Unge i Tasiilaq skal holde høns og udgive kogebog med egnsretter

I Tasiilaq spirer en ny form for partnerskab frem. Ikke mellem virksomheder og investorer. Men mellem den grønlandske socialøkonomiske virksomhed Siu-Tsiu og Verdensnaturfonden WWF.

Sammen vil de to skabe en ny model for lokal udvikling – én der forener unge, natur og økonomi.

Samarbejdet handler ikke kun om at dele logoer eller udvikle enkelte projekter. Det handler om at tænke i systemer, hvor unge mennesker i Østgrønland ikke står på sidelinjen, men bliver hovedaktører i den grønne omstilling.

– For os handler samarbejdet ikke om, at WWF skal ‘ind og hjælpe’, men om at vi som global aktør går i partnerskab med en stærk lokal spiller, som allerede gør en forskel. Vi tror på, at bæredygtig udvikling i Arktis kun lykkes, hvis den sker med de unge og med de lokale – ikke hen over hovedet på dem, siger Malene Lynge, leder af WWF i Grønland.

Hundefoder og hønsehold

Samarbejdet tager afsæt i helt konkrete initiativer, hvor unge i Tasiilaq får ansvar og ejerskab for grønne løsninger.

Et af projekterne handler om at udvikle cirkulære systemer, hvor organisk affald – som fiskehoveder og madrester – forvandles til ressourcer gennem kompostering og produktion af bæredygtigt hundefoder.

På samme tid etableres et hønsehold, som både bidrager til lokal fødevaresikkerhed og indgår i et lukket kredsløb: hønsene producerer æg til husholdningen, og deres gødning bruges i Tasiilaqs have.

Kogebog med egnsretter

Som en del af formidlingen af samarbejdet udvikles en lokal kogebog i samarbejde med kokke og beboere, hvor opskrifter og egnsretter bliver til dokumentation og inspiration – ikke bare for turister, men også som en kulturel forankring af bæredygtig madkultur i Tasiilaq.

– Det handler om stolthed. Vi vil gerne vise, at grøn omstilling ikke kun foregår i ministerier og på klimakonferencer. Den foregår i Tasiilaqs Have, når unge lærer at dyrke grøntsager og inviterer turister med ind i arbejdet, siger Hanne Danielsen, direktør i Siu-Tsiu.

Naturbevarelse og social inklusion Samarbejdet ses som et bud på, hvordan naturbevarelse og social inklusion kan forstærke hinanden – i stedet for at stå som separate dagsordener.

Penge er der ikke nok af endnu – men parterne er i gang med at rejse midler fra fonde og samarbejdspartnere, og de første projekter med hønsehold og en lokal kogebog er allerede sat i gang.