Direktør i Energy Transition Minerals: Uranloven har sat en stopper for mineudvikling i Grønland
Selskabet havde formentlig håbet, at en ny politisk ledelse i Grønland ville ophæve uranforbuddet og bane vej for deres Kuannersuit-projekt. I stedet er politikken den samme.
Energy Transition Minerals, der lige nu kører både retssag og voldgiftssag mod selvstyret, holdt den 29. maj årsmøde i Melbourne. Her sagde ledelsen, at den politiske ledelse ikke var ændret i Grønland efter valget, og at der ikke var udsigt til en ophævelse af uranforbuddet.Foto: Dave Sweeney
”Uranloven har sat en stopper for mineudviklingen i
Grønland”.
Sådan sagde direktør Daniel Mamadou ved Energy Transition Minerals
årsmøde, der blev afholdt på Hotel Grand Chancellor i Melbourne, Australien,
den 29. maj.
”Uranloven har sat en stopper for mineudviklingen i
Grønland”.
Annonce
Sådan sagde direktør Daniel Mamadou ved Energy Transition Minerals
årsmøde, der blev afholdt på Hotel Grand Chancellor i Melbourne, Australien,
den 29. maj.
Direktøren sagde videre, at selskabet havde handlet i god tro, og at der ikke
var juridisk begrundelse for uranloven fra 2021. Der var i stedet tale om
ændring af lovgivningen af ideologiske årsager, hvilket havde påvirket deres
projekt, fordi indholdet af uran i Kuannersuit er på mellem 200 og 400 ppm,
hvilket er højere end de tilladte 100 ppm ifølge uranloven.
Derudover gav Daniel Mamadou udtryk for, at den politiske
ledelse ikke var ændret i Grønland efter valget, og at ministeren for råstoffer
og erhverv [Naaja H. Nathanielsen, red.] var den samme som før valget, og at
det i øvrigt var hende, der var arkitekten bag uranloven.
Blandt deltagerne på årsmødet var også Dave Sweeney fra miljøorganisationen
Australia Conservation Foundation, som Sermitsiaq efterfølgende har været i
dialog med.
Dave Sweeney har været engageret i den australske uranmodstand i 25 år. Han blev opmærksom på Kuannersuit-projektet tilbage i 2015, da han mødte nogle bekymrende folk fra Grønland til en PDAC-konference. Siden har han fulgt projektet på sidelinjen og deltog for nylig i Energy Transition Minerals’ årsmøde i Melbourne.Foto: Privat
Overvåger uranselskabers aktiviteter
Dave Sweeney har været engageret i den australske uranmodstand i 25 år. En del
af hans arbejde består i at overvåge aktiviteterne i de australske
uranselskaber, der opererer i udlandet. Det har primært handlet om aktiviteter
i Afrika, men Dave Sweeney blev opmærksom på Kuannersuit-projektet tilbage i
2015, da han mødte nogle bekymrende folk fra Grønland til en
PDAC-konference.
– Ikke længe efter kom en delegation fra det grønlandske parlament til
Australien for at se på minesektoren, og jeg gav en NGO-briefing. En af mine
nære kolleger rejste også til Grønland for at mødes med bekymrende
repræsentanter fra lokalsamfundet. Så jeg har både en personlig og professionel
forbindelse til projektet.
– Jeg deltog i årsmødet fordi jeg gerne vil genoptage mit kendskab til
problemstillingen i Grønland også i betragtning af Trump-administrationens
ambitioner i forhold til Grønland. Jeg ønskede også at vise solidaritet med
dem, der er bekymrede over og modsætter sig projektet i Grønland, siger Dave
Sweeney, der under mødet også noterede sig, at den strategiske rådgiver på
projektet Svend Hardenberg, deltog online.
Utilfredshed med koalitionen
I februar – under valget – opholdt selskabets ledelse sig i Grønland, hvor de
talte med politikere, medier og lokale interessenter blandt andet i Narsaq.
Selskabet offentliggjorde dengang en ”Industry Update” hvori der stod, at
”worst case”-scenariet var, at den daværende regering fik magten igen efter
valget, og at uranforbuddet fortsat stod ved magt efter valget.
Daniel Mamadou bekræfter også for Sermitsiaq, at han på
årsmødet gav udtryk for, at han var ærgerlig over, at den grønlandske regering
ikke ønskede at stille op til et møde og lytte til de forslag til
udviklingsalternativer, som selskabet mener ville imødekomme de bekymringer,
der måtte være i befolkningen om projektet.
Derudover bekræfter han, at han i
en personlig kommentar til Dave Sweeney efter mødet sagde, at den grønlandske
minister for erhverv og råstoffer udelader visse oplysninger, når det er passende.
På mødet blev bestyrelsen af en af de fremmødte aktionærer også spurgt ind til,
om de ville garantere at holde selskabet på australske hænder, hvortil
bestyrelsen svarede, at selskabet var et børsnoteret selskab, og at selskabets
handlinger i sidste ende blev afgjort af et flertal af aktionærerne via
beslutninger fremsat af bestyrelsen.
Kinesiske Shenghe Ressource har fortsat den største
ejerandel af selskabet med 9,2 procent af aktierne.
– Jeg har allerede sagt til selskabet, at jeg ikke ser en interesse for at ændre uranloven uagtet om det er den ene koalition eller den anden, der sidder ved magten. Og det tror jeg sådan set er meget godt for roen på råstofområdet, siger Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer, Naaja H. NathanielsenFoto: James Brooks/AFP/Ritzau Scanpix
Uranloven består
Sermitsiaq har foreholdt naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer Naaja H.
Nathanielsen selskabets kommentarer, hvortil hun svarer.
– Jeg
har på et møde i maj meddelt selskabet, at der ikke i koalitionen er planer om
at ændre uranloven. Derudover sporer jeg heller ikke en interesse for at ændre
uranloven i partierne. Under valgkampen meldte flere partier derimod ud, at de
står ved uranloven. Så der er ikke udsigt til ændringer uanset om det er den
ene koalition eller den anden, der sidder ved roret. Mit bud er, at uranloven
kommer til at bestå. Og det tror jeg sådan set er meget godt for roen på
råstofområdet, siger Naaja H.
Nathanielsen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.