Vivian Motzfeldt var rørt

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning Vivian Motzfeldt (S) virkede oprigtigt rørt, da hun mandag eftermiddag i Tromsø modtog formandskabet i Arktisk Råd på vegne af Kongeriget Danmark.

Begivenheden markerer, at Grønland nu for alvor er blevet en spiller på den internationale politiske scene, sådan som det i årevis har været et stærkt politisk ønske fra toneangivende grønlandske politikere – deriblandt Vivian Motzfeldt.

Formandskabet blev overdraget på et pressemøde, hvor den norske udenrigsminister Espen Barth Eide overrakte Vivian Motzfeldt en smukt udskåret høvdingøkse. Øksen – i daglig tale kaldet ”The Galve” – er et værdighedstegn i stil med en dirigentklokke, der følger formandskabet i Arktisk Råd og er i mange år blevet brugt til at kalde til orden, når der er ministermøder i Arktisk Råd.

Vivian Motzfeldt måtte da også lige synke en klump og rømme sig et par gange, inden hun takkede for formandskabet.

En stor ære

- Det er en stor ære for mig at overtage formandskabet for Arktisk Råd på vegne af Kongeriget. Det er også en stor ære, at Grønland indtager en ledende rolle i Kongerigets delegation i tæt samarbejde med Færøerne og Danmark, lød det fra Vivian Motzfeldt.

- Det afspejler ikke alene Grønlands betydning i Arktisk Råd, men også vores engagement i at skabe fremtiden for de mennesker, der bor i Arktis og mærker forandringerne stærkest.

Vivian Motzfeldt takkede også Espen Barth Eide for samarbejdet med Norge i forbindelse med overdragelsen af formandskabet – og der var også en særlig tak til ICC, Samerådet og de øvrige permanente repræsentanter for de oprindelige folk i Arktisk Råd.

Den symbolske handling, hvor The Galve skiftede hænder fra Espen Barth Eide til Vivian Motzfeldt skete efter et lukket virtuelt topmøde, hvor embedsfolk fra de otte medlemslande og repræsentanterne for de oprindelige folk lavede en konklusion på det norske formandskab i form af en erklæring, som fremover vil blive kendt som ” Romssa – Tromsø Statement 2025”.

Erklæringen understreger betydningen af cirkumpolar dialog mellem alle arktiske stater og oprindelige folk samt Arktisk Råds rolle i at håndtere menneskelige, sociale og miljømæssige spørgsmål med velstand og trivsel for arktiske indbyggere i centrum – især i lyset af klimaforandringer, der påvirker miljøet i Arktis på mange måder. Erklæringen anerkender desuden de arktiske oprindelige folks individuelle og kollektive rettigheder, deres afgørende rolle i Arktisk Råd og deres særlige forhold til Arktis.

Et samarbejde i krise

Spørgsmålet er så, om Vivian Motzfeldt nogensinde for alvor får brug for The Galve. For samarbejdet på det politiske plan i Arktisk Råd blev sat på pause, da Rusland i 2022 invaderede Ukraine. Der har derfor ikke været ministermøder i rådet siden mødet i Reykjavik i 2021 under corona-krisen, hvor formandskabet blev overdraget fra Island til Rusland.

Normalt holdes ministermøderne hvert andet år, men intet er normalt i øjeblikket. Derfor bliver det grønlandsk/færøske/danske formandskabs største opgave i de kommende to år først og fremmest at holde liv i Arktisk Råd på samme måde som Norge har gjort det under sit formandskab siden 2023.

Da Norge tog over, lå Arktisk Råd nærmest i ruiner efter Ruslands invasion i Ukraine. Ingen ønskede at samarbejde med et land, som overfalder sine naboer – og i lang tid så det ud som om, at det ville blive dødsstødet til Arktisk Råd.

Men det norske formandskab har taget udfordringer op. Man har prioriteret en genoptagelse af rådets videnskabelige arbejde, først ved at opnå enighed om at genoptage arbejdet i rådets arbejdsgrupper ved skriftlig procedure i august 2023, efterfulgt af en gradvis genoptagelse af virtuelle arbejdsgruppemøder fra februar 2024.

Arbejdet med at få samarbejdet i Arktisk Råd til at fungere i de kommende år bliver især en opgave for Kongerigets arktiske ambassadør Kenneth Høegh. Som arktisk ambassadør bliver Kenneth Høeghs vigtigste opgave at lede alle møder i Arktisk Råd på højt diplomatisk niveau.

USA’s rolle

Efter at The Galve var overdraget til Grønland, var der spørgsmål fra pressen, der især var interesseret i at vide, hvad den nye amerikanske administration med præsident Trump i spidsen vil betyde for Arktisk Råd – ikke mindst i lyset af nye amerikanske positioner i klimapolitikken og Trumps gentagne ønsker om at overtage Grønland.

Spørgsmålene blev besvaret af Espen Barth Eide, der understreger, at USA har tilsluttet sig Romssa-Tromsø-erklæringen. Den norske udenrigsminister forventer derfor ikke, at de nye amerikanske positioner vil påvirke arbejdet i Arktisk Råd.

Det er heller ikke Vivian Motzfeldts opfattelse.

- Vi har været meget tydelige i forhold til USA. Vi ønsker ikke at være danske og heller ikke at være amerikanerne. Men vi vedkender os, at Grønland spiller en stor rolle i amerikansk og europæisk sikkerhedspolitik – og vi har altid haft et godt samarbejde med USA omkring forsvarsaftalen fra 1951, lød det fra Vivian Motzfeldt.

Sikkerhedspolitik er ikke en del af Arktisk Råds arbejdsområde. Det blev fastslået i Ottawa-deklarationen, som blev vedtaget i 1996 og fortsat gælder.