Ocean Explorers grundstødning i Nationalparken satte for alvor skub i Naalakkersuisuts arbejde med en ny turismelov, der ventes i høring i løbet af april. En af de væsentlige forslag til ændringer bliver indførsel af restriktioner på passagersejlads.
Ocean Explorers grundstødning i Nordøstgrønland satte sidste år gang i en debat om, hvad passagerskibene bidrager med nationalt og lokalt, og hvilke krav, vi stiller til dem. Den nye turismelov indeholder et forslag om zoneinddeling for passagersejlads, der måske kan ende i et forbud mod kommerciel sejlads i Nationalparken. Foto: Arktisk KommandoArktisk Kommando
Den 11. september 2023 grundstødte passagerskibet Ocean
Explorer i Alpefjorden i Nordøstgrønland. Skibet fik ingen alvorlige skader, og
ingen passagerer eller besætningsmedlemmer kom til skade. Men grundstødningen
affødte en debat om, hvad passagerskibene bidrager med nationalt og lokalt, og
hvilke krav, vi stiller til dem.
Annonce
667 anløb i år
Ny turismelov
Turismeloven forventes at komme i høring i løbet af
april. Og vil formentlig være til behandling på efterårssamlingen 2024 med
effekt for turismesæsonen i 2025
I 2023 havde passagerskibe Grønland
518 anløb i havne. I 2022 var der 424 anløb. Og forventningen er endnu en stigning i 2024. Allerede
nu er der hos Visit Greenland registreret 667 anløb i Grønland i år, og det med
plads til alt fra 12 passagerer ombord på MS Cape Race til de 4.198 turister,
der kan være ombord på luksuskrydstogtskibet Odyssey. Først efter sæsonen ved
man dog, hvor mange passagerer, der reelt har været i Grønland.
I dag må passagerskibe som udgangspunkt sejle overalt i
Grønland, dog skal de have særlig ekspeditionstilladelse for at sejle i
Nationalparken. Derudover er der lodspligt for skibe med mere end 250
passagerer ombord.
Grøn, gul og rød zone
I Island og på Svalbard har myndighederne indført restriktioner på, hvor passagerskibe
må sejle hen, og det samme kan turistoperatører forvente i Grønland i hvert
fald fra 2025-sæsonen. Det fortæller naalakkersuisoq for erhverv, handel, råstoffer,
justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), der de seneste
måneder har besøgt landets kommuner og holdt møder med
kommunalbestyrelsesmedlemmer, lokale turismeoperatører og borgere for at
diskutere Naalakkersuisuts forslag til en ny turismelov. En lov, der blandt
andet indeholder et forslag til, hvordan kommunerne kan indføre restriktioner for
turistoperatører i specifikke områder.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
– Vi foreslår en inddeling i tre zoner for erhvervslivet. En grøn zone med
fri bevægelig, en gul zone med særlige krav og kriterier tilknyttet som for
eksempel krav om, at en krydstogtoperatør skal benytte en lokal udbyder for at
sejle særlige steder hen, eller at ophold kun sker udenfor jagtperioder og
lignende.
- Og endelig en rød zone med totalt forbud. Den røde zone kan for
eksempel beskytte erhvervsfangere i et bestemt område eller naturen. Et
eksempel kunne være Nationalparken i Nordøstgrønland, der muligvis kun skal
være et område, hvor militæret, lokale fangere, forskere samt mineselskaber med
koncession kan bevæge sig rundt i med tanke på, hvad der skete med Ocean
Explorer, siger Naaja H. Nathanielsen.
Kommuner skal udpege zoner
Ideen er, at kommunerne skal rette henvendelse til
selvstyret med ønsker om, hvor de gerne vil indføre grøn, gul eller rød zone.
Dog vil det være et krav, at kommunerne har haft deres forslag til
zoneinddeling i lokal høring, og at restriktionerne ikke bare skal gælde for en
sæson.
– Det er vigtigt, at der er bred opbakning til en bestemt zoneinddeling i
en kommune, siger Naaja H. Nathanielsen, der godt er klar over, at
zoneinddelingen ikke nødvendigvis bliver taget godt imod af de udenlandske
selskaber.
– Det vil formentlig ramme de store turistoperatører hårdest, da de kan have
sværere ved at indarbejde fleksibilitet. Derudover risikerer de at blive
begrænset, hvis en kommune for eksempel sætter loft på, hvor mange passagerer,
der må komme i land på samme tid. Så ja, vi kommer formentlig til at si nogle
af de store operatører fra, ligesom man har gjort på Svalbard og i Island, men
det er i bæredygtighedens navn, og det er den rigtige vej at gå.
Modstand mod turisme
Naalakkersuisut ønsker en turisme, der passer til lokalsamfundene, og det er de
færreste byer, der man absorbere flere tusinde turister, der kommer i land på
samme tid. – De mindre ekspeditionsskibe med maksimalt 300 passagerer ombord passer bedre
til Grønland end de store krydstogtskibe, der – når de lægger til en havn i en
mindre by – fuldstændig overstiger indbyggertallet. Og hvor det har været meget
voldsomt hen over sæsonen. Det har givet en modstand mod turisme lokalt, så at
regulere området nu kan være et nyttigt værktøj, hvis vi stadig skal have befolkningen
med os, siger Naaja H. Nathanielsen.
Udover zoneinddelingen indeholder den nye turismelov også krav om, at alle
operatører er autoriserede. Der skal være en plan for sikkerhed og beredskab,
og så vil der blive stillet større krav til udenlandske aktører om, at en
større del af ejerkredsen skal være i Grønland. Turismeloven indeholder dertil
krav om øget brug af lokal arbejdskraft dog under hensyntagen til, at der er
mangel på arbejdskraft i stort set alle sektorer. Endelig åbner den nye
turismelov op for sightseeing af vilde dyr herunder isbjørne. Den første sightseeing-licens
er faktisk allerede givet til en turistaktør i Sydgrønland, og flere skulle
være på vej.