Vi sender arbejdspladser ud af landet

Turisterhvervet uden for Nuuk er hårdt ramt af Air Greenland ’s problemer med at lande i Nuuk.

Det skaber store udfordringer for turistbranchen, som ikke ved, hvad der sker. Det gælder både grupper, som er i landet, og grupper, som er på vej til landet, de ved ikke om deres planlagte ferierejse til Grønland holder, for de ved ikke om flyet kommer eller stopper og vender om.

Det påvirker også indenrigstrafikken, som bliver ændret, når maskinen fra Danmark ikke kommer.

– Rigtig mange gæster får ændret deres rejseplanen, og det koster dyrt på troværdigheden for at være rejsende til Grønland og er også en økonomisk belastning for de rejsebureauer, der sender turister til landet.

– Derfor håber vi på, at Air Greenland vil gøre Kangerlussuaq til alternativ lufthavn, når de ikke kan lande i Nuuk.

Det siger Jørgen Larsen, direktør i Albatros Arctic Circle i Kangerlussuaq.

Dette vil have kolossal betydning for erhvervet og for lokalbefolkningen uden for Nuuk, men det vil kræve, at Air Greenland indsætter Dash8 fly til at afvikle programmet fra Kangerlussuaq i stedet for fra Nuuk.

– Levering af flyfragt er også blevet et stort problem for byer og bygder udenfor Nuuk fordi godset strander der i længere tid, siger han.

Har du fået en aftale med Air Greenland om overnatninger?

– Nej desværre. Jeg tror ikke, at Air Greenland har truffet endelig afgørelse om, hvad de vil. Men det vil være meget positivt, hvis Kangerlussuaq bliver alternativ lufthavn. Det vil jo også betyde, at man ikke flytter grønlandske arbejdspladser og skatteindtægter ud af landet til Danmark. 

- Den omsætning, som Air Greenland lægger i Danmark til servicering af passagererne, mister vi her jo her i Grønland og især her i Kangerlussuaq og dermed i Qeqqata Kommunia. Det fylder desværre ikke meget landspolitisk, at vi lægger gode Grønlandske arbejdspladser og skattekroner udenfor landet.

Kan servicere strandede passagerer

Men kan Kangerlussuaq klare de overnatninger som en aflysning kan betyde med passagerer til Grønland og passagerer der skal med sydpå? Der er plads til 305 passagerer hver vej – altså i alt 610 overnatninger?

– Kangerlussuaq har i al den tid der har været civil beflyvning været i stand til at overnatte og servicere strandede passagerer. Der har været enkelt dage, hvor vi har måttet inddrage vores sportshal, men overordnet er det altid lykkedes. Ved strandinger er det ofte kun Nuuk, der er udfordret. Meget af resten af indenrigstrafikken kan afvikles. Hvis Kangerlussuaq var et anerkendt alternativ til Atlantflyvninger vil vi selvfølgelig være i stand til at håndterer disse strandinger, siger Jørgen Larsen.

Den direkte flyvning til Kangerlussuaq, der startede den 17. marts, betyder meget for bygden. Deres turistgrupper har gavn af ruter, som er kommet igennem til dem. Det betyder også, at de turistgrupper, som både skal være i Kangerlussuaq og i Ilulissat har gavn af ruten.

Dog rammes de stadig af den dårlige regularitet i Nuuk, som påvirker den øvrige trafik rundt om i landet med aflysninger, som de ikke kan forstå.

– Forbindelsen til Ilulissat rammes også af irregulariteten. Den dårlige regularitet i Nuuk rammer også vores hotelvirksomhed.

– Men generelt går det bedre for turisterhvervet i Kangerlussuaq, og jeg forstår, at trofæjægerne også har stor glæde af den direkte forbindelse efter 17. marts. Men de er lidt pressede, fordi jagtsæsonen er blevet kortere. De plejer jo at starte i februar med vinterjagten. Nu mangler de denne indtægt. Derfor vil vi meget gerne have flyttet den direkte forbindelse, så den starter 15. februar næste år altså en måned tidligere. Det vil også gavne vores hotelvirksomhed, siger Jørgen Larsen.

Hvad med jeres krydstogtturisme i år? Har I stadig mange krydstogtskibe, som udskifter passagerer, besætninger og som bunkrer i Kangerlussuaq?

– Vi har en lille nedgang i forhold til 2024. Vi forventer og planlægger over 40 krydstogtskibe i år, som udskifter passagerer. Vi er meget glade og tilfredse over dette segment for vores virksomhed, siger Jørgen Larsen.

De vil meget gerne have, at Arctic Circle Business vil tale deres sag over for Visit Greenland, over for naalakkersuisoq for infrastruktur og naalakkersuisoq for turisme samt over for Air Greenland.

– Det handler jo om indtægter til kommunen og hele samfundet. Det er meget vigtigt, at samfundet udnytter sine muligheder for indtjening, og at vi har rammer, så vi kan skabe ny udvikling i vores virksomheder. Det gælder alle områder, siger Jørgen Larsen.