REVISOR
Ulovlige aktionærlån florerer ikke længere i Grønland
Ulovlige kapitalejerlån i aktie- og anpartsselskaber er i modsætning til tidligere ikke særlig udbredte i Grønland, siger statsautoriseret revisor Per Jansen
- I modsætning til tidligere er ulovlige kapitalejerlån ikke længere særligt udbredte i Grønland, siger statsautoriseret revisor og direktør i Grønlands Revision, Per Jensen.
Sermitsiaq arkiv
Sagen med Jim
Riis, ejer og direktør i anpartsselskabet Hotel Qaqortoq, der sidste år tog et
ulovligt anpartshaverlån på omkring 200.000 kroner i sin virksomhed, er ikke et
enkeltstående tilfælde. Året før gav firmaet Usisaat i Nuuk ligeledes i strid
med lovgivningen et lån til en ejer.
I begge
tilfælde var der tale om brud på selskabsloven og skattelovgivningen. Det
kostede en løftet pegefinger og en anmærkning i regnskaberne fra revisoren Per
Jansen fra Grønlands Revision.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Han vil gerne
udtale sig generelt om problemerne med de ulovlige lån, men ønsker ikke at
kommentere konkrete sager, for eksempel Hotel Qaqortoqs 2023-regnskab, hvor han
har været revisor.
Selskabets
penge kan ikke frit lånes
De såkaldte
ulovlige kapitalejerlån er forbudt efter selskabsloven, skattepligtige efter skattelovgivningen og tilbagebetalingspligtige med renter.
Men ulovlige
lån, hvor en virksomhedsejer låner en pose penge fra virksomhedens kasse uden
af betale skat af dem, florerer ikke længere, fastslår Per Jansen.
- I
modsætning til tidligere er ulovlige kapitalejerlån ikke længere særligt
udbredte i Grønland, siger den statsautoriseret revisor og direktør i Grønlands
Revision.
Når man er
ejer og leder af et aktie- eller anpartsselskab, giver det problemer, hvis man
låner penge i selskabet. Selskabets penge er ikke ens egne penge, som frit kan
lånes.
- Man
må ikke låne penge i selskaberne. Som revisorer skal vi skrive i regnskaberne,
hvis der er ulovlige kapitalejerlån, fastslår han.
Om de
ulovlige kapitalejerlån siger Per Jansen videre:
Forekom hyppigt tidligere
- Erhvervsstyrelsen
i Danmark har et digitalt værktøj, så folk gør det ikke længere. Men kigger du
år tilbage, forekom kapitalejerlån hyppigt.
Årsagen til,
at den slags lån ikke forekommer så ofte i Grønland og heller ikke i Danmark,
er, at de fleste virksomheders årsregnskaber, de såkaldte årsrapporter, skal
indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen.
- Erhvervsstyrelsen
kaster sig lige med det samme over den slags ting, retter henvendelse til
selskaberne og kræver dokumentation. Så man ser ikke de unoder mere. I 90
procent af tilfældene er kapitalejerlån i Grønland ikke sket bevidst, blandt andet
fordi man ikke har haft styr på det i bogholderiet, eller direktøren har brugt
selskabets mastercard til noget privat og lige fået det afregnet, forklarer
revisoren.
Per Jansen
tilføjer, at de sager, der har været i Grønland ikke er så grelle sager som i
Danmark. Her har der været eksempler på, at virksomhedsejere ulovligt har lånt
millioner af kroner i egne selskaber.