DØGNRAPPORT

Tyve forulykkede i stjålet lastbil

Politiet søger vidner til et færdselsuheld, hvor en stjålet lastbil kørte ind i en lygtepæl. Derudover har der været endnu et indbrud i en restaurant i Nuuk.

Offentliggjort

Nuuk plages fortsat af indbrud og brugstyverier. 

Vagtchef Carl Sværd fortæller, at politiet kl. 04.57 fik anmeldelse om, at en lastbil var blevet stjålet i hovedstaden.

Tyvene var desuden kørt galt på vejen Kujallerpaat, hvor de havde påkørt en lygtepæl.

Da politiet kom frem, var tyvene væk, og derfor hører politiet meget gerne fra eventuelle vidner.

Udover lastbiltyveriet melder vagtchefen om indbrud i restauranten Charoen Porn.

Anmeldelsen kom kl. 04.11, og tyvene slap væk med sodavand og cigaretter.

Det er anden gang på få dage, at restauranten er udsat for indbrud. Søndag morgen blev der således stjålet kontanter fra restauranten.

Powered by Labrador CMS