Aalu kæmper for at bevare østgrønlandsk dialekt: Frygter at alle ender med at tale vestgrønlandsk

Da vi møder Adolf Kristiansen, bedre kendt som Aalu, i Tasiilaq en efterårsdag, er det tydeligt, at han er en travl mand. Midt i forberedelserne til interviewet ringer telefonen. Hans nye båd skal på land. Først da båden er ordnet, kan samtalen begynde.

Til daglig arbejder Aalu med handicappede, men hans engagement stopper ikke dér. Han står også i spidsen for en ny forening, stiftet i år, som skal styrke og udvikle den østgrønlandske dialekt.

– Foreningen hedder Tsaqqardiid Oraasiad, fortæller Aalu, der er formand.

Direkte oversat betyder foreningens navn "Det første sted solens stråler rammer".

Du kan lytte til samtalen med Aalu nedenfor i Podcasti. Her fortæller han, hvorfor det er vigtigt at kæmpe for at bevare den østgrønlandske dialekt, og hvordan man kan arbejde for at gøre det muligt. Under samtalen taler Aalu selv på sin østgrønlandske dialekt.

Laver ordbog med franskmændene

Arbejdet for at fremme østgrønlandsk er ikke nyt for Aalu. For mange år siden hørte han om den franske professor Pierre Robbe, der indsamlede østgrønlandske ord. Robbe kom til Tunu i 1958 og begyndte sit arbejde i 1971. I 2004 sluttede Aalu sig til projektet.

– Han mente, at dialekten ikke måtte forsvinde, fordi færre og færre bruger den i hverdagen. Vi må ikke lade sproget gå i glemmebogen, siger Aalu.

Mens vi taler, ringer Pierre Robbe. Selvom han er franskmand, taler han flydende østgrønlandsk.

– Når vi snakker med ham, lyder det, som når de ældre talte, dengang vi var børn, fortæller Aalu smilende.

Samarbejdet bringer ham jævnligt til Frankrig, nogle gange i op til en måned ad gangen. Arbejdet med ordbogen er omfattende: Ét ord kan fylde to A4-sider, fordi både grundformer og forklaringer bliver medtaget.

– Vi håber, at vi når at udgive den, mens vi stadig er i live, siger han med et grin.

Accepter vores sprog

Et af foreningens vigtigste mål er at få østgrønlandsk anerkendt som et selvstændigt sprog, med en officiel skriftform, ligesom vestgrønlandsk.

– Når børn starter i skole, skal de bruge enormt meget energi på at lære vestgrønlandsk. Allerede i 1. klasse møder de ord, de ikke forstår. Vores kultur og sprog er helt anderledes, forklarer Aalu.

Skolebøgerne er skrevet på vestgrønlandsk, og det skaber udfordringer.

– Indlæringen går meget langsomt, når man ikke forstår sproget, siger han.

Aalu har selv oplevet, hvordan børn blomstrer, når de bliver undervist på østgrønlandsk. Han nævner et eksempel fra en julegudstjeneste, hvor præsten James Ignatiussen prædikede på deres eget sprog.

– Alle børn lyttede. Der var helt stille. De forstod, hvad der blev sagt, fortæller han.

Når ordbogen står færdig, vil foreningen fremlægge et forslag til regeringen:

– Vi vil sige: Accepter jeres stammefrænder. Vi har vores eget sprog, og vi fortjener vores egen skrift, siger Aalu.

Østgrønlandsk i forandring

Det vestgrønlandske sprog har længe været i forandring, påvirket af fremmedord og nye udtryk. Det samme sker nu i øst.

– Vi retter hinanden på Facebook, griner Aalu.

Foreningen vil arbejde for at bevare sproget gennem både kultur og traditioner.

– Vi skal inddrage dem, der trommedanser, maskedanser og fortæller myter. Det er også en måde at holde sproget i live på, siger han.

Formålet er klart: at bevare den østgrønlandske kultur og sprogets egenart. Aalu nævner, at selv stednavne på kortene ofte er forvanskede.

– Vi finder ord, der hverken er vest- eller østgrønlandske. De er skrevet forkert. Vi vil rette dem og foreslå korrekte navne, siger han.

Frygter, at østgrønlandsk vil forsvinde

Aalu frygter, at dialekten vil blive opslugt af vestgrønlandsk, hvis ikke man handler nu.

– Hvis vi ikke bevarer vores sprog, vil dialekterne smelte sammen. Og jeg frygter at man kun kommer til at snakke på vestgrønlandsk, siger han. 

Når Aalu lytter til radioen, kan han tydeligt høre, hvordan vestgrønlandsk har forandret sig sammenlignet med østgrønlandsk.

– Vores dialekt ændrer sig hurtigere end de vestgrønlandske. Vi blander flere vestgrønlandske ord ind, siger han og giver et eksempel. 

– Når børn skændes, sagde man før Ulunaraar. Nu siger de Eqianaraar.

Sange kan bevare sproget

Aalu er selv musiker og synger blandt andet den meget kendte grønlandske sang “Diisar, diisar, diisar diisarnaraar”, og han synger den på østgrønlandsk.

Det tog dog tid at vænne sig til at høre musik på dialekten. I begyndelsen af 1970’erne kom de første sange på østgrønlandsk, og det lød uvant.

– Det var mærkeligt i starten, men med tiden blev det helt naturligt. Nu skriver vi selv tekster på vores eget sprog, fortæller Aalu.

Han er overbevist om, at musikken kan spille en vigtig rolle i arbejdet med at bevare sproget. Selvom folk længe har været vant til at høre trommedansere på østgrønlandsk, tog det tid at vænne sig til de moderne sange, og undervejs opstod mange sjove øjeblikke.

– Selvom teksterne ofte er sørgelige, kunne vi ikke lade være med at smile, da vi hørte dem på vores eget sprog for første gang, siger han og smiler.