Selvstyret går i rette med Kuannersuit-selskabs udmeldinger
Direktør i Energy Transition Minerals Daniel Mamadou har til Sermitsiaq og på selskabets årsmøde sagt, at uranloven har sat en stopper for mineudvikling i Grønland. Men det er selvstyret ikke enig i: Kun et fåtal af projekter er blevet påvirket af uranloven
”Uranloven har sat en stopper for mineudvikling i Grønland.” Sådan lød det for nyligt fra direktør i Energy Transition Minerals Daniel Mamadou. Men den påstand mener departementet for erhverv og råstoffer ikke er korrektFoto: Sarah Meyssonnier
”Uranloven har sat en stopper for mineudvikling i
Grønland.” Sådan lød det for nyligt fra direktør i Energy Transition Minerals
Daniel Mamadou.
Men sådan ser man ikke på sagen i selvstyret.
”Uranloven har sat en stopper for mineudvikling i
Grønland.” Sådan lød det for nyligt fra direktør i Energy Transition Minerals
Daniel Mamadou.
Annonce
Men sådan ser man ikke på sagen i selvstyret.
– Det må formodes at denne udtalelse må stå for Energy Transition Minerals
egen regning eller eget projekt. Her er det nemlig helt korrekt, at projektet
er stoppet med afslag til deres ansøgninger om udnyttelsestilladelse med
henvisning til, at de skal overholde uranloven – ligesom alle andre projekter i
Grønland, siger departementschef Jørgen Hammeken-Holm.
Han konstaterer, at der
kun er yderligere ét projekt, som ved indførelse af uranloven har overgivet
deres tilladelse til et andet selskab, som ikke har nogen problemer med at
overholde uranlovens bestemmelser. Det selskab er begyndt at efterforske andre
mineraler.
Ifølge departementet for erhverv og råstoffer, så er udviklingen i mineaktiviteter
i Grønland i højeste grad påvirket af den geopolitiske situation, hvor der på
verdensplan er et udbud og en efterspørgsel på mineraler, som bestemmer prisen.
– Især i forhold til de strategiske mineraler er denne
verdenspris desværre bestemt af Kina, som mere eller mindre har monopol på
produktion af disse mineraler. Andre forhold som påvirker priser og
efterspørgsel på mineralerne, er for tiden krigen i Ukraine og især USA’s
fluktuerende udmeldinger om toldsatser i forhold til Kina og Europa med videre.
Det er ikke uranloven, som har direkte eller indirekte virkning på andre
projekter end et fåtal af grønlandske projekter, påpeger Jørgen Hammeken-Holm.
Siden corona-årene har der faktisk været historisk mange tilladelser og endnu
bedre har aktiviteterne i felten været meget højt, lyder det fra
departementschefen, der tilføjer:
– Vi ser overhovedet inden negativ påvirkning ud fra uranlovens
restriktioner.
Energy Transition Minerals projekt i Kuannersuit er stoppet af selvstyret, fordi det ikke overholder uranloven fra 2021. Selskabet har anlagt både en voldgiftssag og en retssag mod selvstyret fordi de ikke mener, at loven bør gælde for deres projekt.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Efterlyser dialog
Daniel Mamadou gav også udtryk for på årsmødet og til Sermitsiaq, at han var ærgerlig
over, at den grønlandske regering ikke ønskede at stille op til et møde og
lytte til de forslag til udviklingsalternativer, som selskabet mener ville
imødekomme de bekymringer, der måtte være i befolkningen om projektet i
Kuannersuit.
Til det siger Jørgen Hammeken-Holm, at selvstyret altid har været imødekommende
over for selskabet.
– Også selvom flere af vores uoverensstemmelser også bliver
diskuteret i voldgiftsretten og ved diverse retssager. Vi har altid være
villige til at lytte, men det er efter vores mening
omsonst at diskutere udviklingsalternativer, hvor udgangspunktet
netop er overholdelse af uranloven. Hvorfor diskutere noget, som vi ved ikke er
muligt, hvis uranloven skal overholdes? siger Jørgen Hammeken-Holm.
I Kuannersuit er indholdet af uran mellem 200 og 400 ppm, hvilket er højere end
de tilladte 100 ppm ifølge uranloven.
Udelader oplysninger
Daniel Mamadou har også over for Sermitsiaq bekræftet, at han i en personlig
kommentar til en miljøforkæmper fra Australia Conservation Foundation der
deltog i årsmødet, havde sagt, at naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer
Naaja H. Nathanielsen ”udelader visse oplysninger, når det er passende”.
Hvad det er, som Naaja H. Nathanielsen udelader,
svarer direktøren ikke på, men ifølge Selvstyret er det ikke oplysninger, de
kan genkende.
– Vi kan overhovedet ikke genkende, at de oplysninger og informationer,
som kommer fra Selvstyret ikke er dækkende og forsvarlige.
At direktøren for Energy Transition Minerals prøver
at underminere tilliden til det grønlandske politiske system må
stå for vedkommendes egen regning.
– Vi står til ansvar for vores udtalelser
og hvis der er noget information fra os, som ikke
er tilfredsstillende for direktøren fra Energy Transition Minerals, så er
vedkommende velkommen til at tage det med os direkte.
– Selvstyret arbejder ihærdigt med,
at alle oplysninger og dokumenter, som angår vores fælles sager bliver
offentliggjort. Desværre så oplever vi modstand fra Energy Transition Minerals advokater,
som ikke ser en interesse i at offentliggøre alle dokumenterne, siger
Jørgen Hammeken-Holm.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.