Stormagternes spil

Kina respekterer Danmarks suverænitet og territoriale integritet, hvad angår Grønland. Det sagde landets udenrigsminister, Wang Yi, forrige mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters i forbindelse med et møde i Beijing med den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen. 

Udmeldingen fra Kina kommer efter flere måneders pres på Grønland og Danmark fra USA's præsident, Donald Trump, der ikke har villet afvise brug af militær magt for at opnå kontrol over Grønland.

Frygten for USA 

Spørgsmålet er om opbakningen fra Kina kan bruges af Danmark og Grønland i diplomatiske sammenhænge over for USA. 

– Det skal man være varsom med, vurderer Camilla Tenna Nørup Sørensen, der er ph.d. i statskundskab og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet. 

– Trækker man Kina ind i argumentationen over for USA, så kan man meget hurtigt komme under pres. For hvis der er noget, der kan mobilisere og forene amerikanerne, så er det frygten for, at Kina får en større tilstedeværelse og indflydelse i Arktis og generelt i USA’s nærområde. 

Uklogt at gå imod strategien 

Fra dansk og grønlandsk side har strategien indtil nu været at gå i rette med amerikanske udsagn om, at der sejler kinesiske skibe rundt om Grønland, og at Kina er i gang med at rykke ind i Arktis, hvilket ikke er korrekt. 

– Så jeg tror, det vil være uklogt at gå imod denne strategi og begynde at trække støtte fra Kina ind i argumentationen over for USA. Det har også vakt noget undren i diplomatiske kredse, at naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt, for nyligt sagde, at Grønland gerne vil styrke handelsrelationerne med Kina. 

– Det er jo helt legitimt at have ønsker om at styrke handelsrelationerne med Kina, men det er ikke det rigtige tidspunkt at melde det ud offentligt, nu hvor USA holder godt øje med, hvad der bliver sagt og gjort i Grønland og i Danmark i relation til Kina, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen. 

Kina som ansvarlig stormagt

 Ifølge forskeren så skal den kinesiske udenrigsministers udmelding til Lars Løkke Rasmussen ses som en led i den helt overordnede konfrontation, der udspiller sig mellem USA og Kina i disse år. 

– Det er en linje som Kina har ført, allerede inden Trump trådte til, hvor de er kommet med nogle nye diplomatiske udspil og initiativer om, hvordan Kina vil fremme international udvikling, sikkerhed og sameksistens, hvor budskabet er, at det internationale system er i forandring. Nu vil Kina sætte sig i spidsen for at komme med et alternativ, som især skal gavne dem, der ikke har nydt fordele af et amerikansk ledet system.

 Ifølge Camilla Tenna Nørup Sørensen er det kinesiske budskab taget til i styrke, efter at Trump er kommet tilbage i Det Hvide Hus. 

– Det skyldes, at der er en voksende opfattelse af, at det Trump foretager sig med nedlukningen af USAID og tvivl om alliancer i Europa og Asien, svækker USA's anseelse, troværdighed og position i det internationale system. Der ser Kina som en mulighed for endnu engang at præsentere sig som den stormagt, der står for stabilitet, ansvarlighed og forudsigelighed i det internationale system. 

Trusler fra USA 

Det kinesiske styre har selvfølgelig fulgt med i de seneste måneders trusler fra USA om at ville tage kontrol med Grønland. 

– Og det har jo ingen omkostning for Kina at gå ud og sige, at de støtter principper om suverænitet og territorial integritet, og det er i forvejen grundlæggende principper i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg tror ikke, der blev sagt eller gjort noget yderligere i forhold til Grønland på mødet, så på den måde tror jeg ikke, at det umiddelbart vil påvirke den aktuelle krise med USA. 

– Der er en klar forventning fra amerikansk side om, at Danmark og Grønland fortsat spiller med i forhold til at modvirke en kinesisk tilstedeværelse i Grønland. Så hvis der er noget, der begynder at åbne sig på den front, så tror jeg vi vil se stærke amerikanske reaktioner, siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.