Bifangster bliver ikke udnyttet

Hvert år bliver store mængder rokker og skolæst smidt ud, som er fanget som bi-fangster ved fiskeri efter hellefisk, alene fordi at der ikke er indhandling på disse fiskearter på fabrikkerne. Fiskere og en kendt grønlandsk kok mener, at det er nødvendigt at udnytte de levende ressourcer fuldt ud.

Mange steder i Grønland fanges der store mængder rokker i hellefiskefiskeriet, men da der ikke er indhandling på denne art, bliver de smidt ud igen og bliver dermed ikke udnyttet. På dette billede ses en stor fangst af en rokke i Karl Elias Guldagers fiskeplads i Ilulissat Fjorden.

Der er over 270 forskellige fiskearter i Grønlands farvande, så derfor bliver der fanget mange andre fiskearter ved det kystnære fiskeri efter hellefisk, og det er især blandt andet fiskearter som tornhalet rokke og skolæst som bliver fanget som bifangst. Men da der ikke er indhandling på disse i fiskeindustrien, bliver store mængder smidt ud hvert år og bliver dermed ikke udnyttet. Fiskerne mener dog, at bifangsterne bør udnyttes kommercielt så denne ressource kan komme fiskerøkonomien til gode.

Skolæst og i særdeleshed rokker er i høj kvalitet og er derfor yderst velegnede som gourmetmad på restauranter, som især turisterne er vilde med, siger Inunnguaq Hegelund, der er en selvstændig kok, der er kendt i Grønland og udlandet for sin innovative brug af grønlandske råvarer.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Men ifølge Royal Greenland er mængden af rokker og skolæst, der fanges, så lille, at der ikke er økonomisk grundlag for at starte indhandling på disse fiskearter.

Stiger i antal

Om vinteren bliver der fisket efter hellefisk med hundeslæde i Ilulissat Isfjord, hvor der samtidig bliver fanget store mængder rokker, og forekomsterne på disse arter er steget så meget, at de nu anses som en hindring for fiskeriet. Der er ikke indhandling på disse og de bliver efterladt på isen eller smidt ud i havet, fortæller Karl Elias Guldager, som er fisker i Ilulissat.

- Sommetider bliver der fanget op til 30 store rokker ved én enkelt ophaling af langliner, og hvis de blev solgt til fiskefabrikker, kunne disse ellers være en stor økonomisk støtte for fiskerne.

- Det er ikke kun i Ilulissat Isfjord, men også andre steder, der bliver fanget i tonsvis hvert år, og bliver smidt ud uden at blive udnyttet. Det er derfor meget ærgerligt, at der ikke er nogen planer om at starte indhandling af disse, siger han.

Royal Greenland og Halibut Greenland har fiskefabrikker i Ilulissat.

Mange skolæst i Uummannaq-området

Der findes store forekomster af skolæst i Uummannaq-området, som er et af Grønlands største fiskedistrikter og der bliver derfor også fanget tonsvis af dem årligt i forbindelse med hellefiskefiskeriet. De lider dog samme skæbne som rokkerne, da disse også bliver smidt ud igen, da der ikke er indhandling på disse på fiskefabrikkerne, siger Severin Nielsen, som er formand for fisker- og fangerforeningen i Qaarsut.

- Der udføres ikke fiskeri efter hellefisk i nogle områder på grund store forekomster af skolæst i disse farvande. I perioder med store forekomster kan op til 25 procent af fangsterne bestå af skolæst ved en enkelt ophaling af langline eller net. Men da der ikke er indhandling på disse bliver tonsvis af kvalitetsfisk smidt ud hvert år.

- For nogle år siden blev de solgt i Uummannaq, og de ville uden tvivl falde fiskerøkonomien til gavn, hvis indhandlingen bliver genoprettet i Uummannaq og omegn, siger han.

Der er et omfattende fiskeri efter hellefisk i Uummannaq-området, og Severin Nielsen mener, at man på lang sigt kan beskytte hellefiskebestanden ved at indføre fiskeri og indhandling af skolæst.

Gourmetmad

Inunnguaq Hegelund, der er kok, og kendt i både Grønland og udlandet for sin innovative brug af grønlandske råvarer siger, at skolæst og i særdeleshed rokker er velegnet som gourmetmad på restauranter og potentielt kan være med til at tiltrække turister fra udlandet.

Hvis der var indhandling på disse fiskearter på fiskefabrikkerne, så mener han, at det ville være lettere for restauranterne i Grønland at få fat i dem. De vil ikke alen blive velbenyttet i restauranterne, men lokalbefolkningen ville samtidig også nyde godt af disse i langt større grad end hidtil, mener han.

– Mange af de såkaldte bifangster er meget nyttige fødevarer, så det er naturligvis meget ærgerligt, at de bliver smidt ud og ikke bliver udnyttet fuldt ud, siger Inunnguaq Hegelund.

Han er selvstændig erhvervsdrivende og driver Arctic Food By I.

Ingen indhandlingsplaner

Ifølge Pilunnguaq Egede-Enoksen, som er kommunikationskonsulent i Royal Greenland A/S har koncernen en forpligtelse til at føre en bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer.

– Vi ikke har dog nogen planer om at starte indhandling og produktion af disse fiskearter i øjeblikket på grund af begrænsede fangstmængder og afsætningsmuligheder, hvis disse arter i markedet som frostprodukter, siger hun.

Pilunnguaq Egede-Enoksen oplyser dog, at det er vigtigt at understrege, at Royal Greenland løbende reviderer strategier og planer i lyset af nye data og udviklingen på markedet.

Powered by Labrador CMS