corona-epidemien – og mit uddannelsesforløb blev derfor forlænget med et år.
Men i 2024 bestod jeg uddannelsen med mit afgangsprojekt, som også er det, jeg
nu udstiller i Aalborg.
Her er vi så tilbage til forældrenes forventninger. For
inden hun rykkede teltpælene op og flyttede til Aarhus, havde hun en lang snak
med forældrene hjemme i Nuuk.
Forældrene undrede sig
De undrede sig. For under opvæksten havde den lille Mimi
overhovedet ikke interesseret sig for at tegne.
- Min forældre havde lagt mærke til, at tegning overhovedet
ikke interesserede mig, så de var forundret – og måske også lidt bekymrede for
mig, beretter Mimi Josefsen.
- Men jeg havde fundet ud af, at jeg kunne finde ro i
kunsten og tegningerne. Og det var jeg så fast besluttet på at gøre noget ved.
Så det endte med Aarhus og billedkunstner-uddannelsen.
- Det er en god uddannelse, hvor jeg har prøvet mange ting.
Ikke mindst fået styr på håndværket. Jeg blander for eksempel alle mine farver
selv. Så er helt sikker på at
få lige nøjagtig den farve, som jeg vil bruge.
Nyt syn på kunst
Uddannelsen i Aarhus har også åbnet Mimi Josefsens øjne for,
at man kan udfolde sig kunstnerisk på mange andre måder end maleriet.
- Så lige i øjeblikket arbejder jeg mest med stof og perler
– og jeg tænker meget på at lave noget installationskunst til min næste
udstilling, men jeg drømmer også om at uddanne mig videre inden for foto. Men
planerne er ikke helt konkrete endnu.
- Men det er ikke sådan, at jeg har opgivet maleriet. Jeg
tegner og maler en masse i fritiden, men det er udelukkende for min egen
private skyld.
Udstillingen i Aalborg er arrangeret af den grønlandske kunsthistoriker
og kurator Laila Lund Altinbas. Hun har tidligere været tilknyttet Det
Grønlandske Hus i Aalborg – og det er hende, der har trukket i trådene, så Mimi Josefsen nu kan
udstille på hovedbiblioteket.
Udstillingen er rent praktisk blevet til i et tæt samarbejde
med det nordjyske inklusionsprojekt for unge grønlændere Arctic Street Lab. Det
er de unge i projektet, der har hængt malerierne op – og det var også de unge
fra Arctic Street Lab, der sørgede for kagen og forplejningen i øvrigt til
ferniseringen på Kinaavit.
Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Aalborg
Kommune, Statens Kunstfond og Region Nordjylland.
Den 7. maj holder Mimi Josefsen en broderiworkshop for alle
i forbindelse med udstillingen på hovedbiblioteket i Aalborg.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.