Forleden var det en nyhed på Færøerne, at
befolkningstallet rundede 55.000.
Ligesom i Grønland er der en kønsskævhed,
nemlig 2.350 flere mænd end kvinder.
Forleden var det en nyhed på Færøerne, at
befolkningstallet rundede 55.000.
Ligesom i Grønland er der en kønsskævhed,
nemlig 2.350 flere mænd end kvinder.
Men hvordan ser de 55.000 indbyggere fremtiden for sig?
Vil de fortsat være i samme form for rigsfællesskab med Danmark og Grønland?
Hen over foråret og sommeren har det spørgsmål været et politisk
samtaleemne på de 18 øer, der forbindes med tunneller og færger i Nordatlanten.
I den traditionsrige Olai-tale, som lagmanden holdt for
et par uger siden, var det et uundgåeligt tema. Olai-festlighederne er at
sammenligne med andre landes nationaldag.
- Samarbejdet med den danske regering er godt, og det
ønsker vi at bevare. Men den nuværende ordning er en hindring. Vi må selv sidde med ved bordet og flytte vores udenrigspolitiske brikker, sagde lagmand
Aksel V. Johannesen og fortsatte:
- I 2023 sagde Danmarks statsminister i sin åbningstale,
at vi skal have et ligeværdigt samarbejde mellem tre folk, tre lande og tre
nationer. Jeg er fuldstændig enig. I skak gælder en grundregel, at hvis du
rører en brik, skal du flytte den. I overført betydning har begge parter – både
Færøerne og Danmark – nu rørt brikken. Tiden er moden til at tage det næste
træk. Men det kræver, at vi på Færøerne står sammen.
Vil gå langt
Ovenstående er refereret i en skrivelse til Folketingets
Færø-udvalg, som rigsombudsmanden i Tórshavn har fremsendt. Folketinget fik
også at vide, at et medie i Tórshavn betegner det som et “brændende spørgsmål”,
hvad der i fremtiden skal ske med i forhold til samarbejdet med Danmark.
AG har kontaktet rigsfællesskabs-ekspert, lektor Ulrik
Pram Gad (ved Dansk Institut for Internationale Studier) for at få hans
vurdering af Danmarks mulige reaktion på færingernes forskellige udmeldinger:
- Befolkningen på
Færøerne beslutter jo i sidste ende, hvad der skal ske. Men hvad vil du vurdere
er den sandsynlige udgang på den aktuelle selvbestemmelses-debat på Færøerne?
– Den danske regering vil gå meget
langt for at imødekomme Færøerne indenfor grundloven, det vil sige omfortolke
§19 (som fastlægger, at den danske regering fører udenrigspolitikken, red.),
svarer Ulrik Pram Gad og fortsætter:
- På den måde kan Færøerne og
Grønland agere mere på egen hånd på vegne af Riget.
Ulrik Pram Gad peger på, at det
såkaldte tvistbilæggelsesnævn kan hjælpe den danske regering ved at ”underkende
den aktuelle grundlovsfortolkning,”. Aktuelt har nævnet til opgave at afklare, hvor meget
indflydelse på udenrigspolitikken København kan afgive til Tórshavn uden at
bryde grundloven. Færøerne har nemlig en plan om at søge om optagelse i
verdenshandels-organisationen WTO.
Men der kan også opstå andre barrierer:
- Begrænsningen ligger for eksempel i Nordisk Råd, hvor det
er de andre stater, der kun vil tillade stater at være medlem, påpeger Ulrik
Pram Gad.
Grønlandsvinklen?
- Tror du, at debatten på Færøerne
har noget med Grønlands-situationen at gøre?
- Nej, egentlig ikke. Kun måske mere
abstrakt at man fornemmer grøde i verdensordenen.
- Hvordan vil den danske regering
efter din mening håndtere de færøske udmeldinger – vil man følge en strategi
med ikke alt for forpligtende indrømmelser?
- Alle de små skridt, man kan finde
på, svarer Ulrik Pram Gad og tilføjer selv et par åbne spørgsmål til sit
svar:
- Men vil det vise sig
tilstrækkeligt? Og vil Grønland og Færøerne begynde at koordinere deres
fremstød - eller bare parallelt gå efter cirka de samme indrømmelser?
Bedre rustet
Færøerne er mindre afhængig
af bloktilskudspenge end Grønland. Årligt modtager de 55.000 færinger 600
millioner kroner, mens Grønland får 4,5 milliarder kroner. Færingerne
har ovenikøbet forsøgt sig med en slags ”aftrapningsordning”, altså at bede
regeringen om en årlig reducering af det årlige bloktilskud.
Ifølge Sambandsflokkurin skal Færøerne fortsat være en
del af riget, men partiet mener, at en modernisering er nødvendig. Partiet foreslog
således sidste år i et udspil, ”Ny Samhørighed – Et selvstyrende land i riget”,
at hjemmestyreloven afløses af en selvstyrelov, som øger det udenrigspolitiske
albuerum.
Den færøske samfundsøkonomi er velkørende med et højt
bnp. Men værdien af fiskerieksporten er nedadgående, og samtidig slås man med
de samme langsigtede udfordringer som Grønland: En aldrende befolkning,
rekruttering af faglært personale, integration af udlændinge, mangel på boliger
og voksende udgifter til sundhedssektoren.
Mette Frederiksen har allerede ved flere lejligheder vist
sig imødekommende over for visse af de færøske ønsker og udmeldinger, blandt andet i
forbindelse med Færøernes kamp for at kunne indgå egne internationale
handelsaftaler.
- Der er et færøsk ønske om medlemskab af WTO i eget
navn. Politisk deler den danske regering Færøernes ønske, udtalte Mette
Frederiksen i en pressemeddelelse sidste år.
