Filmudvikling

Vi skal spejle os i vores egne

Grønlandske skuespillere bliver mere synlige på det store filmlærred. Det betyder helt klart noget for den ungdom, der vokser op her, siger formand for FILM.GL

Grønlands første spillefilm ”Nuummioq” udkom i 2009, og siden har Grønland produceret cirka én spillefilm om året.
Offentliggjort

FILM.GL glæder sig over, at flere og flere grønlandske skuespillere har fået roller i film og dermed bliver mere synlige på det store filmlærred.

Skuespillere som Berda Larsen og Connie Kristoffersen er blandt andre dem, der har fået bærende roller i spillefilmen ”Kalak”. Den nyeste sæson af krimiserien ”True Detective” havde blandt mange andre Aka Niviâna Mørch Pedersen med på rollelisten. Og lad os ikke glemme, at kortfilmen ”Ivalu” nåede hele vejen til Oscaruddelingerne i sidste år. Her blev hovedrollen blev spillet af dengang 11-årige Mila Heilmann Kreutzmann.

For abonnenter

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Klaus Georg Hansen, der er formand for FILM.GL, siger at det både er godt for skuespillerne selv, men også for den grønlandske ungdom.

- For det første, betyder det noget for skuespillerne personligt. De bliver kendt, og de får måske udenlandske agenter. De kommer i forskellige kataloger, og deres muligheder for andre bærende og store roller bliver dermed større, siger han.

FILM.GL er en interesseorganisation og er en sammenslutning af grønlandske filmfolk.

- Det betyder også helt klart noget for den ungdom, der vokser op her. De får en stolthed. Det kan ikke underkendes, det er så vigtigt. Vi skal ikke spejle os i Clint Eastwood eller hvem det nu kan være, vi skal spejle os i nogle af vores egne, siger han.

Hvis vi som folk har mulighed for at spejle os i os selv i vores egne film og udsendelser, kan det bidrage til at styrke vores indre afkolonisering, mener formanden for FILM.GL.

- Vi venter endnu på at kunne se grønlandske spillefilm, hvor Kaassassuk eller Aqissiaq er hovedpersonen, og noget som fortæller os om noget fælles grønlandsk med vores egne helte. Vi har endnu heller ingen grønlandske spillefilm eller dokumentarfilm, som loyalt tager udgangspunkt i Havets Moder, Månemanden eller andre af vores fælles mytologiske karakterer og fortællinger, som vi kan spejle os i og som kan gøre os stolte over at være grønlandske, forklarer Klaus Georg Hansen.

Derfor er det så vigtigt, siger han, at grønlandsk filmproduktion bliver styrket.

Så man får det, der hedder filmturisme.

Klaus Georg Hansen

Organisationen FILM.GLs mål, er at skabe politisk forståelse for at filmområdet er et kulturproducerende erhverv. Især politikerne skal lære at se det som et kulturproducerende erhverv, understreger Klaus Georg Hansen.

- Jeg tror på, at filmproduktion faktisk kan give eksportindtægter til Grønland. Det er ikke vores egne film som ”Qaqqat Alanngui”, det er jo ikke dem, der skaber mange millioner i omsætning. Det er, når scener til en James Bond-film eller tilsvarende bliver optaget i Grønland, at vi kan få store indtægter til Grønland, siger han.

Filminstitut

Ifølge FILM.GL udkom Grønlands første spillefilm i 2009, og siden har Grønland produceret cirka én spillefilm om året.

Klaus Georg Hansen mener, at vi mangler et filminstitut, der kan tage sig af den grønlandske filmproduktion.

- Og en filmkommissær, der kan skaffe de udenlandske produktioner her til landet. De står i kø for at ville det. Men der er bedre betingelser for dem, for at lave optagelser om Grønland i Island eller andre lande, fordi man der kan få refunderet nogle af sine udgifter, og der er et netværk og institutioner, der kan tage imod sådanne henvendelser, siger han.

Effekten af udenlandsk filmproduktion i Grønland, kan faktisk godt ses som en niche af turisme, forklarer han.

- Som for eksempel ”Kalak”, den bliver måske en stor succes og folk får måske lyst til at se hvordan Tasiilaq ser ud. Så man får det, der hedder filmturisme, altså folk der simpelthen rejser ud for at se de steder. I New Zealand optog man for eksempel ”Ringenes Herre” og selvom det er 15 år siden den blev optaget, så er der stadigvæk meget stor turisme, for at se de steder, fortæller Klaus Georg Hansen.

Powered by Labrador CMS