Ulovlige aktionærlån florerer ikke længere i Grønland

Sagen med Jim Riis, ejer og direktør i anpartsselskabet Hotel Qaqortoq, der sidste år tog et ulovligt anpartshaverlån på omkring 200.000 kroner i sin virksomhed, er ikke et enkeltstående tilfælde. Året før gav firmaet Usisaat i Nuuk ligeledes i strid med lovgivningen et lån til en ejer.

I begge tilfælde var der tale om brud på selskabsloven og skattelovgivningen. Det kostede en løftet pegefinger og en anmærkning i regnskaberne fra revisoren Per Jansen fra Grønlands Revision.

Han vil gerne udtale sig generelt om problemerne med de ulovlige lån, men ønsker ikke at kommentere konkrete sager, for eksempel Hotel Qaqortoqs 2023-regnskab, hvor han har været revisor.

Selskabets penge kan ikke frit lånes

De såkaldte ulovlige kapitalejerlån er forbudt efter selskabsloven, skattepligtige efter skattelovgivningen og tilbagebetalingspligtige med renter.

Men ulovlige lån, hvor en virksomhedsejer låner en pose penge fra virksomhedens kasse uden af betale skat af dem, florerer ikke længere, fastslår Per Jansen.

- I modsætning til tidligere er ulovlige kapitalejerlån ikke længere særligt udbredte i Grønland, siger den statsautoriseret revisor og direktør i Grønlands Revision.

Når man er ejer og leder af et aktie- eller anpartsselskab, giver det problemer, hvis man låner penge i selskabet. Selskabets penge er ikke ens egne penge, som frit kan lånes.

- Man må ikke låne penge i selskaberne. Som revisorer skal vi skrive i regnskaberne, hvis der er ulovlige kapitalejerlån, fastslår han.

Om de ulovlige kapitalejerlån siger Per Jansen videre:

Forekom hyppigt tidligere

- Erhvervsstyrelsen i Danmark har et digitalt værktøj, så folk gør det ikke længere. Men kigger du år tilbage, forekom kapitalejerlån hyppigt.

Årsagen til, at den slags lån ikke forekommer så ofte i Grønland og heller ikke i Danmark, er, at de fleste virksomheders årsregnskaber, de såkaldte årsrapporter, skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen.

- Erhvervsstyrelsen kaster sig lige med det samme over den slags ting, retter henvendelse til selskaberne og kræver dokumentation. Så man ser ikke de unoder mere. I 90 procent af tilfældene er kapitalejerlån i Grønland ikke sket bevidst, blandt andet fordi man ikke har haft styr på det i bogholderiet, eller direktøren har brugt selskabets mastercard til noget privat og lige fået det afregnet, forklarer revisoren.

Per Jansen tilføjer, at de sager, der har været i Grønland ikke er så grelle sager som i Danmark. Her har der været eksempler på, at virksomhedsejere ulovligt har lånt millioner af kroner i egne selskaber.