- Vi
er meget glade for den nye bekendtgørelse, der er trådt i kraft. Umiddelbart
får den ingen negative økonomiske konsekvenser for vores selskab, da vi får lov
til at fortsætte fiskeriet som hidtil.
Det siger Stine Petersen, der er administrationsleder i Nuuk-trawlerrederiet
Sikuaq Trawl.
- Vi
er meget glade for den nye bekendtgørelse, der er trådt i kraft. Umiddelbart
får den ingen negative økonomiske konsekvenser for vores selskab, da vi får lov
til at fortsætte fiskeriet som hidtil.
Det siger Stine Petersen, der er administrationsleder i Nuuk-trawlerrederiet
Sikuaq Trawl.
Det sker i en kommentar til Selvstyrets bekendtgørelse om
teknisk regulering af det indbringende og vigtige indenskærs rejefiskeri i
Disko-området. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. april.
Dermed har giganten Polar Seafood og Sikuaq vundet kampen
om regulering af rejefiskeriet ved Vestgrønland. Det betyder, at selskabernes
to store fabriksskibe får lov til at beholde tilladelse til produktion om bord,
hvilket har været et varmt ønske hos selskaberne.
40 millioner kroner i
overskud
Sikuaq Trawl, der er stiftet og ejes af blandt andet direktør Carl Christensen, opkøbte i
perioden 2001 til 2012 indenskærs kvoter til rejefiskeri i Vestgrønland. Det er
kvoter, som der er fisket på med 75 procents produktionstilladelse ombord.
Trawlerne Steffen C. og Svend C. har i årene 2006-2016 og 2017 og frem til i
dag fisket hovedparten af kvoterne i Disko-området.
2024 leverede Sikuaq Trawl, der ejer og driver et skib, Svend
C., således et overskud efter skat på små 40 millioner kroner og en omsætning
på 282 millioner kroner, viser årsregnskabet. Samme overskud havde selskabet
året før.
Trak det længste strå
Balladen mellem de to private rederier og politikerne om det
omstridte og meget udskældte udkast til bekendtgørelsen er endt med, at
rederierne har trukket det længste strå og slipper for 100 procents
landingspligt med deres store fabrikstrawlere. Sådan som det tidligere
Naalakkersuisut og et flertal i det tidligere Inatsisartut ellers ville have.
Det betyder, at Sikuaqs trawler, Svend C., og Polars trawler,
Polar Qaasiut, i skibenes levetid bevarer produktionstilladelsen ombord i
forbindelse med det indenskærs fiskeri af rejer
i Disko-området.
Fabriksskibene må ved fiskeri inden for tre sømil fra
basislinjen producere 75 procent af fangsterne om bord, mens de skal indhandle resten
til fabrikker i land.
Så når de to fabriksskibe om
mange år udskiftes med nye fartøjer, må de to selskaber som andre rederier kun fiske
med mindre trawlere.
Fisker 9.000 tons rejer årligt
Det tidligere Naalakkersuisut
ønskede under Inatsisartuts behandling af forslaget til fiskerilov i 2024 at
fratage Polar Seafoods og Sikuaq Trawls skibe den vigtige produktionstilladelse
om bord, der er grundlaget for, at skibene har en god rentabilitet.
Naalakkersuisuts krav var, at alt hvad skibene fiskede fremadrettet
blev indhandlet. I de seneste år er der årligt fisket omkring 9.000 tons rejer
i det store indenskærs fangstområde omkring øen Disko.
Risikerede stort økonomisk tab
Var forslaget til bekendtgørelse blevet gennemført efter
politikernes hensigt, ville selskabernes indtjeningsgrundlag for fiskeriet i
Disko-området blive ændret væsentligt, da hele fangsten skulle indhandles. Med
andre ord ville selvstyret, kommunerne, rederierne og besætningerne tabe masser
af penge.
- Hvis
forslaget til ny bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet vedtages i
sin nuværende form, vil det få markante økonomiske konsekvenser for både
landet, erhvervet, selskaberne, selskabernes besætninger og kommunerne, skrev
Sikuaq Trawl- direktør Carl Christensen den 19. december 2024 i et høringssvar
til Departementet for Fiskeri og Fangst.
Fra Polar Seafood lød kritikken sådan:
- At
gennemføre så indgribende ændringer i fiskeri med så vidtrækkende økonomiske
konsekvenser uden saglige begrundelser finder Polar Seafood uansvarligt,
særligt når fiskeriet allerede er under pres.
Ifølge beregninger, Polar Seafood har lavet, bidrager de
to privatejede skibe, der fisker i området årligt med 80-100 millioner kroner i
fiskeriafgift til Landskassen.
Besætningerne betaler tilsammen 50-60 millioner pr. år i A-skat.
Oven i det kommer blandt andet selskabsskat, så
det samlede bidrag til skat årligt ligger på mellem 90 og 160 millioner kroner.
Bekendtgørelsen, der 6. februar i år, er underskrevet af
tidligere naalakkersuisoq for fiskeri og fangst Kim Kielsen, trådte i kraft den
1. april.
- Aktører
som indtil bekendtgørelsens ikrafttræden har haft tilladelse til produktion af
fangst, taget i Disko-området, tildeles fortsat tilladelse hertil med samme
fartøj. Hvis aktøren udskifter fartøjet, eller i en periode ikke har fartøjet
tilknyttet licensen, bortfalder tilladelsen.
Sådan står der i paragraf 5, styk 4 i Selvstyrets nye
bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet.
Tilfredshed hos Sikuaq
- Vi
er meget glade for den nye bekendtgørelse, da det jo drejer sig om grundlaget
for, at selskabet fortsat kan eksistere, siger Stine Petersen fra Sikuaq Trawl.
Sermitsiaq har spurgt Polar Seafoods direktør Miki Brøns om
han er tilfreds med, at selskabets protester mod udkastet bekendtgørelse gav
resultat:
- Det var jo den sag, der ville give det
største hul i Landskassen, og derfor var
politikerne nødt til at ændre i den endelig bekendtgørelse, siger han.
