Kimmernaq tager turisterne med på eventyr i landet i nord

Arctic Adventure guiden Kimmernaq Heilmann er Oxen Expedition Networking Ambassadør, og giver velhavende turister en spændende og adrenalinfyldt oplevelse med respekt for kultur og samfund.

– Vores land er så stort, at man ikke kan være egoistisk i turisme. Hvis jeg ikke kan tage en opgave, henviser jeg videre. Vi skal støtte hinanden, siger Kimmernaq Heilmann, der ejer Avani Nuna, hvor hun arbejder som Arctic Adventure Guide.
Offentliggjort

Kimmernaq Heilmann er i gang med at gøre sig klar til at tage af sted fra Sisimiut til Tasermiut i Sydgrønland, hvor hun i den kommende måned skal arbejde som campsite manager for Local Greenland og deres udenlandske turister.

Det er langt fra første gang, hun bevæger sig ud i den grønlandske natur med gæster.

Kimmernaq Heilmann er i gang med at gøre sig klar til at tage af sted fra Sisimiut til Tasermiut i Sydgrønland, hvor hun i den kommende måned skal arbejde som campsite manager for Local Greenland og deres udenlandske turister.

Det er langt fra første gang, hun bevæger sig ud i den grønlandske natur med gæster.

Siden hun oprettede sin virksomhed, Avani Nuna, i april 2022, har hun guidet turister gennem det grønlandske fjeldlandskab – altid med fokus på fortællinger om grønlandsk kultur, traditioner og nærvær. For Kimmernaq Heilmann handler det ikke blot om at vise naturen frem, men om at give oplevelser med dybde.

– Jeg lever af min aktivitet, men mit firma skal ikke vokse til noget større. Det her skal være meningsfuldt og sjovt for mig, siger hun og fortsætter:

– Jeg er bange for, at en større virksomhed vil føre til større opgaver og mere ansvar, som kan tage glæden fra arbejdet. Den dag det ikke er sjovt længere, stopper jeg.

For hende handler det om at bevare balancen mellem passion og levevej. Hun understreger, at hun kan leve af det arbejde, hun laver – og netop dét gør det muligt at fortsætte på egne præmisser.

Kimmernaq Heilmann har arbejdet med turisme, siden hun var 16 år, hvor hun og hendes far sejlede med turister i Maniitsoq-området. I dag driver hun Avani Nuna med base i Sisimiut – og med et stærkt netværk, der strækker sig ud i verden og ind i filmbranchen. Hendes oplevelser er ikke hyldevarer; de bliver skræddersyet ud fra gæsternes ønsker og interesser. Dette er muligt, fordi hun er certificeret til at guide både på land, is og hav.

– Jeg spørger altid, hvad de er nysgerrige på. Nogle vil høre om tupilakker og mytologi, andre om vores samfund eller de geologiske lag. Jeg tilpasser programmet – og mærker hurtigt, hvad folk har brug for eller længes efter, siger hun.

Brænder for at formidle viden 

Kimmernaq Heilmann arbejder med få gæster ad gangen. Ofte mindre, velhavende grupper, der søger dybde frem for volumen – spændende oplevelser i naturen. Turene kan inkludere vandring, fjeldklatring, isklatring, helikopterflyvning, eller gode samtaler i et telt, langt fra mobilsignal.

– Vi taler om det svære, hvis det passer. Om den barske natur, og hvad vi har gået igennem som gennem historien i vores land. Jeg tror på, at turisme også kan være ærlig, siger hun.

Kimmernaq Heilmann brænder for at give sin viden videre – både til gæsterne og til andre grønlandske turismeaktører. I sin fritid sidder hun i bestyrelserne for Arctic Circle Race og Arctic Sounds og som instruktør på Arctic Adventure Guide-uddannelsen i Campus Kujalleq, hvor hun sammen med kollegaen Arne Hardenberg sidste år for første gang gennemførte undervisning med faglig viden på grønlandsk – med stor succes.

– Uddannelsen foregår ellers rigtig meget på engelsk, men vi var i stand til at udføre undervisningen på grønlandsk, og vi var rigtig glade for at videregive vores viden på vores eget sprog til nye guider, og det var en succes, siger hun.

Kimmernaq Heilmann er selv uddannet som Arctic Adventure Guide i Campus Kujalleq, og har en del certifikationer, som for eksempel livredder i indlandsisen, og hun gør sig umage i at højne sine kvalifikationer og viden løbende.

For Kimmernaq Heilmann er det vigtigt løbende at udvikle sin viden og kvalifikationer, og hun har en del certifikationer, blandt andet som livredder på indslandsisen, og hun kan derfor tage turister med på isklatringer.

 - Jo mere viden, jo bedre kvalitet kan jeg give til turisterne og deres oplevelser, det er også vigtigt at tænke kvalitet i stedet for kvantitet, forklarer hun. 

Samarbejde frem for skalering 

Avani Nuna drives gennem netværk – som for eksempel Oxen Expedition Engagement Network, hvor Kimmernaq Heilmann er Oxen-ambassadør og en del af et fællesskab af ekspeditionsguider i Arktis. 

Hidtil har hun ikke benyttet sig af markedsføring, som for eksempel gennem en hjemmeside. Filmfolk, turister og agenter finder hende gennem anbefalinger, dokumentarer eller omtale.

Ofte tager hun filmfolk med ud i den grønlandske natur, når de skal optage om enten naturen eller dyrelivet.

– Jeg har sagt nej til filmprojekter, hvor jeg ikke mærkede respekt. Det er ikke alt, jeg vil lægge navn til. Det handler om integritet, og jeg kan mærke, om filmfolk har de rette intentioner, eller om de vil få succes med deres arbejde. Så vurderer jeg, om vi kan samarbejde eller ej. Mange gange siger jeg fra eller henviser til andre aktører som matcher bedre til de ting det laver, forklarer Kimmernaq Heilmann.

Når hun så skal til at planlægge ture og rejser i Grønland, samarbejder hun bevidst med små aktører i lokalsamfundene. For hende er det vigtigt at samarbejde med andre og mindre turismeaktører og dermed styrke lokale og mindre turismevirksomheder – og for at sikre autenticitet i produktet og oplevelserne.

– Vores land er så stort, at man ikke kan være egoistisk i turisme. Hvis jeg ikke kan tage en opgave, henviser jeg videre. Vi skal støtte hinanden. Det er sådan, vi alle overlever – og vokser sammen, siger hun og forklarer, at en mindre booking hos en nyopstartet turismeaktør kan være vigtig. Det kan fremme deres opstart, og det kan være, at det skubber tingene i den rigtige retning og skaber netværk – selvom det er en mindre booking, siger Kimmernaq Heilmann.

Natur, hunde og balance 

Når turismesæsonen slutter, skifter Kimmernaq Heilmann fokus til undervisning – og derefter til vinterferie med sine slædehunde. – Jeg er vokset op uden hundeslæder i Maniitsoq, så det er nyt for mig, og der er mange ting, som jeg skal lære og sætte mig ind i ved at have hunde, siger Kimmernaq Heilmann.

Nu skal hun til Tasermiut i Sydgrønland, igen som camp manager for Local Greenland – et sted, hvor hun føler sig hjemme og kan lade op, mens hun arbejder.

– Jeg elsker at være i naturen. Der er en særlig stilhed dernede. Jeg kan være til stede og arbejde, men jeg føler ikke, at jeg arbejder, og jeg kan leve af det, jeg synes er sjovt, siger hun.

For Kimmernaq Heilmann handler det ikke om at bygge en forretning op for enhver pris og lade det vokse til en større virksomhed. Det handler om at kunne blive ved, så længe det er rigtigt.

– Jeg arbejder med det, fordi jeg elsker det. Og så længe jeg har det sådan, så fortsætter jeg, siger hun.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS