– Selvstyret skævvrider arbejdsmarkedet

Det nationale luftfartsselskab Air Greenland, ejet af Grønlands Selvstyre, har de seneste fem år betalt 3 ½ millioner kroner i kontingent til den private arbejdsgiverforening Grønlands Erhverv.

Sermitsiaq har spurgt den administrerende direktør Jacob Nitter Sørensen:

– Føler du, at du »får noget for pengene« - sådan at forstå, at Air Greenland medlemsfordele opvejer kontingentet?

– Air Greenland er medlem af Grønlands Erhverv, fordi det giver mening for virksomheden, som blandt andet får kommerciel support fra organisationen. Samtidig har Air Greenland en direkte dialog med de mange erhvervsdrivende medlemsvirksomheder, som alle er afhængige af Air Greenland på den ene eller den anden måde. Vi anser det som normalt, at virksomheder er medlem af arbejdsgiverorganisationer og brancheorganisationer, lyder det skriftlige svar.

Kontingentet på 3 ½ millioner kroner gælder Air Greenland og datterselskaberne Grønlands Rejsebureau og Hotel Arctic, som til sammen breder sig over brancher som lufttrafik, billetsalg og hoteldrift.

Sermitsiaq har også spurgt Jacob Nitter Sørensen, om han ser en interessekonflikt i det offentligt ejede Air Greenlands medlemskab af den private forening Grønlands Erhverv, hvor flertallet af medlemmerne er privatejede erhvervsvirksomheder.

Air Greenland skriver til Sermitsiaq, at selskabet ikke har yderligere kommentarer til sit medlemskab af Grønlands Erhverv. 

Selvforstærkende virkning

Det har til gengæld formanden for arbejdsgiverforeningen Nusuka, Gert B. Lynge.

– Vi har naturligvis noteret os, at de offentligt ejede selskaber udelukkende vælger den ene af landets to arbejdsgiverforeninger, siger Gert B. Lynge til Sermitsiaq.

Grønlands Erhverv tæller 320 medlemmer; Nusuka tæller 15 små og mellemstore virksomheder.

De fleste af Selvstyrets selskaber er medlem af Grølands Erhverv; ingen er medlem af Nusuka.

Energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit fortæller, at det er medlem af Grønlands Erhverv »med henblik på netværksdannelse samt for at være en aktiv del af erhvervslivet i Grønland«. Nukissiorfiit plyser, at det løbende holder udgifterne til kontingentet op imod, hvor meget værdi det skaber for selskabet. Nukissiorfiit betalte grundkontingentet på 10.000 kroner i 2024.

Naleraqs formand Pele Broberg har sprugt Naalakkersuisut om kontingentbetalingen til Grønlands Erhverv fra ni selvstyreejede virksomheder og deres underliggende selskaber i 2024 og i de seneste fem år: Nukissiorfiit, Asiaq, Air Greenland, Sikuki Nuuk Harbour, Greenland Airports, Great Greenland, Nalik Ventures, Visit Greenland, NunaGreen og Tusass. NunaGreenland har meldt sig ind i Grønlands Erhverv i år.

Svarene dokumenterer, at Selvstyrets selskaber betalte 1.767.173 kroner i kontingent i 2024 og 7.139.551 kroner i perioden 2019-24. (Se skemaet).

– Millionkontingenterne favoriserer Grønlands Erhverv, og det har en selvforstærkende virkning, at en bestemt organisation bliver stærkere og stærkere på bekostning af den anden organisation. Vi mener, at der er brug for to arbejdsgiverforeninger på det grønladske arbejdsmarked, og vi kunne godt tænke os, at medlemsskaberne og dermed kontingenterne bliver mere ligeligt fordelt, siger Gert B. Lynge.

Det er ikke kontingentets størrelse, som skiller de to arbejdsgiverforeninger. Kontingentet, baseret på en ½ procent af lønsummer, er stort set ens, men den væsentligste forskel på de to arbejdsgiverforening ligger nok nærmere i navnet. Nusuka er en forkortelse for Nunaqavissut Suliffiutillit Kattuffiat, som kan oversættes til »De hjemmehørende arbejdsgiveres forening«.

Nusuka holdt generalforsamling i 2022. Bestyrelsen, som består af Gert B. Lynge, Noah Mikkelsen og Peter Magnussen, indkalder til næste generalforsamling til efteråret.

En kampplads

De offentligt ejede selskabers medlemskab af en bestemt arbejdsgiverforening har i mange år været en politisk slagmark; al den stund at selskaberne rent organisatorisk er placeret i Formandens departement. I flere perioder har der været et politisk pres på virksomhedrne for at melde sig ind i en bestemt arbejdsgiverforening; i andre perioder har virksomhederne selv kunnet vælge deres tilhørsforhold.

Direkte adspurgt af Pele Broberg svarer Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen: – Det er Naalakkersuisuts forståelse, at Grønlands Erhverv som erhvervs- og arbejdsgiverorganisation arbejder målrettet for at skabe de bedst mulige rammer for det grønlandske erhvervsliv, herunder det erhvervsliv som er organiseret i de samfundsejede selskaber.

Grønlands Erhverv siger i sin præsentation, at organisationen skaber politiske resultater, men skynder sig i samme åndedrag at understrege, at den ikke er et politisk parti.

Men det kan være en delikat balanceakt at udtrykke kritiske holdninger til et politisk system, som samtidig er medlem af Grønlands Erhverv gennem sine egne selskaber. I hvert fald betød en strid, som bundede i fiskekvoternes størrelse, at det hidtil største medlem og dermed kontingentbetaler Royal Greenland meldte sig ud af Grønlands Erhverv i 2021.

– Efter min mening burde Grønlands Erhverv ikke have nogen holdning til de politisk fastsatte kvoter på fisk og rejer, fordi der er delte meninger blandt medlemmerne om dette spørgsmål. Foreningen burde i stedet arbejde med sager, hvor der er fælles fodslag, sagde Royal Greenlands topchef Mikael Thinghuus.

Heller ikke to andre af Selvstyrets allerstørste virksomheder, Royal Arctic Line og KNI Pilersuisoq, er medlem af Grønlands Erhverv.