Grønland flager for 180.000 Inuit

Fredag den 7. november går Erfalasorput for første gang til tops ved alle offentlige bygninger i Grønland som en markering af den internationale Inuit-dag.

Naalakkersuisuts daværende formand Múte B. Egede ønskede at revidere den 17 år gamle bekendtgørelse om officielle flagdage, så den i højere grad markerer grønlandske traditioner, værdier og internationale fællesskaber. ICC Grønlands formand Hjalmar Dahl foreslog, at den internationale Inuit-dag kommer på listen, og han argumenterede så overbevisende, at 7. november er udnævnt til officiel flagdag.

Forhistorien kort: Borgmesteren i Utqiagvik (på engelsk: Point Barrow) Eben Hopson, født 7. november 1922, arrangerede i 1977 det første møde for Inuit i Arktis. Mødet blev kaldt Inuit Circumpolar Conference, og deltagere besluttede at etablere et formelt ICC tre år senere i Nuuk.

Som en hæder til Eben Hopsons pionerarbejde besluttede ICC i 2006, at hans fødselsdag 7. november skal være den internationale Inuit-dag. Canada, Alaska og Chukotka har for længst valgt at markere dagen, og nu følger det officielle Grønland efter.

– Jeg er stolt over, at den internationale Inuit-dag er optaget på bekendtgørelsen om flagdage, så også Grønland hylder samarbejdet blandt Inuit på denne særlige dag, siger Hjalmar Dahl til Sermitsiaq.

I 1980 blev Inuit Circumpolar Conference stiftet i Nuuk som samarbejdsorgan for 180.000 Inuit. I 2002 skiftede organisationen delvis navn fra Conference til Council, men fastholdt forkortelsen ICC. Grønland spiller en vigtig rolle i organisationen arbejde; foreløbigt med tre præsidenter: Hans-Pavia Rosing (1980-1986), Aqqaluk Lynge (1998-2002) og Sara Olsvig (2022-2026).

ICCs næste generalforsamling foregår i Iqaluit 22.-25. juli 2026.

To stolte Inuit

Det grønlandske postvæsen Tusass markerer også den internationale Inuit-dag med et frimærke, tegnet af Hari Kristoffersen, født 1966, som dermed debuterer som frimærkekunstner.

– Jeg har tegnet ansigter så længe, jeg kan huske, og det faldt naturligt for mig at vælge ansigtet af en mand og kvinde som motiv på frimærket. Nogle er gode til tal og mønstre; jeg er god til at læse et ansigt, siger Hari Kristoffersen til Sermitsiaq.

– Jeg har ikke tegnet to bestemte personer, men en mand og kvinde blandt 180.000 Inuit. Manden har et fast og selvsikkert blik, mens kvinden tænksomt kigger opad. Begge viser med traditionelle tatoveringer deres identitet og deres stolthed over at være Inuit.

Hari Kristoffersen var elev på Grønlands Kunstskole i Nuuk 1987-89, hvor hun udstillede sammen med studiekammeraten Isle Hessner i 1991. Hari Kristoffersen har lavet udsmykningen ombord på Royal Arctic Lines’ containerskib »Irena Arctica« 1994, og hun har illustreret årsregnskabet for Grønlandsbanken 1998 og Landskassen 2000. Som medlem af kunstnersammenslutningerne Simerneq og Kimik har hun deltaget i flere forårsudstillinger, senest i Katuaq i 2018.

Det er kun få grønlandske kunstnere forundt at leve af deres kunst, og Hari Kristoffersen arbejdede i en årrække som pædagogmedhjælper i en privat børnehave i Nuuk, inden hun læste til sygeplejerske 2001-05. I de seneste 20 år har hun arbejdet i Grønland og Danmark; næste stop er sygehuset i Maniitsoq.