Medlemmer af Inatsisartuts Fiskeri-, Fangst- og
Landbrugsudvalg har i slutningen af juli og begyndelsen af august besøgt
Østgrønland, hvor de lagde vejen forbi Tasiilaq, Isortoq, Tiilerilaaq,
Sermiligaaq, Kulusuk og Kuummiut.
Under rejsen blev der afholdt gode
informationsmøder med fisker- og fangerforeningerne, Royal Greenland og Arctic
Prime Fisheries, fortæller udvalgsformand Lars Poulsen.
Medlemmer af Inatsisartuts Fiskeri-, Fangst- og
Landbrugsudvalg har i slutningen af juli og begyndelsen af august besøgt
Østgrønland, hvor de lagde vejen forbi Tasiilaq, Isortoq, Tiilerilaaq,
Sermiligaaq, Kulusuk og Kuummiut.
Under rejsen blev der afholdt gode
informationsmøder med fisker- og fangerforeningerne, Royal Greenland og Arctic
Prime Fisheries, fortæller udvalgsformand Lars Poulsen.
Erhverv i
yderdistrikterne
For at øge kendskabet til erhvervslivet i yderområderne
og bygderne besluttede udvalget at gennemføre en studierejse til Tasiilaq og
fem bygder i juli og august.
– Det var vigtigt for os at komme tættere på mulighederne
for at udvikle fiske- og fangererhvervet i yderdistrikterne – og ikke mindst at
forstå, hvad borgerne i disse områder ønsker.
– Overgangen fra fanger til fisker i Østgrønland har været stor og hurtig i de
senere år, så vi ønskede at høre befolkningens mening om dette, siger Lars
Poulsen fra Kulusuk, som nu bor i Nuuk.
Indbyggerne
vælger fangerlivet
Rejsen til Tasiilaq-området begyndte i Isortoq, en lille
bygd med under 60 indbyggere, som ikke har en fiskefabrik og derfor primært
lever af fangst.
– Der er ingen fiskefabrik i bygden, og der er kun få
fiskere, men borgerne ønsker at styrke fangererhvervet mere, end det sker i
dag, siger Lars Poulsen.
I Isortoq indhandles der sælskind, og borgerne ønsker
yderligere udvikling i form af spækfjernere samt forhøjede kvoter på visse
begrænsede dyr, såsom isbjørne og narhvaler.
– Det er tydeligt, at det ikke er hensigtsmæssigt at
satse på kommercielt fiskeri her. Der er rigeligt med sæler i området, så der
er behov for et indhandlingssted for sælskind, siger han.
Rigeligt
med fisk i Tiilerilaaq
Tiilerilaaq har knap 90 indbyggere, og fiskebestandene af
torsk, hellefisk og rødfisk er rige i området.
– Der er masser af fisk nær Tiilerilaaq, men fiskeriet er
begrænset, fordi der ikke findes en fabrik i bygden.
– Tidligere blev torsk tørret på stativer, og der er et ønske om at genoptage
denne tradition.
– Derfor ønsker borgerne, at mulighederne for at Royal Greenland eller Arctic
Prime Fisheries kan etablere en fiskefabrik i bygden, bliver undersøgt, siger
han.
Sælskind indhandles allerede, og der er mange isbjørne i
området. Borgerne ønsker derfor en højere isbjørnekvote.
Fiskerbygd
Sermiligaaq har lidt over 200 indbyggere, og på få år er
overgangen fra fangst til fiskeri blevet en succes.
– Hellefiskbestanden i området omkring Sermiligaaq er
god, og de fleste jollefiskere lever af at indhandle fisk. Men der er intet
indhandlingssted i bygden.
– Fiskerne i Sermiligaaq indhandler til Arctic Prime Fisheries’ fabrik i
Kuummiut, men borgerne ønsker tydeligt, at der etableres en fabrik i bygden,
siger Lars Poulsen.
Fiskerne kan kun indhandle til Kuummiut om sommeren og
efteråret. Hvis der blev åbnet en fabrik i Sermiligaaq, kunne fiskeriet
fortsætte året rundt. Lars Poulsen understreger, at dette ville kræve adgang
til ferskvand uden salt.
Mangel på
fiskerikonsulenter
Kuummiut er den eneste bygd i Tasiilaq-området med en
fiskefabrik, som ejes af Arctic Prime Fisheries. Indhandlingspriserne for
hellefisk til Royal Greenlands fabrik i Tasiilaq og Arctic Prime Fisheries’
fabrik i Kuummiut er netop blevet hævet – noget, fiskerne er meget taknemmelige
for, siger udvalgsformanden.
– Fiskeriet i Kuummiut er i vækst, men samtidig oplever
fiskerne mangel på fiskerikonsulenter.
– Der er desuden en god torskebestand, som bidrager væsentligt til fiskernes
økonomi, siger Lars Poulsen.
Da fangst stadig er en vigtig erhvervsgren, ønsker
borgerne dog også en forøgelse af narhvalkvoterne.
Behov for
indhandlingsanlæg i Kulusuk
Da Royal Greenland besluttede at bygge en fiskefabrik i
Tasiilaq, var bygdebestyrelsen i Kulusuk imod, da man mente, at mulighederne
for at udvikle fiskeriet var bedre i Kulusuk. Derfor ønsker man fortsat at
etablere en fabrik i bygden, siger Lars Poulsen.
– Kulusuk-området har store bestande af både torsk og
hellefisk. Royal Greenlands fabrik i Tasiilaq modtager i dag store mængder fisk
fra Kulusuk, så ønsket om et indhandlingsanlæg i bygden bør tages alvorligt,
siger han.
Der har været forskellige initiativer til at etablere en
fabrik i Kulusuk, men indtil videre uden resultater. Lars Poulsen understreger,
at offentlig støtte er nødvendig for at realisere planerne.
Afslutningsvis bemærker udvalgsformanden, at fiskeri-,
fangst- og landbrugsudvalgets besøg i Tasiilaqs fem bygder har givet værdifulde
indsigter, som udvalget nu vil vurdere i den kommende tid.
