Sydgrønlandske majroer reddede aftensmaden

Når atlantskibet er forsinket: Pisiffik har over 300 leverandører i Grønland.

Pisiffiks hylder med udenlandske grøntsager var gabende tomme i sidste uge...
Offentliggjort

Kunderne i Nuuk gik i sidste uge forgæves efter de fleste ferskvarer i butikkerne, blandt andet kartofler, løg, gulerødder og spidskål. 

Et maskinhavari på Royal Arctic Lines atlantskib »Dettifoss« aflyste anløbet af Nuuk i uge 28, og først fredag den 18. juli blev hylderne atter fyldt op.

Kunderne i Nuuk gik i sidste uge forgæves efter de fleste ferskvarer i butikkerne, blandt andet kartofler, løg, gulerødder og spidskål. 

Et maskinhavari på Royal Arctic Lines atlantskib »Dettifoss« aflyste anløbet af Nuuk i uge 28, og først fredag den 18. juli blev hylderne atter fyldt op.

Men aftensmaden blev alligevel reddet. I Pisiffiks butik i Nuuk Center var der ikke skyggen af udenlandske grøntsager, men til gengæld bugnede hylderne med flotte majroer fra Sydgrønland.

Fraværet af importerede grøntsager og udbuddet af sydgrønlandske majroer sætter en tyk streg under selvforsyning - både i det daglige forbrug og i nødsituationer.

For Pisiffik er det en bevidst indkøbspolitik at satse på varer, produceret i Grønland.

– Vi har over 300 lokale leverandører, siger adm. direktør Per Steen Larsen til Sermitsiaq.

Fra Greenland Ice over Kaffivik til Isaksen Design, og sidste uges tilbudsavis fortalte om friluftsgartneren Sten Pedersen, som dyrker grøntsager i Ameralik-fjorden.

Selvforsyning højt på dagsordenen

… til gengæld var der masser af sydgrønlandske majroer på hylderne.

Producenter, detailhandel og forbrugere har i fællesskab skabt en stigende interesse for selvforsyning af grønlandske fødevarer. I en tid med global usikkerhed og mærkbare klimaforandringer, som hurtigt kan forstyrre forsyningssikkerheden, er selvforsyning også rykket højt på den politiske dagsorden.

Selvforsyning er ikke løsningen

Selvforsyning står højt på den politiske dagsorden, men Grønlands Økonomiske Råd advarer mod at se selvforsyning som et tryllemiddel i den økonomiske udvikling.

– En højere grad af selvforsyning vil ikke løse det underliggende dilemma, skabt af en lille befolkning og en stor geografi. Jo mindre et bosted er, desto mindre er muligheden for at være selvforsynende; og det gælder også for hele landet. Grundlaget for velstand og levestandard er at satse på det, som vi er dygtige til, og at lade andre om det, som er dyrt og vanskelige at lave, skriver rådet i sin nye rapport om bosætning og regionale forhold.

I stedet for lammekød, som vi kan købe billigere i udlandet, skal vi satse på de områder, hvor vi globalt står stærkt: Fisk og rejer, turisme, sjældne jordarter og andre mineraler. I stedet for at dyrke underskuddet, skal vi dyrke overskuddet.

Økonomisk Råd peger konkret på virksomheden Great Greenland. Finansloven skyder 27,4 millioner kroner i sælskindsindhandling, men virksomheden i Qaqortoq forventer kun en omsætning på 13,1 millioner kroner i 2025.

– Ordningen er ikke indrettet på en måde, hvor støtten bliver en støtte til selvhjælp, siger Grønlands Økonomisk Råd.

kurt@sermitsiaq.gl

Ved valget i 2021 fik selvforsyning sin egen naalakkersuisoq: Inuit Ataqatigiits Kalistat Lund.

– Vi producerer nogle af de bedste fødevarer i verden, men vore egne råvarer fylder ikke meget på butikshylderne, konstaterer Kalistat Lund.

Statistikken om selvforsyning fortæller, at vi producerer syv procent af vore kartofler, 40 procent af vort kød og 85 procent af vore fisk. Til gengæld importerer vi frugt og grønt, mejerivarer og mange andre fødevarer. Det samlede resultat er, at vi i gennemsnit producerer 17 procent af alle de fødevarer, som vi spiser i løbet af et år. Resten importerer vi fra Danmark og udlandet.

Det kan vi gøre bedre, og Departementet for landbrug, selvforsyning, energi og miljø udgav i december en omfattende rapport om »Grønlands selvforsyningsstrategi 2025-30«. Rapporten opstiller ambitiøse mål, men angiver samtidig en række initiativer hos myndigheder, producenter, detailhandel og forbrugere for at komme i mål med en øget selvforsyning af fødevarer.

Efter valget i marts blev Demokraatits Peter Borg den nye naalakkersuisoq for selvforsyning, og han skal i de næste fire år virkeliggøre visionerne om en øget selvforsyning, så lokalt producerede fødevarer kommer op på butikkernes hylder og ned i forbrugernes indkøbsvogne.

National stolthed

Pisiffik genkender de udfordringer og fordele ved en øget selvforsyning, som rapporten beskriver.

– Kunderne efterspørger lokale varer, om det er majroer, lam eller cremer, siger Per Steen Larsen.

Men iværksættere og producenter møder en række udfordringer. Omkostningsniveauet er højt, og 56.000 indbyggere fordelt på 17 byer og 54 bygder giver flere smådriftsulemper end stordriftsfordele.

Energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit tilbyder rabat på el og vand til fiskeindustrien, mens producenter, især når det gælder grøntsager, oplever den fulde pris på el og vand som en tung byrde.

– Jeg taler ikke for, at fiskeindustrien får for meget i støtte, men at andre i fødevareproduktionen vil have en kæmpegavn at billigere el og vand, siger Per Steen Larsen. De producerede mængder er ofte beskedne i forhold til det samlede hjemmemarked, og prisen kan ikke matche importerede fødevarer.

Et kilo majroer fra Sydgrønland koster 65 kroner; et kilo danske kartofler koster 24 kroner, da de atter kom på Pisiffiks hylder efter det forsinkede skibsanløb i Nuuk.

– Kunderne vil godt betale mere for varer, produceret i Grønland, fordi det taler ind i en stærk nationalitetsfølelse. Samtidig er vor avance mindre end på importerede varer, fordi vi gerne vil have disse varer og mange flere på vore hylder, siger Per Steen Larsen.

Men det gælder forsyningssikkerhed - uanset om varerne er produceret i udlandet eller i Grønland.

– Vi oplever, at iværksættere og små producenter kan have vanskeligt ved at opretholde en stabil produktion. Når vi introducerer en lokalt produceret vare i vore butikker, så lover vi samtidig vore kunder, at de også i næste uge kan finde varen på hylderne. Det er flot med de mange iværksættere, men det vil også være godt med større projekter, som kan sikre en stabil produktion. Så lover vi til gengæld at sælge varerne i vore butikker, siger Per Steen Larsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS