Kangerlussuaq er vigtig for Qeqqata Kommunia, hvor alle borgere har et arbejde, siger medlemmer af bygdebestyrelsen der står overfor forandringer i bygden. - Vi får brug for nye jobs, når så stor en arbejdsplads forlader bygden, siger Johan Lange (IA)
Det er stadig uklart hvor mange præcist der
skal forlade Kangerlussuaq, når
Annonce
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
26 ud af omkring 40-50 medarbejdere i Air
Greenland flytter med deres familier til nye jobs og boliger i Nuuk og
Ilulissat. En af dem er Johan Lange (IA), der er formand for bygdebestyrelsen.
- Jeg er ansat i Air Greenland, og
har takket ja til at beholde mit job, så jeg flytter med min familie, først til Nuuk og senere til
Ilulissat, når den lufthavn er færdig, for at komme tættere på vores
rødder, siger han, og gætter på at omkring 40
mennesker i alt flytter
fra Kangerlussuaq.
26 medarbejdere i Air Greenland flytter med
jobgarantien.
Den nye basisuddannelse i beredskab under
Forsvaret begynder til maj, og der følger nye jobs, blandt
andet som pedel, rengøringsmedarbejdere og andet. Johan Lange forklarer,
at bygdebestyrelsen har bakket op om planerne for basisuddannelsen.
Derudover har Albatros Arctic Circle købt
Hotel Kangerlussuaq af Mittarfeqarfiit.
- Bygden er en vigtig turist destination, også
for folk i Grønland, for der kommer rigtigt mange fra
kysten til Kangerlussuaq om sommeren, for at tage på jagt eller få unikke
oplevelser med indlandsisen i en tilgængelig natur, siger Anna Karen “Kuka”
Hoffmann.
- De private turistaktører har købt Hotel
Kangerlussuaq, så jeg har en forventning om, at der fortsat kommer turister til
Kangerlussuaq i fremtiden. Men med hensyn til de borgere som arbejder for Air
Greenland i Kangerlussuaq, og som vælger at blive boende i Kangerlussuaq, er
der behov for at vide om Qeqqata Kommunia vil skabe nye jobs, siger Johan
Lange.
- Kangerlussuaq er vigtig for Qeqqata
Kommunia, hvor alle borgere har et arbejde. Vi vil få brug for nye jobs, nu
hvor den store arbejdsplads skal til at forlade bygden. Der plejer ikke at være
ledige i bygden, men der er en stor forandring på vej, og det er uvist, hvordan
fremtiden ser ud, siger Johan Lange.
Vi
glæder os til at få konkret viden
Anna Karen “Kuka” Hoffmann (A) er medlem af
bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq og Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia og har
boet i Kangerlussuaq i 26 år. Hun har set bygden forandre sig fra at være en
amerikansk militærbase til en transitlufthavn
for internationale fly til og fra Grønland, og som
nu står til at blive nedjusteret til regional lufthavn.
- Det er svært at sætte ord på,
hvordan de tidligere forandringer i Kangerlussuaq og lufthavnen har af
konsekvenser, det handler meget om at tilpasse sig nye forhold, siger Anna
Karen “Kuka” Hoffmann.
Hun er enig med Johan Lange i, at der er brug for at skabe nye jobs i
Kangerlussuaq.
Som medlem af bygdebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen kan hun godt forstå ønsket om at få høre fra Qeqqata Kommunia, hvad der skal ske med Kangerlussuaqs
fremtid, da der stadig er uklarheder.
- Jeg kan godt forstå at
der er et behov for at høre fra Qeqqata Kommunia om Kangerlussuaqs fremtid. Som bygde- og kommunalbestyrelsesmedlem ser jeg frem til
at vi kan fremkomme med konkrete planer for Kangerlussuaq, da vi fra
kommunalbestyrelsens side jo ønsker det bedste for Kangerlussuaq. Men der er flere ting,
som skal afklares inden det kan ske, siger Anna Karen “Kuka” Hoffmann.
- Som person og
politiker, der bor i bygden, så tænker jeg meget på, hvor mange
mennesker der vil flytte fra Kangerlussuaq. Vi
glæder os til at vi få konkret viden, så vi kan begynde
at planlægge realistisk i kommunalbestyrelsen, siger Anna Karen “Kuka”
Hoffmann.
Børn og
unge flytter også med
Formand for bygdebestyrelsen Johan Lange, der
til næste år skal flytte til Ilulissat, har en kone og to børn, som flytter
med. Når medarbejdere med børn og familie flytter fra Kangerlussuaq, så har det
også en betydning for kommunale institutioner, siger Anna Karen “Kuka”
Hoffmann.
- Det er vigtigt at vide, hvor mange der
flytter, og vi skal kende til antallet af børn,
som går i børnehave eller skole, der også flytter, for det
er ud fra antallet af børn og unge man
sætter normeringen af pædagoger eller lærere, og det
er spændende, hvordan de bliver påvirket af udflytningen fra Kangerlussuaq,
siger Anna Karen “Kuka” Hoffmann.