En fantastisk storyteller tog publikum med på en spændende rejse tilbage til de gamle Ittoqqortoormiit under et intimt og (u)hyggeligt arrangement i kunstmuseet.
Der var plads til uhygge og grin i museets arrangement, der foregik i den mørke og kølige efterårsvejr.Oscar Scott Carl
En kvinde med
tunniit-tatoveringer i ansigtet sidder midt i lokalet. Vi har sat os i en
rundkreds, og duften af kaffe og småkager gør stemningen rar og behagelig. Hun
ser fierce og medrivende ud, hende med ansigttatoveringerne. Det er Therecie Sanimuinaq Pedersen, der sidder klar til
bringe publikum tilbage til det gamle Ittoqqortoormiit.
Nuuk Kunstmuseum
holder en fortælleaften, hvor historier fra
Ittoqqortoormiit deles og bringes til live med Therecie som aftenens
historiefortæller.
En kvinde med
tunniit-tatoveringer i ansigtet sidder midt i lokalet. Vi har sat os i en
rundkreds, og duften af kaffe og småkager gør stemningen rar og behagelig. Hun
ser fierce og medrivende ud, hende med ansigttatoveringerne. Det er Therecie Sanimuinaq Pedersen, der sidder klar til
bringe publikum tilbage til det gamle Ittoqqortoormiit.
Annonce
Nuuk Kunstmuseum
holder en fortælleaften, hvor historier fra
Ittoqqortoormiit deles og bringes til live med Therecie som aftenens
historiefortæller.
Hun starter med et budskab: Man burde ikke tage genstande eller
knoglerester fra jorden medmindre man har fået lov til det.
- Ifølge min
mening, er det forkert at give fundne genstande eller knoglerester til et
museum, uden at søge tilladelse og accept, inden man tager dem fra jorden. På
den måde undgår man spøgelser og ånder, starter Therecie Sanimuinaq Pedersen aftenens arrangement.
Jeg kigger rundt i lokalet og tænker: Spøgelser?
Vi sidder i en rundkreds i og lytter til Therecie Sanimuinaq Pedersens spændende historier fra det gamle Ittoqqortoormiit. Qujanarsuar, Nuuk Kunstmuseum for denne kulturrige aften.Oscar Scott Carl
En mobil falder på gulvet, og mit hjerte springer et slag over. Jeg griner
af mig selv og får øjenkontakt med de andre tilhængere, jeg kender dem ikke,
men det er som om noget samler os.
Jeg tænker straks
på, hvor dybe rødder historiefortælling af myter og sagn har hos inuit,
fortællinger, der afspejler vores levemåde og kultur. This is familiar. Her
bliver Sassuma Arnaa (Havets Moder) og Maliina, kvinden der blev til solen,
nærværende.
Jeg sidder med
følelsen af at sidde med en bog i hånden, mens regnen trommer mod vinduesruden.
Cozy.
Menneskeknogle
og en gammel kam
Therecie starter sin fortælling. Lokalet bliver helt stille.
Hun fortæller om dengang, hun rejste tilbage til Østgrønland fra Danmark,
hvor hun havde haft noget skoleophold.
- Jeg var ung, ikke et barn længere. Mig og mine tre søskende begyndte at
undersøge nogle gamle bopladser, der lå ved vores hus. Og når man gik lidt
længere væk, var der også nogle gamle gravpladser, som har været der i flere
tusind år. Da min mor tit sagde, at vi skulle gå op mod fjeldene og se om
narhvalerne var kommet, gik vi tit forbi de gamle gravpladser. En aften spurgte
jeg min far: ’Far, du har hele din ungdom hjulpet arkæologer med at grave sådan
nogle gamle gravpladser. Må jeg sammen med mine søskende grave én boplads? Det
er så spændende.’
En fantastisk storyteller tog publikum med på en spændende rejse tilbage til de gamle Ittoqqortoormiit under et intimt og (u)hyggeligt arrangement i kunstmuseet.Oscar Scott Carl
Min far sagde ikke god for det. Han sagde ikke hvorfor. Jeg spurgte ham
igen en anden dag, da min interesse bliver ved med at vokse. ’Kom nu, far. Må
vi ikke?’ Lige pludselig sagde han ja og sagde, vi skulle passe på.”
Jeg kigger rundt på publikum og smiler. Jeg er spændt, og er mere end klar
til at høre resten. Børn, der leger arkæologer midt i gamle bo- og gravpladser.
Mine ører er større end Ukkusissaq-fjeldet.
Hun fortsætter historien med sine fængende ordsprog.
- Vi kiggede på hinanden mig og mine søskende. Fuldstændig begejstret. Min
far gav os nogle graveværktøjer. Han sagde til os: ’Hvis I finder noget, lad
være med at tage dem. I skal ikke tage dem med hjem. Næste dag startede vi med
at grave i et solrigt og dejlig morgenvejr. Vi gravede og gravede, og lige
pludselig sagde min søster: ’Jeg har fundet noget!’ Det var en qulleq (lampe,
red.) lavet af fedtsten. Utrolig flot. Jeg var så misundelig på hende. Jeg gik
straks igen med at grave og ud af det blå, fandt jeg noget hvidt. Det er en
gammel kam med smukkeste mønstre. Min bror fandt også en knogle. Det var ikke
en narhval, sæl, isbjørn. Vi vidste ikke hvad det var.”
God storyteller
Vi sidder i en rundkreds, musestille. Opslugt af Therecies fortællemåde.
Der var noget, der var genkendeligt, noget fremmed og åndeligt. Storytelling at
its best.
Vi er omringet af Pia Arke: Ittoqqortoormiit udstillingen, hvor gamle
fotobilleder hang i de hvide vægge i museet.
Pia Arke undersøgte sin egen personlige historie og den grønlandske
nationale historie der hører til hendes families baggrund i Ittoqqortoormiit.
Dette værk og flere af Pia Arkes værker med forbindelse til Ittoqqortoormiit
bliver vist i udstillingen, blandt andet en genskabelse af hendes værk ”Jord
til Scoresbysund”.
Der var plads til uhygge og grin i museets arrangement, der foregik i den mørke og kølige efterårsvejr.Oscar Scott Carl
Therecie fortæller videre, at søskendeflokken fandt noget pelslignende, der
er flere meter langt. Det viste sig, at det var menneskehår. Therecie og hendes
søskende tog de fundne genstande med hjem, uden at sige det videre til deres
forældre. Og det skulle de ikke havde gjort.
Therecies fortællinger
rummede vores gamle tro, traditioner og levemåder.
Det får mig som lytter til at tænke
på, hvordan vores forfædre overlevede i det barske miljø – både mod naturens
kræfter og de hårde levevilkår. Hvordan trommesang og dans, de gamle
praksisser, havde været en kilde til styrke og fællesskab, og hjulpet vores
forfædre på mange forskellige måder.
Jeg forestiller mig, hvordan det ville
være, hvis de gamle praksisser stadig levede i os. Ville vores hverdage tage en
anden form? Hvordan?
Jeg kigger til venstre og ser Pia
Arkes citat, der hænger på de hvide vægge, hvor der står: - Jeg gør kolonihistorien til en del af min historie på den
eneste måde, jeg kender til, nemlig ved at tage den personligt.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.