Jakob har et ritual i byggeriet af vejen

GNC’s projektansvarlige, Jakob Rosing Søltoft, tager imod det ugentlige tilsynsbesøg fra det rådgivende ingeniørfirma Inuplan og bygherren NunaGreen i havnen ved Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat. 

De er kommet for at se, hvor langt entreprenøren er nået med vejprojektet. Vejen starter nede fra havnen og går op til vandsøen, der ligger 14 kilometer oppe i fjeldet. Derfra skal entreprenøren også bygge et nyt vejstykke på 8 kilometer længere op i terrænet.

Færdig vej i 2026 

GNC skal med at byggeriet af vejen, der er estimeret til at koste 62 millioner kroner, sikre at første del af infrastrukturen står klar til efteråret 2026, hvor et internationalt entreprenørkonsortium skal komme og bygge udvidelsen af vandkraftprojektet samt den resterende infrastruktur. 

– Vi i GNC er stolte over, at de lokale også får en chance. Det betyder meget for os, siger Jakob Rosing Søltoft. 

Ud over at være projektansvarlig er han også landmåler og står for afsætning, opmåling, mængdeberegninger og kvalitetssikring på stedet.

– Jeg skal være på forkant med alle maskinerne, som arbejder på stedet. Det vil sige at fortælle og få markeret, hvor vi skal hen i terrænet, siger han. 

Opmåling og sprængning 

Jakob Rosing Søltoft er håndværker til fingerspidserne – en mand, der har overblik over opgaven og er praktisk anlagt, når han tager fat i sit måleapparat og laver sine opmålinger på landskabet og terrænet, hvor maskinførere og minører skal anlægge vejen.

 – Vi ligger mellem 15 og 20 mand. De er maskinførere og minører; de sprænger fjeld for at kunne komme ned til et niveau. Til genopretning af den gamle vej bruger vi gravemaskiner, dumptrucks, lastbiler, borerig og en boremaskine til at bore i fjeld, fortæller Jakob.

Siden maj har han været fast på vejprojektet, hvor han dag efter dag har været ude i terrænet. Hans solbrune hud vidner om de mange timer under åben himmel for at bygge vej i det åbne land. 

– Det går bare derudad, og det er jeg glad for. Nu har jeg arbejdet meget som landmåler inde i byen – jeg slipper for alle kabler, vandledninger og kloakker og sådan noget, når vi graver. Det er en af de ting, jeg er glad for, siger Jakob.

Inuplans rolle 

Jakob Rosing Søltoft kører på grusvejen og viser tilsynsførende Søren Frederiksen fra Inuplan, hvor langt de er kommet i anlæggelsen af vejen. 

Inuplan har stået for projekteringen af den nye vej og opgraderingen af den eksisterende vej fra havnen til vandsøen. Ingeniører har lavet tegninger over projektet og beskrevet arbejdsopgaven – hvad entreprenøren skal lave og hvordan det skal udføres. 

– Fordi vejprojektet ligger uden for byen og ude i det åbne land, har vi anvendt satellitdata og dronefotos for at tegne vejen. Her bliver man nødt til at følge terrænet og lave tilpasninger i forhold til tegningerne,– for eksempel ved en fjeldside med en skråning, der er anderledes end tegningen, som GNC er ved at fylde op med sten, grus og sand. 

– Med denne fjeldside, hvor du har en fejl på 20 centimeter på koordinaterne, betyder det meget for højden. Derfor skal man passe på, når man opererer på fjeldsider. Det er derfor, vi er dernede så tit for at kigge fremad. Vi har gået og kigget på, hvordan de næste 200 meter skal laves, siger Søren Frederiksen.

Han skal også på vegne af bygherren NunaGreen holde øje med, om de mængder af arbejde, som entreprenøren siger, at de har udført, er korrekte.

Skrap alkoholpolitik 

NunaGreen har det overordnede ansvar for sikkerheden på byggepladsen og skal sikre, at arbejdet bliver udført forsvarligt og uden, at håndværkere eller jordarbejdere er i fare. Her taler Søren Frederiksen med GNC’s projektansvarlige om sikkerheden og behovet for afspærringer. 

– Vi prioriterer sikkerheden meget højt i GNC. Sikkerheden skal være i orden hele vejen igennem, da vi er langt fra alting. Indtil videre har vi været forskånet for uheld, forklarer Jakob Rosing Søltoft. 

Han understreger, at GNC har en skrap alkoholpolitik – både i Nuuk og i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat. 

– Her er alkohol og euforiserende stoffer et "no go". Indtages de, er det fyringsgrundlag på stedet. 

I vejprojektet handler sikkerhed også om, at de store maskiner ikke må køre alt for stærkt på grusvejen, så de ikke ryger ud over skrænterne, hvor der nogle steder er 20 meter ned, siger Jakob Rosing Søltoft. 

– Her kontrollerer vi, at tingene foregår ordentligt og sikkert, og sørger for, at entreprenøren sender regninger, hver gang de har udført arbejde, der skal faktureres, siger Søren Frederiksen.

Ritual mod uheld 

Hver morgen starter Jakob Rosing Søltoft med et personligt ritual, som sætter retning for dagens arbejde på vejprojektet. Han kører op ad vejen og stopper ved en kilde og henter vand. 

– Jeg bliver nødt til at fylde min vandflaske op om morgenen fra en bestemt kilde, for at der ikke skal ske uheld, siger Jakob.

Ritualet skaber ro, fokus og respekt for det arbejde, der skal gøres. For Jakob handler det ikke kun om at løse opgaven, men om at gøre det på en måde, hvor der passes på både folk og omgivelser. Hans ritual er en stille forsikring til sig selv om, at dagen nok skal lykkes uden uheld. 

– Den ene gang, jeg glemte det, røg der et bælte af en gravemaskine. Det var lidt uheldigt, siger Jakob. 

– Det er små problemer, lyder det fra tilsynsførende om bæltet i et køretøj, der gik i stykker og som skulle repareres, og en gravemaskine, der er kørt i en grøft – uden at der skete personskade.

Og for at der ikke skal ske større uheld, holder Jakob fast i sit ritual og fylder sin drikkedunk hver morgen fra kilden på fjeldsiden.

Salt, peber, wc-papir og maskiner 

Jakob bruger ordene som andre bruger værktøj – præcist og med formål. Han gør arbejdet til en fortælling og giver indblik i deres hverdag, og han får det tekniske og praktiske til at være forståeligt. Han kender sit håndværk, har lært stedet at kende og fået blik for det større billede. 

GNC sejlede i begyndelsen af maj måned ned til vandkraftværket med et skib, de har investeret i – den tidligere politikutter Sisak, som i starten var hotelskib, og som nu er blevet et transportmiddel mellem Nuuk og vejprojektet for at hente mad og materiale. 

– Alt materiale er sejlet herned med en stor pram – ad ni omgange. Vi har taget alt med: alle maskiner, brændstof, salt og peber, wc-papir, reservedele, forklarer Jakob, mens han kører bil på grusvejen fra havnen mod campsitet, der ligger i nærheden af den eksisterende vandkraftværksindgangsport.

Lange arbejdsdage 

GNC har opkøbt Munck Gruppens barakker og en del maskiner, som de brugte i forbindelse med anlæggelsen af lufthavnen i Nuuk, og de ligger nu ved vandkraftprojektet.

Maskinførerne, mekanikerne og minørerne arbejder i en turnus, der hedder 14 dage på vejprojektet og derefter en forlænget weekend i Nuuk. 

– Så bor de i barakker. Vi har en kantine her, vi kan lige gå ind og kigge, siger Jakob og viser rundt i kantinen og det tilhørende køkken med fuldt udstyr, rindende vand og el.

– Vi har en kok og en rengøringsdame. Der er morgenmad fra klokken 6.00. Arbejdet starter klokken 7, frokost er klokken 12, og de er ude af døren igen klokken 12.30. Aftensmad er klokken 18, og de arbejder videre om aftenen, mens det stadig er lyst. De har halve times pauser, og de vil gerne arbejde og tjene nogle penge, så de har ikke noget imod mange timer. 

- De er ude til omkring 21.00–22.00 om aftenen og går så til ro, forklarer Jakob og peger på sit hjørnekontor i kantinen, hvor der er en stor tavle med landkort over vejprojektet, computer med internet og Iridium satellittelefon, hvor han holder styr på projektet. 

– Her er altid vand, saft og kaffe. Der er mælk, hvis nogen vil have det, og der er altid mad i køleskabet til dem, der kommer senere ind om aftenen, forklarer han.

GNC skal være i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat så længe som muligt for at lave vejen færdig, og på kortet viser han, at de også skal lave en nød-camp længere oppe i strækningen. 

– Vi skal have en anden camp længere oppe, hvis man bliver overrasket af vejret eller snestorm og fygninger. Så er der et sted at søge ly og læ, hvor der er varme, mad og toilet – langt oppe i landet, siger Jakob Rosing Søltoft, som skal lave vejen færdig til næste år.

Vejprojektet har stor betydning for GNC 

Administrerende direktør i GNC, Niels Meinel, understreger, at vejprojektet har afgørende betydning for entreprenørvirksomheden. 

Projektet har sikret dem opgaver i en periode, hvor Kommuneqarfik Sermersooq ikke har sendt større anlægsprojekter i udbud i Nuuk. 

– For at kunne løse opgaven var vi nødt til at foretage investeringer, som vi selvfølgelig har indregnet i vores omkostningsplan i forbindelse med buddet. Vi har naturligvis en forhåbning om at vi kan gøre os gældedde om at få en bid af den næste kage også, så det bliver spændende ,at se hvordan den næste licitation falde ud, siger Niels Meinel.

Det internationale entreprenørkonsortium, der skal bygge udvidelsen af vandkraftværket, står også over for en større opgave med at bygge en tunnel fra en vandsø til den sø, der i dag leverer vand til vandkraftværket. Derudover skal der bygges en 25 kilometer lang vej til en anden vandsø 

– en opgave, hvor en lokal entreprenør eventuelt kan komme i spil. 

Stor investering 

For GNC har etableringen af campsitet i maj og mange andre investeringer for at kunne løse opgaven kostet ca. 12 millioner kroner, al materiale blev sejlet fra Nuuk til Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, hvor de skal bygge vejen, her har de investeret i maskiner, i et skib, brændstof, mad og barakker, der blev bugseret med en pram.

- Det er klart mange penge der har måtte hostes op, der er det glædeligt at vi har en stærk og samarbejdsvillig samarbejdspartner som Grønlandsbanken der har kendt os i mange år.

- Der har naturligvis været en masse håndværkere som har hjulpet os med at etablere vores camp, uden dem havde det ikke kunne lade sig gøre etabler vores camp på så kort tid, de har hjulpet vores gode og dygtige medarbejder.

Direktør Niels Meinel glæder sig over, at GNC har fået opgaven udliciteret af NunaGreen, som står for anlæggelsen af vejen. 

– Hvis ikke NunaGreen og Mittarfeqarfiit havde sendt deres opgaver i udbud, havde det set skidt ud for entreprenørerne i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq har ikke haft noget i udbud af større omfang i lang tid, slutter han.