Polar Seafood leverer ikke det, økonomer vil kalde et resultat, der er værd at råbe hurra for, men et ganske solidt resultat.
For trods faldende kvoter på hellefisk, rejer og rødfisk kommer Grønlands største private selskab, fiskerikoncernen Polar Seafood Greenland A/S ud af 2024 med overskud før skat på 119 millioner kroner før skat og minoritetsinteresser.
Polar Seafood leverer ikke det, økonomer vil kalde et resultat, der er værd at råbe hurra for, men et ganske solidt resultat.
For trods faldende kvoter på hellefisk, rejer og rødfisk kommer Grønlands største private selskab, fiskerikoncernen Polar Seafood Greenland A/S ud af 2024 med overskud før skat på 119 millioner kroner før skat og minoritetsinteresser.
Det er en markant højere indtjening end året før, hvor overskuddet var på 84 millioner kroner.
Det fremgår af selskabets regnskab for 2024.
Polars ene af to topchefer, administrerende direktør Bent Salling, betegner 2024-overskuddet som et fint resultat.
Selskabet skriver i en pressemeddelelse, at resultatet for 2024 kun delvist er sammenligneligt med 2023, da alle selskabets trawlere i 2023 havde længere værftsophold. Dermed kunne skibene ikke fiske og tjene penge.
Bent Salling: - Vi er meget taknemmelige
- At vi har kunnet levere dette resultat i 2024, hvor TAC’en, den totalt tilladte fangstmængde på rejer igen er faldet, viser klart, at vi har engagerede og effektive medarbejdere overalt i organisationen. Det er vi meget taknemmelige for, siger Bent Salling.
Koncernen omsatte sidste år for 1,6 milliarder kroner i 2024 mod 1,5 milliarder kroner året før. Driftsoverskuddet landede på 95 millioner kroner i 2024 mod 48 millioner kroner i 2023.
Polar Seafood har en egenkapital, altså en værdi på 1,4 milliarder kroner og en relativt beskeden gæld på 650 millioner kroner.
Lavere overskud i år
Selvom 2024 blev et tilfredsstillende år for koncernen, er der flere forhold, der på længere sigt ventes at påvirke fiskeriet negativt.
Ifølge Polar Seafood er der en betydelig usikkerhed i den internationale samhandel, og samtidig er TAC’en for rejer i Vestgrønland faldet markant.
Men det er imidlertid den nye fiskerilov med tilhørende bekendtgørelser, der mest vil påvirke resultatet for 2025 negativt.
Selskabet venter, at overskuddet før skat og minoritetsinteresser i år vil falde med en tredjedel og ligge på samme niveau som i 2023, altså 84 millioner kroner.
Mister en tredjedel af kvoter på hellefisk
En konsekvens af fiskeriloven er, at Polar Seafood mister en tredjedel af kvoterne på udenskærs hellefisk. Det betyder, at selskabets hellefisk-trawlere kan vinke farvel til mellem 40 og 50 procent af indtjeningen.
Polar Seafood bakker dog op om, at Naalakkersuisut har sænket TAC’en for at sikre et bæredygtigt fiskeri. Men selskabet mener, at der er brug for, at politikerne revurderer måden ressourcerenten for rejer beregnes på, så den i højere grad følger de store ændringer i TAC’en, der betyder laver indtjening for fiskeriselskaberne. Der er behov for revurdere måden ressourcerenten for rejer beregnes på, så den i højere grad følger de store ændringer i TAC’en, der direkte slår igennem for selskabernes indtjening.
- Fiskeriet er fyldt med usikkerheder. De usikkerheder, der er skabt af naturen, har vi ingen problemer med at leve med. Men det er tankevækkende, at den største økonomiske usikkerhed for rederierne og deres ansatte i 2025 er politisk skabt og også vil skade landets økonomi både på kort og lang sigt, siger Bent Salling.
Udbetalte over 500 mio. kr. i løn
Det solide 2024-resultat betyder, at Polar Seafood har bidraget væsentligt til den grønlandske økonomi.
Selskabet udbetalte 528 millioner kroner i løn til Polar Seafoods personale og 411 millioner kroner til eksterne fiskere. Desuden har koncernen betalt 175 millioner kroner i fiskeriafgifter til Selvstyret.
- Jeg er glad for at vi har skabt så godt og fint et resultat. Først og fremmest betyder det, at vi skaber arbejdspladser og jobsikkerhed for vores medarbejdere, og det er vigtigt for os.
- Dernæst betyder vores fine resultat, at vi betaler skat, og dermed bidrager til vores fælles velfærd. Sidst men ikke mindst, er jeg glad for at vi tjener penge, fordi det gør os i stand til at fremtidssikre fiskeriet.
- Den del af overskuddet, der ikke går til lønninger, udbetaling til eksterne fiskere og fiskeriafgifter bruger vi til at geninvestere i virksomheden, siger Polar Seafoods anden administrende direktør Miki Brøns.