KNAPK DEMONSTRATIONEN
Fiskeriet kan ikke længere betale sig
Forslag til fiskeriloven var årsagen til KNAPKs demonstration torsdag 11. april, men KNI’s prisstigning på brændstof, der vil vælte økonomien for fiskerne, fordi prisen pr. kilo fisk er for lav, er også en del af grunden. - Hvis prisen på fisken ikke var så lav, så var det ikke nødvendigt med en demonstration, siger formand for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen
KNI’s prisstigning på brændstof på 60 øre pr. liter er dråben, der vælter fiskerens økonomi. Det samme skete, da kiloprisen på torsk faldt med 30 procent fra 10,50 kroner til 8,25 kroner pr. kilo sidste år.
– KNAPK har 69 lokalafdelinger rundt om i landet. Nogle steder er der gode indhandlingspriser på fisk, hvor det med gåseøjne kan siges, at det går godt med fiskeriet. Men landet er så vidtstrakt, at kiloprisen er ret lavt nogle steder, og sidste år faldt kiloprisen på torsk til 5,50 kroner nogle steder.
- Du skal betale for løn til din besætning, olie, vedligehold og meget mere, siger Nikkulaat Jeremiassen, og det samme sker nu, hvor KNI hæver prisen på olie med 60 øre pr. literen, som er årsagen til at KNAPK opfordrer til demonstration langs kysten, på dagen, hvor Inatsisartut skal 1. behandle forslag til fiskeriloven.
- Hvis prisen på fisk ikke var så lav, så var det ikke nødvendigt med en demonstration, siger Nikkulaat Jeremiassen.
- Men hovedårsagen til generalstrejken er selve forslag til fiskeriloven, siger Nikkulaat Jeremiassen, og forklarer at KNAPKs medlemmer er imod forslaget, som vil ramme det kystnære fiskeri.
Fiskeren skal gå i land
KNAPKs formand Nikkulaat Jeremiassen og direktør i organisationen Vittus Qujaukitsoq forklarer, at der er store konsekvenser for deres medlemmer, hvis forslag til fiskeriloven vedtages, uden at der sker ændringer.
- Vores medlemmer har forkastet forslaget til fiskeriloven, da den var under høring. Og det er slet ikke passende, at prisen på brændstof nu stiger, da prisen på fisk også i forvejen er lav, siger Nikkulaat Jeremissen.
Forskellige forskere fra Dansk Teknisk Universitet, Ilisimatusarfik, Københavns Universitet og Aalborg Universitet har kritiseret forslag til fiskeriloven med de konsekvenser den vil have for det grønlandske samfund med de ændringer af erhvervsstrukturen og bosætningsmønsteret, den lægger op til.
- Vi er helt på linje med forskerne. Vi har de samme bekymringer for de konsekvenser, der vil være, med færre kvoter til det kystnære fiskeri, og fiskere der kommer til at forlade fiskerierhvervet, siger Nikkulaat Jeremiassen.
- I værste tilfælde vil det betyde at skatteindtægterne til nogle af kommunerne vil blive halveret, siger Vittus Qujaukitsoq, der bakkes op af Nikkulaat Jeremiassen.
- Fiskere, der forsørger deres familier, og dem, der forsørger deres familie ved at arbejde i fiskefabrikkerne, hvor skal de arbejde henne? De vil miste jobs. Har landet råd til, at fiskeren går på land? spørger Nikkulaat Jerimiassen.
- Det er nogle af de spørgsmål vi vil rette til politikerne i Inatsisartut under demonstrationen, forklarer Nikkulaat Jeremiassen.
