I en pressemeddelelse på Inuit Ataqatigiit Kattuffiats
Facebookside beskyldte Mariane Paviasen Jensen i sidste uge en amerikansk
investor for at have mødtes med folkene bag Kuannersuit projektet.
- Til vores beklagelse har han og andre investorer ikke
gidet lytte til indbyggerne. Hvis de havde, ville de have lært, at modstanden mod
minedrift i Kuannersuit udelukkende er baseret på videnskabelige resultater, og
at det ikke er et attraktivt projekt at investere i, hvis man respekterer
lokalbefolkningen, skriver Mariane Paviasen Jensen, som er Inatsisartut-medlem
for IA.
I en pressemeddelelse på Inuit Ataqatigiit Kattuffiats
Facebookside beskyldte Mariane Paviasen Jensen i sidste uge en amerikansk
investor for at have mødtes med folkene bag Kuannersuit projektet.
- Til vores beklagelse har han og andre investorer ikke
gidet lytte til indbyggerne. Hvis de havde, ville de have lært, at modstanden mod
minedrift i Kuannersuit udelukkende er baseret på videnskabelige resultater, og
at det ikke er et attraktivt projekt at investere i, hvis man respekterer
lokalbefolkningen, skriver Mariane Paviasen Jensen, som er Inatsisartut-medlem
for IA.
8. maj skrev KNR, at en amerikansk investor har været i
Narsaq for at inspicere området Killavaat Alannguat – om det er denne
investor, Mariane Paviasen Jensen hentyder til, står der ikke i
pressemeddelelsen.
Men uanset hvad har vedkommende ikke holdt møder om Kuannersuit
projektet. Det skriver Energy Transition Minerals (ETM) i en pressemeddelelse.
- Påstanden er fuldstændig falsk og opdigtet. Vi erklærer
kategorisk, at den "amerikanske investor", der henvises til i
IA-pressemeddelelsen, ikke var i Narsaq for at mødes med repræsentanter for
Kuannersuit-projektet.
- Denne bevidste opspind af begivenheder er i
overensstemmelse med IA's igangværende kampagne for at sprede frygt og
misinformation om Kuannersuit-projektet, skriver ETM.
Forbud mod uran
ETM fik i 2007 en efterforskningstilladelse og dermed
tilladelse til at undersøge mulighederne for at starte minedrift i Kuannersuit.
Men de fik endeligt afslag på et mineprojekt i 2023.
Grundlaget for afslaget blev slået fast, da Inatsisartut
indførte et forbud mod uran i 2021.
Dette satte en kæp i hjulet på ETM’s projekt, hvilket førte
til, at de i 2023 indledte en voldgiftssag mod Danmark og Grønland med et erstatningskrav
på 76 milliarder kroner, og i 2024 stævnede Grønlands Selvstyre.
Inuit Ataqatigiit har gennem mange år været imod udvinding
af uran og gik i 2021 til valg på det.
- Vi har tilstrækkelig viden til at vide, at udvinding af
mineraler fra Kuannersuit vil få ødelæggende konsekvenser for Grønland, og hvis
området åbnes som mine, vil miljøet, befolkningen og deres levebrød lide under
det og blive fjernet fra jordens overflade – hvilket grundlæggende er i strid
med den grønlandske tankegang, skriver Mariane Paviasen Jensen i Facebookopslaget.
Men det, mener EMT, heller ikke er rigtigt:
- Denne udtalelse modsiger dog direkte de omfattende
miljøkonsekvensvurderinger og videnskabelige undersøgelser, der er udført af
uafhængige eksperter, og som demonstrerer vores engagement i ansvarlig
udvikling med minimal miljøpåvirkning, skriver de.
Misinformation
Mariane Paviasen Jensen skriver fortsat, at Grønland er åben
for diskussioner om investeringer i bæredygtige projekter.
- Hvis investorerne respekterer reglerne, bæredygtigheden og
befolkningen, vil det være gavnligt for os alle.
Men ETM advarer befolkningen om at stole på alt, hvad
politikerne siger.
- Vi opfordrer offentligheden til at gennemgå vores
omfattende dokumentation og videnskabelige vurderinger i stedet for at stole på
politisk motiveret misinformation.
- Vi opfordrer også IA og MP Mariane Paviasen Jensen til at
stoppe dette mønster med at sprede falske oplysninger og i stedet engagere sig
i en ærlig og faktabaseret dialog om Grønlands fremtid for ressourceudvikling.
Der er endnu ikke kommet afslutning på voldgiftssagen eller retssagen
mod Grønland og Danmark.
