Nybygget værft skal bygge nye inspektionsskibe

Partierne bag forsvarsforliget vil bygge helt nyt skibsværft i Frederikshavn.

Det nye værft skal opføres på et 135.000 kvadratmeter stort areal mellem Flådestationen og højhuset i baggrunden.
Offentliggjort

Det ser ud til, at Søværnets nye arktiske inspektionsskibe, der skal afløse de nuværende gamle og slidte skibe af Thetis-klassen, skal bygges i Frederikshavn på et helt nyt værft.

Fredag den 4. juli blev partierne bag forsvarsforliget enige om, at der i Frederikshavn skal etableres fysiske rammer til konstruktion af større militære skibe – en såkaldt skibsbygningsfacilitet, som et skibsværft kaldes i politikersprog.

Det ser ud til, at Søværnets nye arktiske inspektionsskibe, der skal afløse de nuværende gamle og slidte skibe af Thetis-klassen, skal bygges i Frederikshavn på et helt nyt værft.

Fredag den 4. juli blev partierne bag forsvarsforliget enige om, at der i Frederikshavn skal etableres fysiske rammer til konstruktion af større militære skibe – en såkaldt skibsbygningsfacilitet, som et skibsværft kaldes i politikersprog.

Frederikshavn er blevet valgt som hjemsted for det kommende værft, fordi byen i forvejen har en del værftsindustri – og også er hjemby for den ene af de to danske flådebaser. Flådestationen i Frederikshavn er blandt andet base for søværnets 1. eskadre, der tæller de fire gamle inspektionsskibe af Thetis-klassen, de tre nyere inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen, to søopmålingsfartøjer og i øvrigt også Kongeskibet Dannebrog, der er det ældste aktive skib i den danske orlogsflåde.

Militærfaglig anbefaling

FLÅDESTATION FREDERIKSHAVN

Flådestationen blev indviet den 2. oktober 1962 og har cirka 1500 ansatte og er dermed en af Frederikshavns største arbejdspladser.

Flådestationen er hjemmebase for inspektionsskibene Thetis, Vædderen, Hvidbjørn og Triton samt inspektionsfartøjerne Knud Rasmussen, Ejner Mikkelsen og Lauge Koch, Kongeskibet Dannebrog samt to mindre søopmålingsfartøjer.

 /Jesper

Det er den militær- og materielfaglige anbefaling, at nærhed til flådestationen i Frederikshavn giver gode muligheder for at udnytte viden fra byggefasen i den efterfølgende drift og vedligeholdelse af skibene og det militære udstyr, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse. 

Det nye flådeskibsværft forventes placeret på et cirka 135.000 m² stort areal i Frederikshavn Havn. Området er udlagt til havneformål og har direkte kajadgang og eksisterende infrastruktur, hvilket gør det velegnet til værftsaktiviteter, skriver Frederikshavn kommune i en anden pressemeddelelse.

Flådestation Frederikshavn er hjemsted for alle søværnets arktiske fartøjer.

Ingen dato på planerne

Det er endnu uvist, hvornår det nye værft står klart og kan begynde byggeriet af nye flådeskibe.

Beslutningen om det nye værft kommer efter længere tids politisk debat, hvor flere danske byer havde lagt billet ind på opgaven – blandt andet Esbjerg, hvor Folketingets formand Søren Gade er blevet kritiseret for en dobbeltrolle, da han også er formand for Esbjerg havn.

Fra flere sider er beslutningen kritiseret – blandt andet tidligere kontreadmiral i søværnet, Torben Ørting Jørgensen, der mener, at Danmark er et alt for lille land til selv at bygge orlogsskibe – og at beslutningen om at bygge dem i Frederikshavn på et værft, der først skal etableres, harmonerer dårligt med opgavens hastende karakter.

Først efter sommerferien skal Folketingets partier beslutte, om det nye værft skal være et nybygningsværft eller om det skal være en samlefabrik, hvor skibene bygges færdig med moduler fra andre danske og eventuelt udenlandske virksomheder.

Desuden mangler Folketingets partier fortsat at beslutte den helt store flådepakke, der foruden de tre arktiske inspektionsskibe også omfatter nye fregatter, 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet og fire nye havmiljøskibe, der også kan bruges militært til både farvandsovervågning og minelægning.

Det tager anslået fire år at bygge et nyt orlogsfartøj.

Arktisk delaftale

Beslutningen om at bygge de tre nye arktiske inspektionsskibe blev lavet i januar i den første delaftale for Arktis og Nordatlanten, som den danske regering og partierne bag forsvarsforliget blev enige om i tæt samarbejde med det færøske landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut.

Dengang sagde Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender:

- Grønland ser ind i en tid med et forandret trusselsbillede. Det glæder mig, at vi med denne delaftale har taget første skridt mod at styrke sikkerheden i og omkring Grønland. Naalakkersuisut ser frem til at fortsætte dialogen med den danske regering, siger Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender.

Udover aftalen om de tre nye skibe omfattede aftalen også flere droner til overvågning, satellitkapacitet og jordsensorer samt et flere plads på Arktisk Basisuddannelse.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS