Erhvervsspidserne ville høre Jens-Frederik Nielsens erhvervspolitik

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen kom på Grønlands Erhvervs møde for delegerede ind på den kommende skattereform, en investeringsstrategi, og at erhvervslivet kan være med til at samarbejde om at give ufaglærte medarbejdere et kompetenceløft.

Jens-Frederik Nielsen mødte Grønlands Erhvervs delegerede medlemmer, der kom fra hele kysten for at høre om Naalakkersuisuts erhvervspolitik. Foto: Oline Inuusuttoq Olsen
Offentliggjort

Direktør for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen fik en times spørgetid med den nye formand for Naalakkersuisut, Jens- Frederik Nielsen (D), i forlængelse af delegeretmødet for arbejdsgiverforeningens medlemmer, hvor erhvervsspidser fra hele kysten var samlet i Hotel Hans Egedes Konferencelokale.

Den socialliberale/liberale partiformand har efter Inatsisartut-valget dannet den bredeste koalitionsaftale med fire partier, som skyldes den nye verdenssituation med USA’s præsident, der har udtrykt behov for at overtage og kontrollere Grønland for sikkerhed og fred i verden.

Direktør for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen fik en times spørgetid med den nye formand for Naalakkersuisut, Jens- Frederik Nielsen (D), i forlængelse af delegeretmødet for arbejdsgiverforeningens medlemmer, hvor erhvervsspidser fra hele kysten var samlet i Hotel Hans Egedes Konferencelokale.

Den socialliberale/liberale partiformand har efter Inatsisartut-valget dannet den bredeste koalitionsaftale med fire partier, som skyldes den nye verdenssituation med USA’s præsident, der har udtrykt behov for at overtage og kontrollere Grønland for sikkerhed og fred i verden.

- Ja, vi lever jo i en foranderlig verden, og vi lever i en tid, hvor der er behov for at stå sammen. Vi har behov for at se igennem politiske forskelligheder, fordi den udenrigspolitiske situation vi står i lige nu, den er ret alvorlig. I særdeleshed for en måneds tid siden, hvor Trump udtalte, at han ville overtage vores land, så kan man ikke rigtig stole på det, der kommer derovrefra. Det kræver sammenhold og stabilitet, og det er den erkendelse, der er kommet fra de fire partier. Jeg synes også, at det er et udtryk for, at det nu er tid til at stå sammen om det politiske, selvom der er mange ting, som vi kan være meget forskellige om, sagde Jens-Frederik Nielsen til Christian Keldsen.

Jens-Frederik Nielsen udtrykte, at den nye verdenssituation også betyder, at Grønland gerne vil styrke samarbejdet med lande, som man deler værdifællesskab med. Lande der respekterer international ret og territoriel integritet og demokrati.

Investeringsstrategi

Det nye Naalakkersuisut har en vilje til at styrke samarbejde med Danmark og NATO:

- Selvom Grønland ikke er en økonomisk eller militær stormagt, så er Grønland vellidt og har potentiale for stærke alliancer, sådan som verden ser ud, lød det fra Jens-Frederik Nielsen, der gerne vil minimere risici ved investeringer.

- Vi kigger mod EU og søger investeringer. Vi har stor lyst til at de-riske (minimere risiko, red.), sådan, at vi kan blive mere attraktive for investeringer, og det arbejde skal vi have sat i gang. Når vi generelt taler partnerskaber, så møder vi velvilje sagde Jens-Frederik Nielsen, og henviste til Naalakkersuisuts koalitionsaftale, hvor der står at man vil arbejde for at få en screeningslov til en fremtid med flere private investeringer i Grønland.

- Vi lever også i en forandret verden. Det er ikke alle investeringer udefra, som er godartede. Vi har også en opgave i at lave en screeningslov, så vi kan finde ud af, hvem der kommer ind. Hvis vi ikke er det, så lur mig, om der ikke pludselig er milliarder af dollars, som venter på at blive investeret i vores land. Vi er sårbare som et lille land, og vi skal kunne følge med, men skal helt klart også være mere attraktive for investeringer.

Unge iværksættere og skattereform

Grønlands Erhverv ser en udvikling i deres medlemmer. Der kommer flere unge iværksættere til. Flere kvinder og flere med anden etnisk baggrund, der ønsker at starte virksomheder op.

Formanden for Naalakkersuisut mener at der skal være mere innovation og iværksætteri:

- Jeg synes egentlig, at vi bliver nødt til at tænke meget mere i innovation og iværksætteri. Vi har planer om at lave en investeringsstrategi herunder en SME-strategi (strategi for mindre og mellemstore virksomheder, red.), for at kortlægge, hvor det er vi kan skabe mest udvikling, sagde Jens-Frederik Nielsen og tilføjede, at det skal den kommende skattereform også tage højde for.

- Naalakkersuisut har en erhvervsskattereform på vej, den tilsigter, at det skal være billigere og nemmere at drive privat virksomhed. I forhold til iværksætteri, så er der afsat midler til at få skubbet det i gang. Vi er klar til at se på skatteforholdene for de nystartede virksomheder, så man kan give dem en ordentlig start, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Afbureaukratisering

Ifølge Jens-Frederik Nielsen er det meget vigtigt, at vi får afbureaukratiseret og dereguleret området: – Jeg taler med mange iværksættere, og nogle af dem løber panden mod muren, når de skal ind til det offentlige eller oplever reguleringer på deres område. Iværksætteri og innovation er noget der fylder rigtig meget for mig, og det er ekstremt vigtigt i vores samfund. Stærke hænder og knofedt kan faktisk skabe bæredygtige arbejdspladser og opfylde drømme.

Ønsker dialog med Erhvervslivet

Grønlands Erhverv har udtrykt ønske om, at Naalakkersuisut lytter mere til civilsamfundet inden der træffes politiske beslutninger hvad enten det gælder erhverv, børn og ungeområdet eller råstofsbranchen.

– Et godt erhvervsliv forudsætter et godt samfund, og i Grønland tager vi en større rolle. Hvad ser du af samarbejde med erhvervslivet i fremtiden, lød et spørgsmål fra Christian Keldsen.

- Først og fremmest så vil jeg gerne have en løbende og god dialog. Vi skal have et stærkt partnerskab med rigtig mange virksomheder, så vi kan give ufaglærte medarbejdere det kompetenceløft, der er brug for i samfundet. Vi har en udfordring med mangel på arbejdskraft, og vi har en folkeskole, hvor kun halvdelen går videre i ungdomsuddannelser eller job. Vi har brug for alle hænder og for at få løftet kompetencerne, siger Jens-Frederik Nielsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS