Mange nye spillere, men samme koncept
De grønlandske håndboldtalenter i Danmark var søndag eftermiddag samlet i Fredericia.
Der er mange informationer til spillerne inden træningen kunne begynde.
Foto: Knud Fl. Larsen
TAAK
Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat lovede efter tre samlinger
i sidste sæson, at de også i den nye sæson 2025/26 ville fortsætte de populære træningssamlinger
for de talenter, der til daglig spiller i Danmark. Selvfølgelig holder man,
hvad man lover, så søndag eftermiddag var 23 U15 og U17 piger og drenge, som
kom fra det meste af Danmark, samlet i den store Middelfart Sparekasse Arena i
Fredericia.
Da
mange af talenterne går på efterskole, vil der hele tiden være udskiftninger i
truppen.
Kontinuiteten
bliver bevaret, idet trænerne Kathrine Mikkelsen og Rasmus Larsen samt
målmandstræner Bent Møller også var med i sidste sæson.
Der
er mange grunde
For
TAAK Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartat Katuffiat er der selvfølgelg flere
grunde til, at man med jævne mellemrum samler de unge spillere til
træningssamlinger.
Det
handler om fællesskabsfølelse. Det handler om at give dem et tilbud, så de
lettere kommer igennem nogle måske lidt svære måneder langt væk hjemmefra, ikke
mindst i en lang vinter. Det handler også om, at de hele tiden skal have noget
at se frem til og ikke mindst være stolte over, at de er sammen med andre unge
med baggrund fra Grønland mødes og træner håndbold. Håndbold er jo for de
flestes vedkommende den helt store interesse. Selvfølgelig bliver der skabt
venskaber, som betyder meget. Krammerne på en sådan dag er mange.
Og
hvem ved: Måske er der nogle af dem, som bliver så gode, at landsholdene bliver
en opnåelig mulighed.
Planer
for resten af året
Der
er planlagt samlinger i både oktober og december.