Stor spørgelyst i Inatsisartut - især Naleraq skiller sig ud
Fortsætter spørgelysten blandt Inatsisartut-medlemmerne i samme grad, som de første fem måneder i år, kan antallet af paragraf 37 spørgsmål sætte rekord, set over de seneste fem år.
Fortsætter spørgelysten blandt Inatsisartut-medlemmerne i samme grad, som de første fem måneder i år, kan antallet af paragraf 37 spørgsmål sætte rekord, set over de seneste fem år.
Annonce
Naleraq-politikerne har i år rekorden for at have stillet flest paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut. Hans Enoksen er en af dem, der har været særlig aktiv med at stille spørgsmål.
20 spørgsmål på en måned
Af en opgørelse som Sermitsiaq har foretaget sig, viser det sig, at Hans Enoksen i løbet af en måned fra 23. april og frem til 24.32 maj har stillet hele 20 spørgsmål. Det bringer partiet op som det absolut mest spørgende parti med mere end dobbelt så mange spørgsmål i forhold til IA og Siumut.
Se opgørelsen herunder, som er foretaget den 4. juni 2024:
Det er ikke omkostningsfrit for Selvstyret at stille spørgsmål.
Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede har tidligere over for Sermitsiaq oplyst, at “man bruger i gennemsnit 12,5 timer på at besvare et paragraf 37 spørgsmål”.
- Det betyder, at en § 37 besvarelse vil koste mellem 2.522,62 kr. og 9.109,12 kr. i sagsbehandlingstid fra departementerne. Dertil kommer omkostninger på tolkning og tiden Naalakkersuisoq benytter samt ressourceforbruget i Bureauet for Inatsisartut.
Årets omkostning
Lægger man disse oplysninger til grund for at finde frem til årets omkostninger på dette område, så har den store spørgelyst i hvert fald kostet Landskassen mellem knap 300.000 kroner og 1,075 millioner kroner. Og fortsætter spørgetendensen i samme tempo lander man inden årets udgang på en udgift, der anslået vil ligge på et niveau fra 600.000 kroner til 2,2 millioner kroner.