Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Venstre, indgik i juni en 3-årig aftale med Naalakkersuisut om vilkårene for det danske forsvars betaling for en fortsat brug af lufthavnen i Kangerlussuaq.
Forsvarsministeren understreger i et svar til folketingsmedlem Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit, at aftalen er midlertidig, og den ventes afløst af en egentlig aftale, når der er klarhed over Forsvarets fremtidige aktiviteter i Arktisk og Nordatlanten. Denne afklaring sker først i forbindelse med implementeringen af forsvarsforliget 2024-33.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Venstre, indgik i juni en 3-årig aftale med Naalakkersuisut om vilkårene for det danske forsvars betaling for en fortsat brug af lufthavnen i Kangerlussuaq.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Forsvarsministeren understreger i et svar til folketingsmedlem Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit, at aftalen er midlertidig, og den ventes afløst af en egentlig aftale, når der er klarhed over Forsvarets fremtidige aktiviteter i Arktisk og Nordatlanten. Denne afklaring sker først i forbindelse med implementeringen af forsvarsforliget 2024-33.
Aftalen er midlertidig, og økonomien i aftalen er betinget af en godkendelse i Finansudvalget i Folketinget, som senere på året får forelagt et aktstykke. (Når en minister har brug for at søge om penge til en konkret bevilling, som ikke er med på finansloven, kan det ske i Finansudvalget via et aktstykke, red.)
Troels Lund Poulsen nævner i sit svar til Aaja Chemnitz ikke beløbets størrelse i den 3-årige aftale.
– Hvor meget skal Forsvaret betale for at bruge Kangerlussuaq de næste tre år?
– Jeg kender ikke beløbets størrelse, siger Aaja Chemnitz tll Sermitsiaq, men jeg stiller et nyt spørgsmål til Troels Lund Poulsen for at få oplyst det konkrete beløb..
Sermitsiaq har spurgt forsvarsministeren om det konkrete beløb, men vi har ikke fået svar ved redaktionens slutning.
Ikke vort bord
Sermitsiaq-artikel rejser
§37-spørgsmål
Sermitsiaq bragte fredag den 3. maj et interview med Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen, som fandt det ret og rimeligt at få kompenseret tabet af kommunale skatteindtægter i lufthavnsbygden Kangerlussuaq efter åbningen af atlantlufthavnen i Nuuk.
Naleraqs Hans Enoksen læste artiklen med interesse, hvorefter han stillede en række § 37-spørgsmål.
Departementet for finanser og skatter er imidlertid ikke bekendt med et krav eller et konkret beløb som kompensation, og Skattevæsenet kan ikke opgøre det præcis tal på de kommunale skatteindtægter i hele lufthavnsbygden.
I 2022 indberettede de to store selvstyrevirksomheder Air Greenland og Greenland Airports - Mittarfeqarfiit en A-skat på 15,8 millioner kroner, hvor de 9,8 millioner kroner blev sendt videre til Qeqqata Kommune som kommuneskat.
Hans Enoksen vil vide, hvornår borgerne i Kangerlussuaq blev underrettet om atlantflyvningens ophør.
Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen, Siumut, afviser, at der er truffet nogen officiel beslutning om at stoppe atlantflyvningen på Kangerlussuaq:
– Det er op til de kommercielle selskaber at besluttet hvilke ruter, som de ønsker at skabe til og fra Kangerlussuaq.
Med den midlertidig aftale, hvor beløbet hverken er kendt eller godkendt, er der tilføjet endnu en usikkerhed om den økonomiske fremtid for lufthavnen i Kangerlussuaq.
– Aftalen skal træde i kraft i slutningen af året, når atlantbeflyvningen flytter fra Kangerlussuaq til Nuuk, siger Troels Lund Poulsen.
Men nu har det nationale flyselskab Air Greenland og turistselskabet Albatros Arctic Circle planlagt en rute med 62 atlantflyvninger fra København til Kangerlussuaq i sommerhalvåret 2025.
De to selskaber vil ikke gå i detaljer om aftalens indhold – heller ikke betalingen til lufthavnsselskabet Greenland Airports - Mittarfeqarfiit for at benytte Kangerlussuaq som atlantlufthavn i 2025.
Men Troels Lund Poulsen understreger, at den civile anvendelse af Kangerlussuaq ikke er er en opgave for Forsvaret. Grønland ejer fortsat lufthavnen, som lufthavnsselskabet Greenland Airports - Mittarfeqarfiit fortsat driver på en servicekontrakt med landskassen.
Den 24. april 2023 underskrev forsvarsministeren sammen med Naalakkersuisuts Múte B. Egede og Erik Jensen en rammeaftale om forsvarets fortsatte brug af Kangerlussuaq:
– Udgifter forbundet med civil flyvning, herunder international beflyvning, er ikke Forsvarets anliggende, slår rammeaftalen fast.
- Men hvem skal så betale?
– Det skal brugerne, altså flyselskaberne, siger naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen, Siumut.
Regning uden vært
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om Greenland Airports - Mittarfeqarfiit fra 2022, at en servicekontrakt inklusiv en regional bane i Kangerlussuaq koster 105 millioner kroner om året, mens en servicekontrakt inklusiv en atlantbane i Kangerlussuaq koster 158 millioner kroner om året.
Altså en forskel på 53 millioner kroner, som brugerne skal betale.
Foreløbigt har kun Air Greenland meldt sig på banen med 62 ankomster fra København i 2025.
Finansloven afsætter fra 2025 et beløb på 102 1⁄2 millioner kroner som betaling til en servicekontrakt med en regional bane, og Naalakkersuisut har ikke indgået en servicekontrakt med Greenland Airports - Mittarfeqarfiit, hvor Kangerlussuaq skal holdes åben for atlanttrafik i 2025.
Det undrer formanden for Naleraq Pele Broberg.
– Air Greenland og Albatros Arctic Circle gør regning uden vært, når de udsender en pressemeddelelse om en atlantflyvning i 2025, hvor der slet ikke findes en servicekontrakt med Greenland Airports - Mittarfeqarfiit, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.
Naalakkersuisoq Hans Peter Poulsen skriver i et svar til Pele Broberg, at der heller ikke er udarbejdet en særskilt samfundsøkonomisk analyse, hvor lufthavnen i Kangerlussuaq efter endt renovering anvendes af Forsvaret og holdes åben for civil atlanttrafik.
– Air Greenland og Albatros Arctic Circle kan have nok så gode intentioner om en atlantrute i 2025, men de får ikke lov til at åbne ruten, siger Pele Broberg.
– Tror du ikke, at ruten åbner til marts 2025?
– Nej, overhovedet ikke.
– Hvem skal forhindre Air Greenland i at flyve?
– Naalakkersuisut. Al lovgivning fra lufthavnspakke i 2018 over Greenland Airports - Mittarfeqarfiit i 2022 til finanslov i 2024 er baseret på den udtrykkelige forudsætning, at Kangerlussuaq lukker som civil atlantlufthavn, når Nuuk åbner. Og jeg går da ud fra, at Naalakkersuisut følger den gældende lovgivning, siger Pele Broberg.
