Disko Lines hidtil største skib er på vej til Sydgrønland
Maliina Ittuk ved kajen i Aarhus havn, inden turen i de kommende uger går mod Sydgrønland.Foto: Jesper Hansen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Disko Lines nye passagerskib – hybridfærgen Maliina Ittuk -
forlod i sidste uge det sydfynske øhav, hvor skibet er blevet testet og
godkendt af søfartsmyndighederne.
Maliina Ittuk ligger nu i Aarhus Havn, hvor besætningen er i
gang med de sidste forberedelser, inden kursen bliver sat mod nord og
Sydgrønland, hvor hun fra 1. juni skal sejle i fast rutefart mellem Qaqortoq og
Narsarsuaq.
Disko Lines nye passagerskib – hybridfærgen Maliina Ittuk -
forlod i sidste uge det sydfynske øhav, hvor skibet er blevet testet og
godkendt af søfartsmyndighederne.
Annonce
Maliina Ittuk ligger nu i Aarhus Havn, hvor besætningen er i
gang med de sidste forberedelser, inden kursen bliver sat mod nord og
Sydgrønland, hvor hun fra 1. juni skal sejle i fast rutefart mellem Qaqortoq og
Narsarsuaq.
Der er tale om et meget stort skib efter grønlandske forhold
– og i øvrigt det første stålpassagerskib, der bliver leveret til Grønland,
siden Disko Line modtog Najaaraq Ittuk i 1999. Najaaraq Ittuk har plads til 60
passagerer – og Maliina Ittuk har plads til næsten det dobbelte – 113
passagerer.
- Med Maliina Ittuk bliver vi i stand til at tilbyde
passagererne en væsentlig bedre komfort om bord, end på de Targaer, som vi i
øjeblikket bruger i Sydgrønland, fortæller direktør i Disko Line Michael
Højgaard.
- Det er planen, at Maliina Ittuk skal operere i Sydgrønland
indtil næste forår, når lufthavnen i Qaqortoq åbner. Efter åbningen af
lufthavnen giver det ikke mening at sejle med så stort et skib i området – og
så flytter vi hende til Disko-området, hvor vi forventer et boom i sejladserne
med både passagerer og turister, når den nye lufthavn åbner i 2027.
Maliina Ittuk har en besætning på fem mand. Fra venstre maskinchef Lennie Ellegaard Mathiassen, skipper Harry Bolt og styrmand Allan Rasmussen. De to grønlandske besætningsmedlemmer styrmand Rene Lyberth og matros Karl Petersen var endnu ikke påmønstret, da billedet blev taget.Foto: Jesper Hansen
Lang tur over Atlanten
Malina Ittuk har en besætning på fem mand. De er ved at
forberede sig på turen op til Qaqortoq, der i effektiv sejltid er anslået til ni
dage.
- Men vi tager det i små bidder. Maliina Ittuk er er et helt
nyt skib, så vi skal først lige lære hende at kende. Så første ben på rejsen
fra Aarhus bliver til Skagen eller Hanstholm, inden vi fortsætter mod
Shetlands-øerne, fortæller skipper Harry Bolt.
- Vi har planlagt at fortsætte til Færøerne og derefter
videre til Reykjavik inden vi går mod Grønland, hvor første stop bliver
Nanortalik.
Turen hjem til Grønland skal tages med flest mulige
overnatning i havn. For Maliina Ittuk er er dagfærge – og der er derfor hverken
kahytter eller en stor kabys ombord.
- Vi kan ikke undgå overnatninger om bord, for turen er så
lang, at vi også skal nogle gange om natten, men det bliver på feltsenge. Vi
har også købt et ekstra køleskab og en gasgrill, så vi kan få lidt god mad,
mens vi sejler.
- Men vi satser altså på overnatninger i Leirvick, Tórshavn,
Reykjavik og Nanortalik.
Maskinchef Lennie Ellegaard Mathiassen tjekker den store batteripakke, som giver Maliina Ittuk kraft til at sejle ved ren el-drift i to timer.Jesper Hansen
Vejret bestemmer
Tidsplanen er heller ikke fastlagt nøjagtigt for turen over
Atlanten. Specielt den sidste del mellem Island og Grønland kan byde på
udfordringer med både vejret og storisen.
- Derfor har vi heller ikke besluttet endnu, om vi skal
sejle syd om Kap Farvel eller om vi stikker gennem Prins Christian Sund. Sådan
er det jo i Grønland. Det er altid vejret og isen, der bestemmer.
Den fem mand store besætning, der også skal sejle Maliina
Ittuk i den første sæson i Grønland består foruden skipperen Harry Bolt af
styrmændene Allan Rasmussen og Rene Lyberth, maskinchef Lennie Ellegaard
Mathiassen og matros Karl Petersen.
Udover størrelsen er Maliina Ittuk speciel i grønlandsk
sammenhæng, fordi skibet er en hybridfærge. Det vil sige, at det både kan sejle
på diesel og strøm. Batterierne har en kapacitet til cirka to times sejlads.
Arrangementet betyder, at fremdriften altid sker med elmotorer, som får strøm
fra enten batterierne eller den store dieselmotor.
Hybridteknikken i skibe er relativt ny – og har da også
givet udfordringer under bygningen af Maliina Ittuk, der er blevet forsinket
flere gange under byggeprocessen.
Passagerne ombord på Maliina Ittuk kan opholde sig i to
saloner, der er udstyret med flystole eller eventuelt nyde udsigten til fjelde
og hvaler fra det store dæk øverst på færgen.
Disko Lines direktør Michael Højgaard foran Julie Berthelsens kunstværk Maliina Aningaarlu, der hænger i hallen ombord på Maliina Ittuk.Foto: Jesper Hansen
Indvendigt er Maliina Ittuk udsmykket med kunstværker af
Julie Berthelsen, der også er gudmor til det nye grønlandske passagerskib.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.