Fredag formiddag er der faldet dom i sagen om indsmugling en større mængde kokain.
Dommen lyder på seks år i anstalt den ene af sagens to tiltalte.
Fredag formiddag er der faldet dom i sagen om indsmugling en større mængde kokain.
Dommen lyder på seks år i anstalt den ene af sagens to tiltalte.
Det drejer sig om S, som har været tiltalt for narkotikaforbrydelser vedrørende kokain på samlet 488,5 gram og for at medvirke til cannabisdyrkning.
S har nægtet sig skyldig i alt dette under retssagen, men idømmes altså seks år i anstalt.
Frifindes for halvdelen
Sermersooq Kredsret finder S skyldig i at fremstille og være i besiddelse af 81 cannabisplanter.
Retten finder det også bevist, at der var korrespondance mellem S og en af to personer, der stod for forsøg på at indsmugle kokainen. Retten frifinder dog S for medvirken til denne del af smuglingen.
Retten finder det derimod bevist, at S har købt en flybillet til Ilulissat til smugler nummer to. Han kendes skyldig i det forhold.
Anklagerne
S er 44 år gammel og født i Odense. Anklageren ønsker S idømt 10 års anbringelse ifølge anklageskriftet. S er tiltalt for narkotikaforbrydelser vedrørende kokain på samlet 488,5 gram og for at medvirke til cannabisdyrkning. Han nægter sig skyldig i alt dette.
N er 37 år gammel og født i Nuuk. Anklageren ønsker N idømt 4 års anbringelse ifølge anklageskriftet. N er tiltalt for at besidde 112 gram kokain, som han angivelig modtog fra S med henblik på videresalg. Det nægter han, men står ved at have købt 30 gram til sig selv.
Ud over narkokriminalitet er de to mænd hver for sig tiltalt for trusler, og N er tiltalt for psykisk vold. Også dette nægter de. Begge har været tilbageholdt i anstalten i Nuuk forud for retsmødet.
S frifindes derved for næsten halvdelen af den kokain, han er anklaget for. Derfor finder retten det passende med 6 års anbringelse. Det skal ses i forhold til, at anklageren ønskede S idømt 10 år i anstalt.
Det kom frem i retten, at S har adskillige tidligere domme fra Danmark, herunder mindst fem for hash og euforiserende stoffer.
N frifindes for psykisk vold
Sagens anden tiltalte, N, idømmes 2½ år i anstalt.
N har været tiltalt for at besidde 112 gram kokain, som han angivelig modtog fra S med henblik på videresalg.
Dette forhold har han nægtet, men står ved at have købt 30 gram til sig selv.
Retten finder dog N skyldig i anklagen om besiddelse af 112 gram kokain, baseret på indhold af en notesbog samt flere lydoptagelser.
Ud over narkokriminalitet har N været tiltalt for psykisk vold. Dette forhold frifindes han for, da retten finder, at betingelserne ikke er opfyldt for at dømme ham, men han dømmes dog for en trussel.
Retten peger på, at flere af forholdene vedrørende psykisk vold, som fremgik af anklageskriftet, er foregået før 2024 og derfor ikke kan tages i betragtning, fordi loven først trådte i kraft i januar 2024.
Derudover lyder vurderingen, at had- og kærlighedserklæringer og påstande om omsorgssvigt og andre beskyldninger gik begge veje mellem den tiltalte N og forurettede.
I forhold til udmålingen af foranstaltningen lægger retten til grund for de 2½ år i anstalt, at N ikke er tidligere dømt.
Både de dømte og anklager udbeder sig betænkningstid, i forhold til om de vil anke dommen.
Dommeren beslutter, at de to tiltalte fortsat tilbageholdes.