Kvindelandsholdet kæmper for pigernes plads på banen

Lyden af børnelatter blander sig med studsende bolde og energiske råb på kunstgræsset ved Inussivik. Det er en kølig, men lys augustdag – for første gang i ugevis holder vejret tørt, og banen summer af liv. Overalt ses børn i farverige, alt for store overtrækstrøjer, driblende mellem kegler og smilende til hinanden.Grønlands kvindelandshold i fodbold har inviteret til "Træn med landsholdet" – en dag med bold, fællesskab og inspiration. 32 børn og unge er mødt op til arrangementet, og noget særligt springer i øjnene: Mange af dem er piger.

 En dag for pigedrømme

På banen i Nuuk står 10-årige Nava koncentreret i køen af ivrige piger, klar til at sparke bolden mod målet. Foran hende venter landsholdsspiller Mikkala Tobiassen som målmand – og det er tydeligt, at det her ikke bare er en almindelig træning. Fra sidelinjen følger Navas far, Leif Eskildsen, sin datter med stolthed i blikket. Han udpeger hende diskret, men tydeligt, blandt de andre – den høje pige i den grå FCK-trøje.

 - Hun har virkelig glædet sig. Det her er noget helt særligt, siger han. Som far synes jeg, det er et fantastisk arrangement. Kvindefodbolden har haft det svært de seneste år, men sådan en dag her kan måske være med til at vende udviklingen, siger Leif Eskildsen med blikket rettet mod Nava. 

Nava selv er mere ordknap, men hendes begejstring er ikke til at tage fejl af. 

- Det er sjovt at træne med dem fra kvindelandsholdet. Jeg håber, at der kommer sådan en dag her igen, siger hun, før hun med lynende fart spurter tilbage på banen for at tage sit skud.

Kvinderne viser vejen på banen

Med brede smil og højt engagement møder fire spillere fra det grønlandske kvindelandshold dagens unge deltagere på banen. I dag er de ikke på banen som eliteatleter – men som rollemodeller og trænere. - Det handler først og fremmest om, at børnene skal have det sjovt. Når man træner børn, skal det ikke være som landsholdstræning. Det skal være leg, glæde og motivation, fortæller Asii Kleist Berthelsen, mens hun kigger ud over banen. Midtbanespilleren Asii mærker selv, hvordan interessen for kvindefodbold i Grønland er dalende, og netop derfor betyder dagen meget for hende og holdkammeraterne. 

- Vi mister medlemmer hvert år, så det her er vores måde at give lidt tilbage – og måske tænde gnisten hos den næste generation, siger hun. Hun kaster et blik på sine tre medspillere, der lige nu løber rundt og spiller små kampe med børnene. 

- Når jeg ser fremmødet i dag, bliver jeg optimistisk. Der er nogle virkelig dygtige piger imellem. Hvis de bliver ved, kan de sagtens ende med at blive bedre end os en dag. Det er jo det, håbet er, siger Asii Kleist Berthelsen med et stort smil.

Et spark ad gangen

Kvindefodbolden i Grønland er presset. I flere år er interessen dalet, og i år måtte kvindernes Nunatsinni Pissartanngorniunneq (NP) helt aflyses – kun to hold meldte sig til. Det er et tydeligt billede på den nedgang, sporten oplever, og det bekymrer landstræner Danny Jung. 

- En dag som i dag er 100 procent en investering i fremtiden. Ser vi ti år frem, er det måske en af pigerne her i dag, der trækker landsholdstrøjen over hovedet, siger han, mens han pakker et af dagens pop-up mål sammen. 

Grønland har tidligere haft et kvindelandshold, men det blev nedlagt i 2017. Først i 2024 tog KAK (Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat) initiativ til at genoprette det. Nu har holdet eksisteret i et år, og initiativer som "Træn med landsholdet" er et forsøg på at vende udviklingen og tænde nye drømme. 

- Det er spillerne, der er stjernerne i dag. De ved, hvor vigtigt det er at vise, at kvindefodbold findes – og at piger her i landet også har noget at sigte efter, siger Danny Jung.

Første landskamp i næsten 10 år

Grunden til, at kvindelandsholdet er samlet i Nuuk, er ikke kun for at inspirere næste generation. Holdet spiller deres første kamp nogensinde – en opvisningskamp mod det danske hold Hellerup Idræts Klub (HIK). Det er første gang i næsten ti år, at Grønland stiller med et kvindelandshold i en kamp. 

- Det føles faktisk lidt mærkeligt, for min egen datter spiller på HIK – og hun har scoret lidt for mange mål mod os i den første træningskamp, griner Danny Jung, der selv har været med til at sikre økonomisk støtte til, at HIK kunne tage på træningslejr i Grønland. 

HIK er kendt for at arbejde seriøst med kvindefodbold, og deres rejse til Grønland understreger, at udviklingen af sporten rækker ud over Danmarks grænser. For Danny Jung handler det ikke kun om at give de grønlandske kvinder kvalificeret modstand – men også om at løfte sporten, skabe fællesskab og vise unge piger, både i Danmark og Grønland, at der er plads til deres fodbolddrømme.

En vej frem

Danny Jung har store ambitioner for kvindefodbolden i Grønland, men han ved også, at hans rolle kun er midlertidig. Som dansk træner arbejder han til daglig for DBU (Dansk Boldspil-Union) med at uddanne trænere på højeste niveau – og her i Grønland er hans engagement tæt på frivilligt, taget direkte ud af ferien. 

- Nogle gange kræver det et lille boost udefra, men målet er, at kvindefodbolden i Grønland bliver selvkørende. At grønlandske trænere og ildsjæle tager over – og skaber noget, der kan vokse nedefra, siger han. 

For Danny handler det ikke kun om kampene eller landsholdets resultater, men om noget langt vigtigere: at piger i hele landet får modet og muligheden for at drømme. 

- Vi skal skabe en kultur, hvor piger føler, at de har ret til banen. Til spillet. Til drømmene. Dét er det vigtigste, siger Danny med en sikker røst. 

Og netop dét blev tydeligt, da Grønland i opvisningskampen besejrede HIK med 4-2. En sejr, der ikke bare viste talent og vilje, men også sendte et klart signal: Grønland er måske et land med store udfordringer – men også med et stort potentiale.

Om det lykkes at skabe en bæredygtig fodboldkultur for piger i Grønland, ved ingen endnu. Men når børn løber grinende rundt på banen, og landsholdsspillere bliver til forbilleder i børnehøjde – så er der i hvert fald sat noget i bevægelse.