– Politikerne spiller et farligt spil

Ved præsentationen af finanslovsforslaget for 2026 viste naalakkersuisoq for finanser og skatter Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit, et rødt, trekantet advarselsskilt med teksten »Antallet af 67-årige stiger frem til 2035«. 

I kroner og øre betyder stigningen, at landskassens udgifter til alderspension over de næste fire år stiger med 348 millioner kroner. Og det sætter landskassen under pres.

Finans- og Skatteudvalget, samlet i Nuuk til det årlige budgetseminar, konstaterer, at et økonomisk presset finanslovsforslag ikke levner megen plads til forhandlinger, hverken med partierne i Inatsisartut eller med kommunerne om næste års bloktilskud.

Múte B. Egede varsler besparelser på 2,5 procent på stort set alle offentlige områder, bortset fra sundhedsvæsenet, men den køber Finans- og Skatteudvalget ikke ubeset.

Det er ifølge udvalget ikke nok at spare sig ud af problemerne efter grønthøstermetoden; vi må hurtigst muligt finde andre indtægtskilder end fiskeriet. Det er dog lettere sagt end gjort, for vi mangler varme hænder og barkede næver på grund af stigende udvandring og flere pensionister.

– Presset på landskassen bliver øget af det hastige fald i arbejdsduelige hænder og stigende økonomiske forpligtigelser, og vi ønsker at få præsenteret klare og konkrete handlinger på disse alvorlige udfordringer, efterlyser udvalget.

Finans- og Skatteudvalget består af formanden Erik Jensen, Siumut, næstformanden Pele Broberg, Naleraq, samt Jørgen Rosbach, Demokraatit, Mariane Paviasen Jensen, Inuit Ataqatigiit, og Margrethe Thårup Andersen, Demokraatit.

Kendt viden chokerer

Det undrer lønmodtagerorganisationen SIKs formand Jess G. Berthelsen, at politikerne ikke for længst har set det trekantede advarselsskilt i trafikken.

– Vi har hele tiden vidst, at de store årgange fra slutningen af 1950’erne og 1960’erne går på pension i disse år, men politikerne har undladt af finde nye indtægter til dækning af den stigende, men forventelige udgift til alderspensionerne. I stedet er der ført en politik under sloganet »Ahr, det går nok«. Men det går ikke, for de store årgange forlader arbejdsmarkedet her og nu, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.

Forbundsformanden frygter, at denne laden-stå-til rammer befolkningen, ikke mindst SIKs medlemmer. En landskasse under pres vil være tvunget til at træffe beslutninger, som ikke nødvendigvis er til fordel for landets borgere.

– Politikerne spiller et farligt spil, fordi de siger, hvad de tror, at vælgerne ønsker at høre, i stedet for gøre, hvad befolkningen og landet har brug for. Jeg savner politikere af den gamle skole, som turde sige til befolkningen, hvad der var nødvendigt at gøre.

Som et eksempel på politiske ansvarsforflygtigelse peger Jess G. Berthelsen på den stigende arbejdsløshed, som viste sig sidste år efter et årti med konstante fald: Antallet af arbejdssøgende steg fra 1.296 i 2023 til 1.449 i 2024.

Naalakkersuisut vil bekæmpe ledigheden og den udbredte mangel på ledige hænder med den nye jobsøgningsydelse, som blev indført 1. januar 2024. Ledige, som ikke påtager sig et anvist arbejde med dags varsel, bliver sat i karantæne i fire uger, hvor ydelsen bliver halveret. Debatten, både blandt landspolitikere og kommunalpolitikere, handler om folk, som angiveligt kan, men ikke vil arbejde.

Men Jess G. Berthelsen deltager ikke i koret.

– Som om det skulle redde landets økonomi at straffe de ledige. Gu’ gør det ej, men vi har problemer med den måde, som vi har indrettet arbejdsmarkedet på. Ledighedstallene dokumenterer en høj beskæftigelse og hektisk aktivitet i Nuuk, mens der er stor ledighed og få arbejdspladser i Sydgrønland og Østgrønland. Vi kan ikke alle bo i Nuuk, og derfor skal vi satse på byer og bygder med vækstmuligheder. Politikerne kunne passende sætte storskalaprojektet på Kvanefjeldet i gang, hvis de virkelig ønsker vækst i stedet for at spænde ben for sig selv og samfundet. 0-tolerancen for uran som biprodukt er galimatias, og vi er selvforskyldt havnet i en økonomisk krise, siger Jess G. Berthelsen.

Forsat mangel på arbejdskraft

Grønland oplever en opbremsning i fiskeriet og anlægsinvesteringerne, men Grønlands Økonomiske Råd vurderer i sin rapport for 1. halvår, at der fortsat vil være mangel på arbejdskraft i 2025. Rådet peger især på en fortsat efterspørgsel efter boligbyggeri, vedligehold og erhvervsinvesteringer, som bliver udfordret af en aldrende befolkning og en fortsat udvandring.

– Udfordringen med den manglende arbejdskraft er et strukturelt problem, snarere end et problem knyttet til de aktuelle konjunkturer. Uden en løsning, især med manglen på kvalificeret arbejdskraft, er det ikke muligt at realisere ambitionen om en bredere erhvervsstruktur, advarer Grønlands Økonomiske Råd.