En oplevelse for livet

Grønlandsk kvindefodbold fik et boost under Dana Cup i Hjørring

Pigerne fra B-67 fik en særlig støtte til at deltage i Dana Cup takket være en donation fra Arctic Import og Rema 1000.
Offentliggjort

Grønland var stærkt repræsenteret med langt over 100 unge fodboldspillere, da Dana Cup blev afviklet i Hjørring i sidste uge.

Særligt opmærksomhed vakte en gruppe på i alt 17 U-15 piger fra B-67 i Nuuk. De var blevet særlig udvalgt af folkene bag Dana Cup og fik ophold og forplejning betalt af arrangørerne.

Grønland var stærkt repræsenteret med langt over 100 unge fodboldspillere, da Dana Cup blev afviklet i Hjørring i sidste uge.

Særligt opmærksomhed vakte en gruppe på i alt 17 U-15 piger fra B-67 i Nuuk. De var blevet særlig udvalgt af folkene bag Dana Cup og fik ophold og forplejning betalt af arrangørerne.

Taktikken skal på plads inden kampen.

Det skyldes en særlig partnerskabsaftale mellem Dana Cup og Arctic Import og Rema 1000, hvor de to virksomheder støttede Dana Cup og havde bedt om, at støtten specielt skulle komme den grønlandske pige-fodbold til gode.

- Hidtil har grønlandsk pigefodbold stået i skyggen af mændene. Det vil vi gerne lave om på, siger Henrik Kronborg, salgsdirektør i Arctic Import.

- For os handler partnerskabet med Dana Cup om mere og andet end et sponsorat. Det er en investering i unge mennesker og deres fællesskaber.

- Fodbold skaber sammenhold og udvikler vigtige kompetencer – og samtidig er det en oplagt mulighed for at fremhæve vigtigheden af ligestilling i sport. Vi er stolte af at kunne give et grønlandsk pigehold muligheden for at deltage i Dana Cup og opleve et internationalt fodboldmiljø.

Pigernes deltagelse i Dana Cup kommer til at betyde meget for grønlandsk kvindefodbold, mener B-67-træneren Nikolaj Mathæussen.

Støtte med stor betydning

- Vi er virkelig glade for støtten, som har givet pigerne en stor oplevelse, som også får stor betydning for klubbens arbejde med pigerne i fremtiden, siger Nikolaj Mathæussen, der er træner for B-67’s U-15-piger.

- Klubben og ikke mindst forældrene har knoklet gennem det seneste år for at skaffe penge til turen. Vi har blandt andet haft ansvaret for kiosken ved Inussivik ved flere GM-arrangementer. Så jubelen kendte næsten ingen grænser, da vi fik at vide, at pigerne ville få ophold og forplejning betalt takket være støtten fra Arctic Import og Rema 1000.

Nikolaj Mathæussen kan i øvrigt takke datteren Ivaana for, at han i dag er træner for de unge fodboldpiger – og også har været en del af turen til Hjørring.

- Ivaanas bror havde været til Dana Cup tre gange, og hun blev ved med at sige, at det ville hun også gerne prøve. Men der var ingen træner til holdet, så det endte med, at jeg sagde ja til træner-jobbet. Vores børn betyder alt, så det var jeg næsten nødt til – men jeg har heller ikke haft grund til at fortryde.

- Det har været en fantastisk tur, vi har været på – og nu er vi hjemme igen og alle sammen klar med fornyet energi. Det her kommer til at betyde meget for grønlandsk kvindefodbold, er jeg overbevist om, siger Nikolaj Mathæussen.

Rigtige fodboldbaner

De samme toner lyder også fra drengesiden, hvor Ungaaq Abelsen var i Hjørring med en god halv snes U-13-drenge.

- Det betyder meget, at vi kan prøve kræfter med en stor fodboldbane med rigtige internationale mål. Det gør vi kun sjældent hjemme i Nuuk, forklarer Ungaaq Abelsen.

- Det betyder virkelig meget for de unge spillere, at de kan være med her, for det er en oplevelse for livet. Vi skylder forældrene og sponsorerne en stor tak, fordi de har knoklet for at give børnene denne fantastiske oplevelse. Jeg er helt sikker på, at det er noget, de vil huske hele livet – simpelthen deres livs oplevelse.

Også drengene var tilfredse med turen. Netop de store fodboldbaner i Danmark har gjort stort indtryk.

Jens Jørgen, Minik og Lucas fra B-67’s U13-hold har deres livs fodboldoplevelse ved Dana Cup i Hjørring.

- Det har været en fantastisk uge, mener Jens Jørgen, Minik og Lucas fra B-67’s U13-drenge.

- Det er meget stort – og så er det første gang, at vi spiller på en rigtig græsbane, ligesom når vi ser fodbold på TV. Banen er stor for os, for normalt spiller vi futsal. Men det skræmmer mig ikke, at der skal løbes lidt mere, siger Minik.

- Her dejligt – hele tiden. Varmen generer i hvert fald ikke mig – og al den regn, som de har snakket om, har vi ikke mærket noget til. Kun et par småbyger, føjer Lucas til.

Ikke tid til hjemve

- Der sker alt for meget til, at vi kan nå at få hjemve. Vi har slet ikke savnet dem derhjemme, fortæller Jens Jørgen.

B-67 deltog i år i Dana Cup med i alt 10 hold. Desuden var IT-79 fra Nuuk repræsenteret med to hold og K1933 fra Qaqortoq med et hold.

- Under opholdet i Hjørring har Dana Cup-deltagerne overnattet på skoler – og det er næsten alle skoler i Vendsyssel, der har været i brug. Vi serverer hver eneste dag mad til deltagerne og alle de frivillige hjælpere – næsten 15.000 portioner ved hvert måltid, fortæller Dana Cups informationschef Torben Vandsted.

Alle holdene var garanteret en træningskamp samt mindst tre betydende kampe samt en playoff-kamp i grundspillet ved Dana Cup. Kampenes længde er to gange 20 minutter for hold under 15 år og to gange 25 minutter for de ældste spillere.

Under den ugelange cup bliver der spillet i alt 2542 kampe på 63 baner.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS