At der nu skal bygges lufthavn for millioner i
Ittoqqortoormiit med et indbyggertal på omkring 360, mener medlem af
Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, primært handler om at styrke
forsvaret og sikkerheden af Grønland og mindre om at opfylde lokalbefolkningens
ønske.
– Det er 99 procent en forsvarsopgave på grund af GIUK-gabet [geografisk
område mellem Grønland, Island og Storbritannien, red.] og 1 procent en civil
opgave. Men jeg synes, det er positivt for Østkysten. Men man skal også huske på,
at der efterspørges en lufthavn i Tasiilaq, hvor der bor flere mennesker, siger
hun.
At der nu skal bygges lufthavn for millioner i
Ittoqqortoormiit med et indbyggertal på omkring 360, mener medlem af
Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, primært handler om at styrke
forsvaret og sikkerheden af Grønland og mindre om at opfylde lokalbefolkningens
ønske.
– Det er 99 procent en forsvarsopgave på grund af GIUK-gabet [geografisk
område mellem Grønland, Island og Storbritannien, red.] og 1 procent en civil
opgave. Men jeg synes, det er positivt for Østkysten. Men man skal også huske på,
at der efterspørges en lufthavn i Tasiilaq, hvor der bor flere mennesker, siger
hun.
Havneudvidelse
I forhold til at bygge en dybvandshavn i Qaqortoq, så mener Aaja Chemnitz, at
det projekt også handler mere om forsvar end om civil brug.
– Men det skaber selvfølgelig nogle muligheder lokalt, siger Aaja
Chemnitz, der dog påpeger, at der også er brug for havneudvidelser flere andre
steder i Grønland for eksempel i Sisimiut.
Langsigtet planlægning
Aaja Chemnitz så gerne, at der ikke alene var tale om tilskudsprojekter, der på
et tidspunkt løber ud, men om mere langsigtet planlægning, der har fokus på at understøtte
Grønland til en mere selvbærende økonomi.
– Derfor savner jeg et fokus på digital infrastruktur, der ligesom fysisk
infrastruktur er en vigtig forudsætning for vækst. Jeg savner også et fokus på,
hvordan vi får flere penge i kassen og gør lagkagen større. Lige nu ser vi en dansk velvilje, men som
politikere har vi et ansvar for, at økonomien står stærkere, og at vi ikke
skaber en yderligere afhængighed af tilskud på den lange bane, siger Aaja
Chemnitz, der dog overordnet set er tilfreds med, at der nu er afsat flere
penge til Grønland.
– Og godt at der er afsat 140 millioner kroner til sundhedsområdet om
året, men vi skal også huske på at det er et sundhedsvæsen, som minimum mangler
1 milliard kroner for at komme op på det niveau, vi har brug for per år.
Påfaldende timing
Ifølge Aaja Chemnitz er det dog lidt svært at se, hvordan det hele hænger
sammen, og hvorfor nogle områder og projekter får penge og andre ikke.
– Jeg savner en forkromet plan for, hvordan det hele hænger sammen. Det
virker lidt tilfældigt, hvem der får den største julegave. Derudover er
timingen også lidt påfaldende. Det kan godt ligne lidt et hold-kæft-bolsje,
inden statsministeren i næste uge skal til Grønland og sige undskyld i
spiralsagen.
