Travlt weekend for politi: Flere selvmordstrusler og alkoholrelaterede hændelser
Grønlands Politi har haft en usædvanligt travl weekend, oplyser vagtchef Bent Johnsen til Sermitsiaq. Politiet har håndteret et højt antal alvorlige hændelser, særligt relateret til selvmordstrusler, vold og alkohol.
Sermitsiaq spurgte derfor, om hvorfor det har været en urolig weekend, når det ikke er slutningen af måneden: - Vi undrer os også over, hvorfor der sker så meget. Vi kan derfor ikke svare på det, siger Bent Johnsen.
Ifølge Grønlands Politi, har der været hele 20 selvmordstrusler og selvmordsforsøg i løbet af weekenden. Vagtchefen fortæller til Sermitsiaq, at politiet har været nødt til at tage hen til en bygd for at håndtere en selvmordstruet person.
- Vedkommende har efter omstændighederne det godt, fortæller vagtchef ved Grønlands Politi Bent Johnsen til Sermitsiaq.
Weekenden har desuden været præget af alkoholrelaterede hændelser, herunder en alvorlig ATV-ulykke i Sisimiut, hvor føreren – som mistænkes for at have været beruset under kørsel – brækkede et ben ved ulykken.
Her er en oversigt over hændelser anmeldt fra fredag til lørdag, hele landet:
-
11 tilfælde af vold mod personer
-
2 voldtægtssager
-
5 tilfælde af tyveri og indbrud
-
20 selvmordstrusler og -forsøg
-
16 husspetakler, heraf 7 med børn under 18 år involveret
Sermitsiaq spurgte derfor hvorfor, det har været en urolig weekend, når det ikke er slutningen af måneden:
- Vi undrer os også over, hvorfor der sker så meget. Vi kan derfor ikke svare på det, siger Bent Johnsen.