Debatten er ikke ny. Men den er blusset op efter en ministerstorm og en færøsk udmelding, og aldrig før har spørgsmålet fået så meget opmærksomhed i Danmark.
Der er blevet diskuteret på kryds og tværs, der er skrevet avisledere om emnet, og det er blevet endevendt af TV2 News.
Debatten er ikke ny. Men den er blusset op efter en ministerstorm og en færøsk udmelding, og aldrig før har spørgsmålet fået så meget opmærksomhed i Danmark.
Der er blevet diskuteret på kryds og tværs, der er skrevet avisledere om emnet, og det er blevet endevendt af TV2 News.
Det drejer sig om de fire nordatlantiske medlemmer: Om det er en god idé at have dem siddende i det danske folketing – eller om de bør hjemtages?
En debat, der ikke er startet i Danmark, men faktisk af en færøsk politiker, som længe har været lunken overfor ordningen, dog uden at hans synspunkter har haft samme gennemslagskraft som nu.
Folketingsmedlem Aaja Chemnitz er en af dem, der er blevet kontaktet af journalister, som ønsker hendes udlægning af sagen.
- Hvordan har du oplevet debatten?
- Som tidskrævende, men vigtig, siger hun til AG.
Systemfejl
Det er især det færøske folketingsmedlem, Sjúrður Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin som udfordrer status quo – og har fået debatten op i et højere gear ved at skrive et læserindlæg i en af Danmarks store aviser om emnet.
Skaale er en af de politikere på Christiansborg, som har de største talegaver og et særligt talent for at spidsformulere sine pointer. Evner, som han har taget i brug i denne sag. Hans indlæg i Weekendavisen bærer overskriften: “Min magt er illegitim”.
Sjúrður Skaales synspunkt er, at det er en slags demokratisk systemfejl at opretholde ordningen med nordatlantiske politikere.
- Jeg sidder i et parlament og lovgiver for vælgere, der aldrig har stemt på mig, samtidig med, at jeg ikke kan lovgive for de vælgere, jeg repræsenterer (på Færøerne, red), skriver han i Weekendavisen og konkluderer, at der i fremtidens rigsfællesskab nok ikke bør vælges mandater til Folketinget fra Færøerne.
På lederplan imødekommer Weekendavisens redaktør Sjúrður Skaales argumenterer og skriver, at ordningen har “en demokratisk slagside”. Aaja Chemnitz mener modsat, at tilstedeværelse giver indflydelse. Hun er uenig med Skaale.
- Så længe vi har et Rigsfællesskab og et folketing, så er vi ligeværdige, legitime medlemmer af tinget på vegne af Grønland. Færøerne har 13 områder, som Folketinget varetager, mens Grønland har 32 områder. Det er vigtigt med repræsentation af grønlandske interesser i dagligdagen indtil flere områder varetages hjemme i Grønland, siger Aaja Chemnitz.
Hendes færøske kollega Anne Falkenberg skriver på Facebook:
- I politik gælder det om at have indflydelse, og så længe der bliver vedtaget love i det danske Folketing, som har indvirkning på Færøerne, så længe skal vi bevare pladserne i Folketinget.
Statsminister Mette Frederiksen har ikke givet sig til kende i denne omgang af debatten, men har for et par år siden i Folketinget fremhævet værdien af grønlandske og færøske politikere i tinget:
- De fire nordatlantiske medlemmer bibringer Folketinget noget rigtig, rigtig vigtigt, nemlig et fokus på de forhold, der gør sig gældende på Færøerne og i Grønland, sagde hun blandt andet.
Ministerstorm
De danske mediers interesse for sagen og Skaales læserindlæg kommer efter forløbet om den danske klimaminister Lars Aagaard (M), som blev reddet fra en ministerstorm i Folketinget, fordi de tre nordatlantiske mandater stemte sammen med regeringen. Aki-Matilda Høegh-Dam valgte ikke at blande sig.
- Siden er det spekuleret i, om de nordatlantiske mandater må have fået et eller andet til gengæld for støtten til ministeren. Er det korrekt?
- IA støtter regeringen, og det har vi gjort siden valget. Det er der ikke noget nyt i. I et samarbejde er det vigtigt, at man kan regne med hinanden, svarer Aaja Chemnitz.
Mere generelt mener hun, at der fortsat skal være fokus på ligeværdighed og respekt:
- Der er stadig tendens til at betragte repræsentanter fra Grønland som B-medlemmer af Folketinget, bemærker hun og tilføjer: - Alle folketingsmedlemmer er valgt med samme mandat og formål om at yde størst mulig politisk indflydelse på vegne af de vælgere, som vi er valgt for. Det gælder også for medlemmer fra Grønland og Færøerne.
Naalakkersuisut
Siden fætrene Frederik og Augo Lynge første gang kom i Folketinget i 1953 i forbindelse med grundlovsændringen, har særligt politikere fra de tre gamle partier, Siumut, Atassut og IA, været repræsenteret på Christiansborg.
Sidste vinter kunne AG berette, at også Naalakkersuisut har interesseret sig for sagen. Det skete, da Pele Broberg fra Naleraq bragte emnet frem. Daværende medlem af Naalakkersuisut for selvstændighed, Vivian Motzfeldt, lagde i den forbindelse vægt på, at spørgsmålet om nordatlantisk repræsentation kræver en bred folkelig og politisk debat.
- Efter hjemmestyrets og selvstyrets indførsel har regeringen nu Naalakkersuisut som de formelle repræsentanter for hele Grønland til at forhandle forhold på plads om Grønland. Og Folketinget har Inatsisartut som kontaktflade i lovgivningsprocesser. Derfor kan Naalakkersuisut godt se argumentationen for, at ordningen med grønlandske folketingsmedlemmer tages op til vurdering. Den debat tager Naalakkersuisut gerne, lød det dengang fra Vivian Motzfeldt.
Grønland mangler stadig at overtage omkring 30 sagsområder fra staten
