Tusass tjener 74,4 mio. kr. i første halvår
Tusass fastholder sin samlede omsætning i første halvår trods fald i omsætningen fra post og pakker på 6 procent.
- I dette halvår har vi kunnet tilbyde højere hastigheder i både større byer og mindre bosteder, så vores kunder får bedre forbindelser i hverdagen. Det er et vigtigt første skridt i implementeringen af vores strategi og i arbejdet for kontinuerligt at styrke det digitale samfund, siger administrerende direktør i Tusass, Toke Binzer. Fra 1. december skal Toke Binzer være administrerende direktør i Royal Greenland.
Foto: Oscar Scott Carl
Tusass har øget sit resultat før skat en smule i første halvår.
Resultatet i det selvstyreejede post- og teleselskab landede således på 74, mio. kr. før skat mod 67,5 mio. kr. i samme periode i 2024.
Omsætningen i første halvår har været på niveau med 2024, nemlig 395,6 mio. kr.
I halvårsrapporten kan man læse, at selskabets omsætning fra post og pakker er faldet med seks procent, svarende til 2,4 mio. kr.
Faldet skyldes blandt andet dalende salg af porto og frimærker, mens en del af tabet indhentet i andet halvår.
Forventer resultat på 160-170 mio. kr.
Til gengæld er selskabets salg af fastprisaftaler og øvrig omsætning steget med 6,4 mio. kr. i det første halvår af
2025.
Administrerende direktør Toke Binzer hæfter sig ved, at Tusass i første halvår har kunnet tilbyde højere hastigheder:
- I dette halvår har vi kunnet tilbyde højere hastigheder i både større byer og mindre bosteder, så vores kunder får bedre forbindelser i hverdagen.
- Det er et vigtigt første skridt i implementeringen af vores strategi og i arbejdet for kontinuerligt at styrke det digitale samfund, siger Toke Binzer.
Tusass forventer et resultat før skat på 160-170
mio. kr. i 2025, hvilket er samme niveau som det
realiserede 2024 resultat.