Nationaldragt genbrugt til øreringe

Kunngu Sørensen er frisk og lattermild, og der er gang i hende. Journalisten møder hende på en cafe ved Nørreport station i København for at høre om hendes vilde genbrug af hendes egen nationaldragt til hendes øreringeproduktion.

- Jeg spildte kaffe på den ene af mine kamikker, men jeg nægtede at smide dem ud, fortæller Kunngu med et stort smil.

Solen bager på en dejlig forårsdag i april, og hun slæber mig videre til et sted i midten af København, hvor hun skulle hente dele til sine øreringe, som hun sælger både til lokale kunder og turister fra hele verden.

Vi kommer ned til en kælderbutik, hvor der sælges alt fra malerier, keramik, tæpper og smykker. Det er en sammenslutning af forskellige kunstnere, som sælger deres værker og produkter.

- Jeg køber dele fra små designere her i Danmark, fordi jeg gerne vil støtte små iværksættere som mig selv. Desuden har de styr på, at der ikke har været børnearbejde i produktionen af deres materialer, siger Kunngu, som egentlig aldrig har forestillet sig, at blive øreringekreatør.

- Jeg snublede og hamrede min knæskal ned i en spids sten i Narsarsuaq tilbage i 2022. Jeg kunne ikke holde tanken ud om, at jeg skulle sidde hjemme i to måneder inden jeg kunne opereres, så jeg bestilte en masse dele til øreringe.

Normalt plejede Kunngu at sy med skind og stoffer, men der var ingenting i Narsarsuaq. Derfor spurgte hun Greenland Ruby om de havde perler af rubiner, og købte ca. 100 stk.

- Jeg viste det jeg havde lavet i Facebook og fik dem solgt med det samme. Jeg skulle egentlig bare have noget at lave, mens jeg var sygemeldt. Nu er jeg kommet så langt, at jeg nu i et år har levet af det, fortæller Kunngu.

Pinterest og canadiske øreringe

Kunngu Sørensen lader sig inspirere fra mange forskellige steder. Hun har set canadiske inuits runde øreringe med perler, og tænkte, at hun kunne lave noget mere enkelt i Grønland. Derudover har hun ladet sig inspirere i det sociale medie »Pinterest« og har talt med små lokale iværksættere, hvor de sammen udviklede forskellige øreringe og dele til øreringe.

- Ørestikkerne er meget normale. Jeg har fortalt dem der laver dem, hvad kvinder kan lide. F.eks. især grønlandske kvinder kan lide dem med noget rødt og hvidt. Det er enormt givtigt for mig at arbejde med det på den måde.

Hvor meget producerer du i dag?

- Jeg har et stort spisebord hjemme hos os fyldt med dele til øreringe lavet af guld, sølv og sten.

- Det er primært udenlandske kunder der køber rubinerne med diamanter og guld.

Grønlandske kunder er mest interesserede i grønlandske øreringe f.eks. med skindbroderier, siger hun.

En skæbnefyldt kop kaffe

Kunngu Sørensen var tidligere selvstændig indenfor turismeudvikling, hvor hun sammen med andre holdt kurser og workshops for de mennesker der arbejder indenfor turismeerhvervet. Nu er hun selv selvstændig og sælger grønlandske øreringe til bl.a. turister.

Men det var en kop kaffe, som fik hende til at begynde at klippe i hendes nationaldragt.

- Jeg skulle reparere mine gamle kamikker fra min konfirmation. Jeg fik ved et uheld kaffe over den ene kamik. De kamikker kunne ikke bruges mere pga. misfarvning. Jeg var allerede gået i gang med at benytte mig af fiskeskind i mine øreringe på daværende tidspunkt.

- Jeg overvejede hvordan jeg kunne genbruge mine kamikker fra min nationaldragt. Vores nationaldragter er jo virkelig flotte og er et kæmpe arbejde. Når jeg selv broderer med skind, er det et virkeligt stort arbejde. Jeg ville derfor ikke bare smide dem ud, forklarer hun.

Kunngu fik farvet de små skindele i broderierne igen, fordi de havde mistet noget farve pga. ældre. I starten klippede hun delene, men hun syntes ikke at det var pænt.

- Jeg begyndte at undersøge markedet for udstansningsudstyr der minder om noget grønlandsk. Man hamrer dem ned i skindet og får et virkelig godt og ensartet resultat. Jeg limer dem og sætter øreringe på. De blev bare så flotte.

Hele genbrugstanken er Kunngu virkelig glad for, men også at andre begynder at efterligne hendes øreringe.

- Det er så godt at nationaldragtens dele bliver genbrugt i stedet for at de bare bliver smidt ud. Jeg er begyndt at overveje hvad og hvordan man kan genbruge dele, i stedet for bare at smide dem ud.

Drømmer om en butik

Kunngu Sørensen fortæller, at hun får en masse støtte fra andre grønlændere og modtager glædeligt deres gode forslag til hvordan hun kan lave sine øreringe.

- Jeg sælger mine kreationer normalt privat via Facebook og deltager ellers i Påskemarked og Julemarked. For to år siden begyndte vi også at sælge på Sikuki Harbour’s Informationscenter, når krydstogtsskibe anløber. Jeg samarbejder med Paarnannguaq Tittussen, som sørger for salget der.

Kunngu og Paarnannguaq har ellers været på udkik efter deres egen lille butik, hvor de kan sælge deres øreringe. Men det er op ad bakke. Det er dyrt, og det er svært for de små iværksættere.

- Jeg overvejede ellers at købe et lokale i Nuuk Center, men det var alt for dyrt. Der er generelt for lidt støtte til os små iværksættere. De muligheder der er er for bureaukratiske, hvor man nærmest skal være ekspert i Excel-ark, økonomi og ansøgninger. Jeg kan godt finde ud af det, men hvad med andre, der ikke har erfaringer på samme måde som mig, spørger hun.

Derfor drømmer hun om en fælles butik for de mange der kreerer en masse forskelligt for at holde omkostningerne nede. Men hun er alligevel betænkelig ved ideen, da hendes materialer kan være meget dyre.

- Man skal virkelig stole på folk, for at kunne gøre det. I Malaysia har man lavet et sted til små iværksættere, med hver deres egne pengeskabe. Jeg ville ønske at man også kan have noget tilsvarende. En hal eller lignende, med plads til en masse boder, slutter Kunngu Sørensen.