Studie: Politikere taler mere simpelt, når vejret er varmt

I bagende sol står en politiker klar til at holde tale. Ryggen er våd af sved, og fra panden pibler små dråber frem. Konsekvensen? Talen bliver mere simpel.

Sådan lyder påstanden i et nyt studie, hvor forskere har analyseret taler fra politikere fra otte forskellige lande – herunder Danmark. Det skriver Videnskab.dk. 

På baggrund af analysen mener forskerne sågar, at det er muligt, at politikerne i fremtiden kommer til at tale simplere som konsekvens af klimaforandringerne.

»Vi er vidne til en stadig mere bekymrende tendens med mere ekstreme vejrmønstre globalt. Som politologer er vores kernefokus at forstå de faktorer, der påvirker den politiske diskurs, og i forlængelse heraf hvordan demokratiske samfund fungerer,« fortæller adjunkt på Aarhus Universitet Tobias Widmann, der er medforfatter til studiet, til Videnskab.dk.

Kortere ord og sætninger på varme dage

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet iScience, har forskerne brugt et særligt værktøj, kaldet ‘flesch-kincaid score’, til at bestemme kompleksiteten af talerne. Kort sagt bruger værktøjet sætningernes og ordenes længde som indikator for, hvor simpel eller kompleks talen er.

De har så sammenholdt scoren med temperaturen på den gældende dag, hvor talen blev holdt.

Metoden, forskerne har brugt, er designet sådan, at den kan isolere effekten af varme, forklarer Tobias Widmann. Det vil sige, at de sikrer sig, at andre faktorer som sæsonændringer eller samfundsmæssige tendenser ikke spiller ind.

Forsker i politisk kommunikation og retorik Lisa S. Villadsen, der ikke er involveret i studiet, er dog skeptisk overfor sammenhængen mellem vejr og sprogets kompleksitet.

»Det kunne da sagtens tænkes, at meget varmt vejr gør, at politikerne vil skynde sig at blive færdige med deres tale, men jeg synes, at metoden er for simpel til at kunne konkludere noget,« siger Lisa S. Villadsen fra Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Lisa S. Villadsen mener, at man sagtens kan tale komplekst, selvom man taler i korte sætninger, og derfor er metoden en for snæver måde at vurdere kompleksitet.

»Vi er klar over, at Flesch-Kincaids læsbarhedsscore er et relativt simpelt mål til at vurdere sprogets kompleksitet,« svarer Tobias Widmann til kritikken og fortsætter:

»Men på trods af sin enkelhed mener vi, at Flesch-Kincaid-scoren effektivt opfylder det tilsigtede formål.«

Et lixtal som i en børnebog

Generelt er talerne de seneste år blevet mere simple, men ifølge Lise S. Villadsen skyldes det den sproglige udvikling i det offentlige rum og sociale medier.

Sociale medier påvirker folks tålmodighed. Politikerne bliver derfor presset til at fatte sig i korthed, forklarer hun.

En oversigt over åbningstaler i Folketinget lavet af Altinget viser, at lixtallet og altså kompleksiteten i talerne fra 1998 til 2019 er faldet fra 41 til 28. Mette Frederiksen stod for åbningstalen i 2019, der altså var talen med det laveste lixtal i 20 år.

Peter Aagaard er lektor ved Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet og forsker i politisk kommunikation i blandt andet Danmark, Sverige, England og USA. Han ser også, at talerne er blevet mere enkle, og det er ikke bare et dansk fænomen.

»Der tegner sig et billede af, at kommunikationen er hurtig,« siger han til Videnskab.dk.

Dygtige politiske talere som Obama og Clintons benyttede sig meget af ‘historiefortælling’, når de holdt deres taler, forklarer han – men det oplever han, at man i dag i stigende grad bevæger sig væk fra.

»Der er simpelthen ikke tid til det. På sociale medier har du få sekunder til at få dit budskab ud, og derfor bliver det mere simpelt og med flere gentagelser,« fortæller han til Videnskab.dk.